tirsdag den 21. december 2010

Det er sørme, det er sandt, december.....

 Det har ellers taget lidt tid at opfatte at dagene i den grad  og i et tempo, der vil lade selv den bedste løber misundelig, suser mod den 24. I dag fik vi endelig de sidste gaver i hus, så nu kan jeg se frem til en dejlig juleaften og ikke mindst til en skøøøn juleferie med min dejlige familie. Selvom jeg da kun har været tilbage på arbejdet i en 5 ugers tid, så må jeg indrømme at jeg synes ferien er tiltrængt. Jeg savner tiden sammen med Asta og Andreas og krydret med en tilstand af søvnmangel ( primært pga natamningerne) og store mængder sne der forlænger transporttiden dagligt, så er det vidst tiltrængt med en lille uge sammen med min dejlige mand og skønne børn.
Helt afslapning bliver det nok ikke, vi har en plan om at skulle fikse Astas værelse som i øjeblikket nok er bedre betegnet som pultekammer nr 1. Men med nuværende vejrudsigt skal der også være tid til at finde slæden frem, bygge snemand, lege, bage boller og måske kigge forbi Zoo. Hyggeligt skal det i hvert fald nok blive.

Glædelig jul

torsdag den 11. november 2010

Det lysner

Andreas har nu igen fundet sig legekammerater og da Martin kom og hentede ham i går sad han og fru Danmark og skulle til at spise ved deres nydeligt dækkede bord, efterfulgt af opvask der, lige bortset fra at de var lidt uenige om hvem der skulle føre børsten, gik fint. Tid til at tage hjem havde hverken Rebekka eller Andreas dog ikke. Men det varmede faderen at se dem hygge sig og så gør det jo ikke så meget at man ikke lige flyver ud af døren med det samme.
Asta som jo har nægtet at tage både sut og sutteflaske har idag fået mælk fra flaske uden de store problemer. Vi har i går været ude at investere i et hav forskellige mærker sutteflasker i håb om at forskellene i sutterne kunne afhjælpe vores lidt akutte problem. Og minsandten om ikke det lykkedes ,da vi skiftede vores Avent flasker ud med Tommee Tippeee.Hurra! så er vi faktisk klar til at jeg kan gå på arbejde mandag uden at skulle sidde med ondt i maven over at mit lille vidunder ikke vil få mælk nok i løbet af dagen og at Martin meget hurtigt vil lide under en høreskade over hendes gråd.
Så til trods for at det bliver mørkere og mørkere udenfor så lysner det her i Smørum og pludselig er det ikke så skidt endda at skulle starte på arbejde mandag :-)

tirsdag den 2. november 2010

Bekymringer, bekymringer og bekymringer

Bedst som vi jo syntes det gik fantastisk med Andreas i den nye børnehave, melder drengen gentagne gange at der ikke er nogen der vil lege med ham. Jeg har selvfølgelig meget svært ved at se at ingen skulle ville lege med min skønne dreng, men i dag tog jeg alligevel emnet om med den tilknyttede pædagog. Og så startede bekymringerne, for det viste sig faktisk at være sandt at Marius som Andreas har leget med den første tid, havde fået sin dagplejeveninde ind på stuen og at de to var uadskillelige. Andreas reagerede så ifølge pædagogen ved at være tvær, når der kom nogle for at høre om han ville lege med, hvilket jo nok er sandt nok. Men nej hvor gør det ondt i en moders hjerte at få bekræftet at hendes dreng ikke bare har fundet de der nye "bedste venner" og hvad stiller man så op?
Jeg krydser fingre for at der kommer nogle nye venskaber ret hurtigt, så jeg kan få fjernet klumpen i halsen.

