Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/detbedstejegved.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77
Sjove spil til børn - det bedste jeg ved ...
inspiration jeg anbefaler legetøj

Sjove spil til børn

spil til børn
Indlægget indeholder affiliate links

Vi spiller ret mange børnespil herhjemme, og jeg har derfor samlet vores favoritter i collagen her. Det er sjove spil til børn, som vi voksne stadig gider være med til og får noget ud af. Det ér jo bare sjovest, ikke? Vi laver stadig mange puslespil også, men bræt- og kortspil vinder pt. hos begge børn.

De børnespil vi spiller igen og igen er både gamle klassikere som Kalaha, UNO, Ludo og Hvem er hvem og nye som er kommet frem indenfor de seneste år. Labyrinth spillet fik Fleur i 6 års fødselsdagsgave, og det bringer minder frem hos mig fra min tid i “fritteren” (SFO ;). Vi har valgt den nye juniorudgave som er fra 5 år. Dette mest for hele familiens skyld, da Luc rigtig gerne vil være med i alle spil.

Shut the box spillet er jo egentlig også en gammel klassiker, men knap så udbredt som de andre. I spillet lærer Fleur om tal på en sjov måde og sidder og plusser uden egentlig at vide det.

Når vi spiller “Fisk” som spilles med almindelige spillekort (eller UNO for den sags skyld), er kortholderen fra Djeco rigtig god. Det kan være svært at holde mange kort for de små hænder, så kortholderen er en stor hjælp.

Vendespil spiller Fleur og Luc ofte selv, men når Fleur spørger spiller vi gerne med. Udgaven med alfabetet fra Design Letters (som i øvrigt er på tilbud til kr. 125,- lige nu) er lærerigt her op til skolestart, så der kan øves bogstaver.

Vildkatten er ny herhjemme, og blot lånt på biblioteket. Spillet er rigtig godt til at styrke koncentration og reflekser imens børnene har det sjovt.
Fleur har spillet det i børnehaven og spiller det nu også i førskolen. Det er et hyggeligt spil for hele familien, og jeg overvejer lige nu om vi skal købe rejseudgaven inden sommerferien.

Apropos det at låne spil på biblioteket, så er det i perioder noget vi benytter os meget af herhjemme. Vi tager typisk på biblioteket for at låne nye bøger og lege i deres legerum, men børnene spørger næsten altid om vi kan låne legetøj med hjem også. På vores hovedbibliotek har de virkelig meget forskelligt (lærerigt) legetøj, børnespil, cykler, gynger osv. som man frit kan låne med hjem. Det er helt fantastisk at have mulighed og herhjemme er vi meget taknemmelige for det. Det kan være jeres lokale bibliotek tilbyder det samme? Det er i hvert fald værd at undersøge.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

Ingen kommentarer

    Skriv et svar