Sådan laver du stedmoderblomster i fondant / gum paste

Pansy20 stedmoderblomst

Foråret er en dejlig tid og noget af det bedste ved denne årstid er alle de smukke blomster, der springer ud her og der og alle vegne. I dag får du en vejledning eller “how to” i, hvordan man  laver stedmoderblomster af fondant eller gum paste. Disse små blomster er fantastiske som pynt på en kage med fondant eller på cupcakes i forårsmånederne og de er desuden ret nemme at lave.

Du skal bruge:
Fondant eller gumpaste
Pastafarve til at farve fondanten, f.eks. gul og lilla pastafarve
Pulverfarver, f.eks. i lysegrøn, gul og lilla
Tusch til madvarer i f.eks. sort eller lilla
Skummåtte
Balling værktøj
Udstikker til stedmoderblomster
Præger til stedmoderblomster
Non stick board eller alm. skærebræt uden mønster
Rullepind
Plastikpose
Duster
Tylosepulver
Stanniol og engangsvaskeklud
Tylose-lim eller ”edible glue”
Pensler til madvarer
Saks

Pansy3
Sådan gør du:
1) Start med at farve din fondant eller gum paste i den ønskede farve.  I denne vejledning viser jeg, hvordan man laver gule og lilla stedmoderblomster i forskellige nuancer. Men de findes i mange dejlige farver f.eks. mørklilla, mørkerød, gul og hvid.

Når du skal farve fondanten skal du tage lidt pastafarve op på en tandstik og tørre tandstikken af på fondanten, hvorefter du ælter farven ind i fondanten. Når fondanten har den rigtige farve tilfører du en knivspids tylosepulver, så fondanten bliver nemmere at arbejde med. Husk, hvis du anvender gum paste er det ikke nødvendigt med tylosepulver.

Tag kun et lille stykke fondant ud ad gangen og lad resten ligge i en lufttæt pose, mens du arbejder. Hvis fondant eller gum paste ligger ude for længe ad gangen, så tørrer det og bliver ubrugeligt!
2) Tag et non stick board og dust det lidt med din duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter. Rul fondanten / gum pasten ud på boardet. Det skal rulles tyndt ud (gerne så det er næsten gennemsigtigt).

Pansy4
Stedmoderblomster består af et hjerteformet blad i bunden (nr. 1), to side kronblade (nr. 2) og to top kronblade (nr. 3)

Stedmoderblomst_numre
Udstikkersættet fra Petal Crafts har således også 3 udstikkere: En hjerteformet udstikker til bladet i bunden (nr. 1). En lille rund udstikker til sidebladene (nr. 2) og en større lidt hjerteformet udstikker til de to topblade (nr. 3).

Pansy2
3) Start med at udstikke de to topblade (nr. 3). Her bruger jeg en lilla fondant. Tag udstikkeren og pres hårdt ned og kør dernæst udstikkeren rundt på brættet, så du sikrer dig at fondanten har løsnet sig. Fjern derefter udstikkeren fra boardet/brættet. Udstik 2 blade.

Pansy5
4) Udrul dernæst noget gul fondant tyndt og udstik de to sideblade (nr. 2), samt det hjerteformede blad til bunden af blomsten (nr. 1).

Pansy8
Du skal nu have 5 blomsterblade – 2 topblade (lilla), 2 sideblade og 1 hjerteformet blad til blomstens bund (gule).

Pansy6

Pansy9

5) Læg blomsterbladet op på en skummåtte og pres ned på hvert blomsterblad med prægerværktøjet.

Pansy11

Pansy12
6) Brug derefter balling værktøjet til forsigtigt at tynde kanten af blomsterbladene en lille smule ved at presse forsigtigt ned på kanten og køre langs med kanten (pas på du ikke får slettet prægningen på blomsten igen). Når du tynder kanten får blomsterne et mere naturligt look. Husk den ene del af balling værktøjet skal køre på blomsten den anden halvdel skal køre på måtten.

Pansy10
Samling af blomsten:
7) Tag først det største hjerteformede blad, som udgør bunden af blomsten (nr. 1) og smør lidt edible glue på i toppen af bladet. Tag derefter de 2 topblade (nr. 3) og læg den nederste del af det ene topblad oven på det hjerteformede blad (nr. 1), så de limer sammen.

Læg derefter det andet topblad (nr. 3) ovenpå det første topblad, så de overlapper forneden, hvor der er penslet lidt lim på. Kom derefter lidt lim på dette blad også

Tag nu de to sideblade (nr. 2) og lim dem ovenpå igen, så de også overlapper – kik evt. på, hvordan de er lagt på billedet nedenfor, hvis det her virker som totalt nonsens 😉

Tag til sidst den lille kugle på et balling værktøj og pres ned i midten af blomsten så der kommer en lille fordybning.

Pansy13
8) Læg blomsten på noget sølvpapir, som du har formet så blomsten tørrer i en buet form, så bliver den ikke  helt flad når den er tør.

Pansy15
9) Put meget forsigtigt små stykker engangsvaskeklud, du har klippet ud, ind imellem de forskellige blade, så de løftes lidt og tørrer i denne position. Det giver blomsten noget liv, så den ikke er flad.

Pansy16
Lad dine blomster tørre i et døgns tid.

Pansy17
10) Dagen efter kan du farve dem med lidt pulverfaver, f.eks. lysegrøn til midten, lidt gul eller lilla. Det giver dem mere liv. Du kan også farve dem op med en mad tusch.

Pansy19

 

Pansy18

Det var lidt om hvordan man laver stedmoderblomster i fondant eller gumpaste. Skriv endelig, hvis noget er uklart eller du har andre kommentarer 🙂

 

All images & content are copyright protected. Please do not use  images or text without prior permission.