lørdag den 23. oktober 2010

Festlig Fødselsdags Fredag

Asta rundede i går det første halve år og det fejrede Andreas og jeg med en is alt imens Asta tyggede lidt i et stykke æble. Dagen var en super hyggelig dag, hvor Andreas i anledningen af efterårsferien holdte fri fra børnehaven. Vi fik både leget med tog, biler, klippet grene i haven og revet blade sammen. Træer er jo skønne når der skal bruges skygge om somemren, når det vælter ind med dejlige frugter, når der skal skærmes lidt op mod naboen, men lige når alle bladene ligger som nogle klistrede brune bunker på græsplænen, så er træer nok ikke at foretrække. Heldigvis er det da hurtigt overstået og det giver med garanti god motion. Hvilket jeg nok efter 6 mdrs barsel kunne trænge til.                                                                                    Dagen idag har stået i shoppingens tegn, ikke at vi fik købt så meget af det vi skulle, men det blev da til en lampe til Andreas værelse og den er super sød, så jeg er godt tilfreds. Andreas er også godt tilfreds for han fik lov til at købe en stor flyver for de penge han havde fået i gave til dåben. :-)


tirsdag den 19. oktober 2010

Skøøøn tirsdag!

I dag har Asta, Andreas og jeg haft en dejlig dag med bondegårdstur i Pederstrup. Egentligt ville vi alle 4 have været inde at se ridderturnering på Tøjhusmuseet, men da Martins nakke ikke lige arter sig i øjeblikket, ændrede vi planerne.
Vejret var skønt efterårsvejr med sol og blå himmel. Så Andreas fik en børnehave fridag, vi smurte madpakker og drog afsted små 4 km mod ballerup og ud på Grantoftegård. Gården er åben for besøg hver dag, men i anledningen af efterårsferien havde de lidt ekstra arrangement. Turens højdepunkt var nok turen i hestevognen, men den hjemmelavede pandekage kommer nok ligesom traktorerne også højt op på ranglisten. Nu er bondegårdsdyrene kommet frem fra kassen og står i legofolde på stuegulvet, så må vi se hvor længe de er interessante.

torsdag den 14. oktober 2010

Kravleprinsessen

Nu er der kun en måned tilbage til jeg skal indfinde mig på Bøge Allé med fornyet arbejdskræfter. Gisp!!!
6 1/2 måned er allerede brugt, thuhej hvor det går. Jeg synes da ikke, at jeg har ligget på den lade side de sidste 6 måneder, men der er nu så meget jeg gerne vil nå endnu, inden jeg skal pakke arbejdstasken.

Asta er nu om ikke verdens nemmeste pige så i hvert fald min nemmeste pige. Hun er glad og velfornøjet, dog lige med undtagelse af når hun sidder fast under sofaen. Asta er nemlig begyndt at kravle/krybe hvilket har givet anledning til nogle ture på afveje og når man først er kommet ind under sofaen kan det være svært at komme ud igen.

En mobil pige har dog også affødt andre prioriteringer i indkøbene, nu er ønsket om et brændeovnsgitter og en barnevognssele lavet til smalle spirevipper kommet betydeligt op af listen for her og nu akutte indkøb. Mens sofabordet og tæppet må vente til der bliver tid til at kigge på det.

Andreas skabte ellers kortvarigt panik i børnehaven i går, da han meldte at han skulle altså bruge en voksen og pegede på det fjerne hjørne af legepladsen. Pædagoger ilede derhen for at tilse hvad de troede var en tilskadekommen. Andreas pegede istedet på det store træ og forklarede at Marius og han gerne ville derop og til det skulle de altså bruge en voksen. Pædagogen forklarede at for at komme derop så skulle de være lidt større, og viste illustrativt med hånden, hvor høje de skulle være, hvorefter Andreas opgivende vendte sig om til Marius og sukkende sagde " Vi skal altså først blive såå store" mens han viste højden opgivende med hånden. Det kunne de voksne så gå rundt og smågrine af dagen igår.

tirsdag den 5. oktober 2010

Asta Gude Haack

Tiden løber afsted og pludselig indser vi at Asta med hastige skridt nærmer sig de 6 måneder, og hvad med navnet! Så lørdag d 2 oktober fik vi barnedåben veloverstået. Det var en dejlig dag med familie og de par barnepiger vi plejer at benytte os af. Masser af liv i stuen og et par brugte forældre ved aftentid. Men vigtigst af alt så havde vi en rigtig dejlig dag. En af de mange som vil komme på jordbærvangen. 

