Typer af cookies, som Google anvender

Vi bruger forskellige cookietyper til at køre Google-websites og annoncelaterede produkter. Nogle eller alle de cookies, der er angivet nedenfor, gemmes muligvis i din browser. Du kan se og administrere cookies i din browser (selvom browsere til mobilenheder muligvis ikke tilbyder denne synlighed).

Anvendelseskategori Eksempel

Præferencer

Disse cookies giver vores websites mulighed for at huske oplysninger, der ændrer websitets adfærd eller udseende, som f.eks. dit foretrukne sprog eller det område, du befinder dig i. Ved at huske området for din placering kan et website f.eks. give dig lokale vejrudsigter eller trafiknyheder. Disse cookies kan også hjælpe dig med at ændre tekststørrelse, skrifttype og andre dele af websider, som du kan tilpasse.

Hvis de oplysninger, der er gemt i en præferencecookie, forsvinder, vil der muligvis opstå funktionsbegrænsninger på websitet, men det bør ikke forhindre det i at fungere.

De fleste Google-brugere har en præferencecookie kaldet "NID" i deres browsere. En browser sender denne cookie sammen med anmodninger til Googles websites. NID-cookien indeholder et unikt id, som Google bruger til at huske dine præferencer og andre oplysninger, såsom dit foretrukne sprog (f.eks. engelsk), antallet af søgeresultater, der skal vises pr. side (f.eks. 10 eller 20), og om du vil aktivere Googles filter til Beskyttet søgning.

Sikkerhed

Vi anvender sikkerhedscookies til at godkende brugere, forhindre svigagtig brug af loginoplysninger og beskytte brugerdata mod uautoriserede parter.

Vi anvender f.eks. cookies kaldet "SID" og "HSID", som indeholder digitalt signerede og krypterede fortegnelser af en brugers Google-konto-id og tidspunkt for seneste login. Kombinationen af disse to cookies giver os mulighed for at blokere forskellige typer angreb, f.eks. forsøg på at stjæle indholdet af formularer, du udfylder på websider.

Processer

Procescookies hjælper med at få websitet til at fungere og levere de tjenester, som de besøgende forventer, f.eks. navigation på websider eller adgang til beskyttede områder på websitet. Uden disse cookies kan websitet ikke fungere korrekt.

Vi anvender f.eks. en cookie kaldet "lbcs", som gør det muligt for Google Dokumenter at åbne flere Dokumenter i én browser. En blokering af denne cookie vil forhindre Google Dokumenter i at fungere korrekt.

Annoncering

Vi anvender cookies til at gøre annoncering mere interessant for brugerne og mere værdifuldt for udgivere og annoncører. Nogle af de typiske anvendelsesformål for cookies er at vælge annoncering ud fra, hvad der er relevant for brugeren, at forbedre rapporteringen omkring effektiviteten af en annoncekampagne og at undgå at vise annoncer, som brugeren allerede har set.

Google anvender cookies, f.eks. NID og SID, til at tilpasse annoncer i Google-produkter, som f.eks. Google Søgning. Vi anvender f.eks. disse cookies til at huske dine seneste søgninger, dine tidligere interaktioner med en annoncørs annoncer eller søgeresultater samt dine besøg på en annoncørs website. Dette hjælper os med at vise dig tilpassede annoncer på Google.

Vi anvender også cookies til annoncer, der vises andre steder på internettet. En af vores vigtigste annonceringscookies på websites uden for Google kaldes "IDE" og gemmes i browsere under domænet doubleclick.net. En anden cookie gemmes under google.com og kaldes ANID. Vi bruger andre cookies med navne som DSID, FLC, AID, TAID og exchange_uid. Andre Google-produkter som f.eks. YouTube kan også anvende disse cookies for at vise dig mere relevante annoncer.

Nogle gange gemmes annonceringscookies på domænet for det website, du besøger. I forbindelse med annoncer, som vises overalt på nettet, gemmes der muligvis cookies ved navn "__gads" eller "__gac" på domænet for det website, du besøger. I modsætning til cookies, der gemmes på Googles egne domæner, kan disse cookies ikke læses af Google, når du er på et andet website end det, de er gemt på. De har til formål at måle interaktioner med annoncerne på dette domæne og forhindre de samme annoncer i at blive vist for dig for mange gange.

Google bruger også forskellige konverteringscookies, hvis hovedformål er at hjælpe annoncører med at afgøre, hvor mange af de brugere som klikker på deres annoncer, der ender med at købe deres produkter. Disse cookies giver Google og annoncøren mulighed for at se, at du klikkede på annoncen og senere besøgte annoncørens website. Google bruger ikke konverteringscookies til personlig tilpasset annoncemålretning, og disse cookies eksisterer kun i en begrænset tidsperiode. En cookie ved navn "Conversion" bruges til dette formål. Den gemmes generelt på domænet googleadservices.com (du kan finde en liste over domæner, vi bruger til annonceringscookies, nederst på denne side). Nogle af vores øvrige cookies kan også bruges til at måle konverteringshændelser. DoubleClick- og Google Analytics-cookies kan f.eks. også bruges til dette formål.

Vi bruger også cookies med navnene "AID", "DSID" og "TAID". De bruges til at linke din aktivitet på flere enheder, hvis du tidligere har været logget ind med din Google-konto på en anden enhed. Vi gør dette for at koordinere de annoncer, du får vist på forskellige enheder, og måle konverteringshændelser. Disse cookies gemmes på domænerne google.com/ads, google.com/ads/measurement eller googleadservices.com. Hvis du ikke vil have, at de annoncer, du får vist, koordineres på dine forskellige enheder, kan du fravælge Annoncetilpasning ved hjælp af Annonceindstillinger.

Sessionstilstand

Websites indsamler ofte oplysninger om, hvordan brugerne interagerer med et website. Disse oplysninger kan omfatte de sider, som brugerne oftest besøger, og om brugerne modtager fejlmeddelelser fra visse sider. Vi bruger disse såkaldte "sessionscookies" til at hjælpe os med at forbedre vores tjenester, så vi kan forbedre brugernes søgeoplevelse. Blokering eller sletning af disse cookies gør ikke websitet ubrugeligt.

Disse cookies kan også bruges til en anonym måling af effektiviteten ved betaling pr. klik (PPC) og affilieret annoncering.

Vi bruger f.eks. en cookie kaldet "recently_watched_video_id_list", så YouTube kan registrere de videoer, der senest er blevet vist i en bestemt browser.

Analytics

Google Analytics er Googles webanalyseværktøj, der hjælper websiteejere og appejere med at forstå, hvordan de besøgende bruger deres website. Det kan bruge en række cookies til at indsamle oplysninger og rapportere brugsstatistik for websites uden personligt at identificere individuelle besøgende over for Google. Den vigtigste cookie, der anvendes af Google Analytics, er cookien "__ga".

Ud over at rapportere brugsstatistik for websites kan Google Analytics også bruges sammen med nogle af de annoncecookies, der er beskrevet ovenfor, for at hjælpe med at vise mere relevante annoncer i Google-produkter (f.eks. Google Søgning) og andre steder på internettet og for at måle interaktionerne med de annoncer, vi viser.

Få flere oplysninger om Analytics-cookies og beskyttelse af personlige oplysninger.

Vi bruger forskellige domæner til at gemme de cookies, der bruges i vores annonceringsprodukter, herunder følgende domæner og nogle landespecifikke versioner af disse domæner (f.eks. google.fr):