HORSENS - Næsten 3000 mennesker står klar til at
tage imod.
Rigtig mange af dem er mænd - og i flere generationer.
Ude i forhallen ved boden med t-shirts og kasketter står Jesper
Nissen fra Lund sammen med sin søn Frederik på ni år.
Far forsøger at få den store kasket til at passe rundt om
Frederiks lille hoved. Indei salen sidder mor og venter sammen med de
to andre brødre.
- Vi er hele familien af sted, men Frederik blev nødt til at have
en kasket, fortæller Jesper Nissen.
Hjemme i Lund bliver der tit sat D-A-D på afspilleren, og Frederiks
favorit er titelnummeret på det nyeste album „Scare Yourself“.
- Og så skal de altså slutte med „Its After Dark“,
er Frederiks sidste bemærkning, inden han render hen til mor.
Sidste gang D-A-D spillede på Langmarksvej snød de os for
den melodi, der ellers har været en hel fast rutine ved alle deres
koncerter. Det skulle nødigt ske igen.
D-A-D tog hul på deres efterårsturne i aftes i Forum.
Sammen med Laust Sonne på trommer og Stig Pedersen på bas
gav brødrene Jesper og Jacob Binzer den rene og uforfalskede rockoplevelse
til både nye og jævnaldrende fans.
Drengeting
Jens, Bjarne, Ole og Lars sidder skulder ved skulder på stolerækkerne
ude langs siden. Gennemsnitsalderen er omkring de 40 år, og i dagen
anledning er de seje t-shirts fundet frem.
På ryggen af Lars står der „Born to be wild“.
En af den slags konen garanteret har været ved at smide ud til Folkekirkens
Nødhjælp mange gange.
- D-A-D er en drengeting, er de enige om.
- Vi kan kun få konerne med, hvis det er Thomas Helmig, der varmer
op, konstaterer Ole og kigger ned til bunden i sin fadøl.
Og der noget for drengene i aften. Tyve minutter over ni kommer de første
røgsignaler fra scenen, og kort tid efter blafrer mine bukseben
af lydtrykket.
De unge tog de forreste pladser, mens den ældre generation trak
ud til bænke rækkerne.
Helleflynder-lys
Nitten numre bliver det til i første omgang. Stig Pedersen kan
ikke holde overkroppen dækket længere end halvvejs. Men skidt
- man kan se at han gør sig umage med at holde den pæn. Det,
der starter som den hårde hoppende kerne midt for scenen, udvikler
sig til et hav af hænder, når publikum tager imod klassikerne
som „Everything Glowes“, „Sleeping My Day Away“
og „Bad Craziness“.
Et fantastisk set-up med hundredvis af lamper i forskellige størrelser
sørger for et enkelt men superflot lysshow. Det kommer virkelig
til sin ret under Laust Sonnes fænomenale trommesolo sidst i koncerten,
hvor de blå lyskegler spidder energibundtet i midten.
Sidste trumf i ærmet er et grønt laserlys, der sammen med
røg kan lave de flotteste mønstre a la helleflynder og scanner.
Bassisten Stig Pedersen, mens han stadig var i festtøjet. Senere
smed han vanen tro jakken og spillede bl.a. på en bas, der lignede
en overdimensioneret oliven stukket på en tandstikker.
Håndholdt
De sidste to af en perlerække på 24 sange, trækker
os ned på halgulvet igen. Den underfundige „Laugh And A Half“
leverer Binzer-brødrene stemningsfuldt på håndholdte
guitarer. Og lige pludselig er den der. Den elskede og næsten uundgåelige
„Its After Dark“. De kan endnu.
D-A-D tog os i hånden i aftes og ledte os ad den sti, vi elsker
dem for. Med efterårsturnéen har de krænget alt det
overflødige flitterstads af og giver publikum den rene uforfalskede
D-A-D lyd.
Og som kun Jesper Binzer kan sige det:
Uuudemærket.
Horsens Folkeblad, 06.10.2005
|