fredag den 17. september 2010

En ny start

Så blev det tid til at kappe det sidste bånd til København. Det blev lidt vemodigt at sige farvel til børnehaven som vi jo har været rigtig glade for. Jeg overvejede faktisk et øjeblik om det nu var det rigtige sådan at forlade bylivet, men ja det er skønt at være i hus med have. Skønt at kunne vandre rundt og plukke bær, kigge på ukrudt og en for mig masse ukendte planter og heldigvis også lidt som jeg da kender. Så det er nødvendigt med en ny start.
I onsdags startede Andreas i en ny børnehave i Smørum. Andreas har taget det flot og snakker meget om den nye børnehave og det nye legetøj og i dag er det så første gang at Andreas skal være alene i nye omgivelser. Nu sidder jeg så spændt og kigger på uret, til det bliver tid til at hente ham igen. Forhåbentligt har han haft det sjovt.
Det er ikke altid så let med en ny start.

torsdag den 2. september 2010

Ferieminder - fra en dejlig tur på Hjarnø




Det var så det

Flytningen af små 60 flyttekasser og lidt møblement gik egentligt forholdsvis let takket være et godt team af venner, men det var nu stadig et stort arbejde. Mest alle de ting der går forud og bagefter.
D. 15 fik vi nøglerne til vores dejlige hus, som foriøvrigt er velbesøgt af sultne myg, men det er en hel anden historie. Fra d. 15-28 august stod det på maling og rengøring i dagtimerne og pakning i aftentimerne. Heldigvis kom Brian og hjalp Martin med at male, for at male med en 4 mdr Asta og en 3 årig Andreas er ikke voldsomt produktivt. Jeg brugte så tiden på at handle, være stikirenddreng og køre Andreas frem og tilbage fra Smørum til Kbh NV. Den lille skoda fik trillet et par kilometer, når Andreas skulle hentes i børnehaven og fragtes med ud i huset for et par timer. D. 28 var den store dag og vupti så var lejligheden tom, senge og skabe sat op det nye sted. Den 29 startede så rengøring af lejligheden, her var Cecilie min redning og lejligheden kunne afleveres i poleret stand. Igår blev lejlighedskapitlet så definitivt afsluttet, vi lukkede døren for sidste gang og aflevererede vores nøgler og kan nu helt fokusere på at få gjort huset til et hjem. Skønt!
Dagen idag skal fordrives i haven og med at få tryllet de fleste af de 15 tilbageværende flyttekasser væk. Jeg er nu kommet til den konklusion at det trods alt er hurtigere og nemmere at pakke ned.

lørdag den 21. august 2010

lækker lørdag

så er endnu en dejlig dag ved at være slut. Vi har fået nøglen til vores hus for en lille uge siden- skønt! Jeg har idag nydt at trisse rundt i haven med Andreas og plukket æbler, brombær og blommer alt imens min flidsomme mand har malet stue. Det bliver så dejligt med have til de to små allerede nu kan vi se hvor meget Andreas nyder bare at kunne være ude at lege.
Vi får heldigvis også tid til at nyde det sammen, men lige nu står det på en der arbejder og en der beskæftiger Asta og holder øje med Andreas. 178 m2 er dejlig meget plads, men hold da op hvor tager det lang tid at male og der er blevet malet i 3 dage (mest af Martin og en super ven Brian). Vi har prioriteret at få malet 2 soverum, gang, stue og køkken og forventer så at de resterende rum bliver malet hen over efterår/vinter....sommer ja når der er tid.
Her i lejligheden er jeg gået igang med at pakke vores gods ned i håb om at flytteprocessen bliver nemt overstået denne gang. Det bliver fedt at sige farvel til lejligheden og goddag til forstadslivet.

torsdag den 29. juli 2010

Hoppetosseri

Så fik Martin ferie og dagen i dag har vi nydt i KBH. Nogle gange skal man have øjne og ører åbne, for der er masser af dejlige ting at tage sig til rundt omkring, når man blot ved at de er der. Og således blev jeg i går aftes klar over at der var hoppetosseri på Statens museum for kunst. Hoppetosseri er som navnet antyder en udstilling for børn og består i sin enkelthed af en stor hoppepude forklædt som seng, en kæmpe tavle, en masse bygge skumfiduser og nogle slanger med luft. Hoppetosseri var et hit, Andreas synes det var vældig sjovt, men da rummet blev fyldt af skolebørn og lydniveauet steg til det tidobbelte ja så synes hans forældre at det blev en anelse trættende. Andreas der er vant til børnehaven legede ufortrødent videre. Der ser man hvad man byder ham hver dag. Efter halvanden time i hoppetosseri gik turen til kongens have og vejret var lunt og lækkert. Heldige var vi for nu siler regnen ned og vi nyder godt af at sidde inden døre.

tirsdag den 13. juli 2010

På sådan en helt almindelig tirsdag

Da Andreas skulle i børnehave idag meldte han at han ikke skulle have ble på. Vi har de sidste par uger haft ham til at gå uden ble om morgenen og når han kom hjem fra børnehave, hvis han havde lyst, men altid taget en ble på før han blev afleveret i børnehave.
I går havde han så bedt om at få bleen af i børnehaven, men det havde de ikke villet uden først at snakke med os. Og idag blev så dagen hvor Andreas tog afsted uden ble. Det var faktisk gået meget godt, et enkelt uheld og et til på vejen hjem fra børnehaven.
Andreas legede efterfølgende med vand i badeværelset og råbte pludselig at nu skulle han tørres, en meget uvant situation, men nej hvor blev moderen stolt. Min lille dreng er godt på vej til at smide bleen og det på en helt almindelig tirsdag.

mandag den 12. juli 2010

Super skøn svømmetur

med strålende solskin foranlediges man jo hutigt til at tro at jeg har været på stranden og få en dukkert. Men solskin uden skygge det er jeg ikke den bedste til at klare, så ja istedet har Asta og jeg været i svømmehal. Det var super skønt. Asta smilede og syntes tydeligvis at det var dejligt at være i vandet og da vejrbarometeret viste strandtur så havde vi faktisk det varme vand stort set for os selv. Næppe var vi dog kommet tilbage før vi god kunne bruge et nyt bad til afkøling.

Nu sidder jeg så og glæder mig til vi får have og får sat badebassin og parasol op således at man kunne afkøles i haven, for guderne skal vide at vores lejlighed på 2 sal er frygtelig varm i disse dage. Isbeholdningen i fryseren er således også skrumpet vældig meget ind :-)

torsdag den 8. juli 2010

mine to lækre børn

Et smil kan om ikke redde dagen, for det er måske for meget at forlange, men i hvert fald forsøde ens dag. Asta er blevet rigtig god til at smile, når hun synes det er snakketid. Men at fange smilet på kameraet er langt sværere, så snart det sorte monstrom kommer frem så forsvinder smilet med det samme. Lidt smil nåede det dog at blive til. og ja hun har fået gode kinder, hun er vel hendes mors datter.

onsdag den 23. juni 2010

tid er der ikke meget af

Asta døjer stadig lidt med maven og det giver udfordringer i hverdagen. I denne uge er der pres på. I går var Asta og jeg på personaletur, en super hyggelig dag. Idag har vi været til endnu en gang zoneterapi, imorgen forsøger vi os med en kiropraktor og fredag står de på midsommer i Sverige hos Martins bror. Lørdag skal Martin have indviet det spil han fik i fødselsdagsgave og søndag skal vi forbi Farfar og vupti så var den uge gået. Og ja sådan går de fleste uger, desværre alt for hurtigt. Der er ikke meget tid til at få skrevet indlæg her på bloggen, så her kommer der lige et par billeder istedet for.













fætter og kusine




fredag den 11. juni 2010

tænk sig

Troede aldrig det skulle lykkedes. Men efter en mere eller mindre aktiv boligsøgning gennem de sidste mange år er det simpelthen lykkedes at vi kunne blive enige om både hus og pris. Så fra midten af august kommer den nye adresse til at ligge i Smørum, 178 m2, 4 værelser, stor stue, 2 toiletter, en dejlig have med plads til gyngestativ og en livstidsgæld :-)
Ih hvor vi glæder os, det bliver rigtig dejligt og jeg kan nå at have lidt barsel i det nye hjem også.


torsdag den 10. juni 2010

Hvor får de det fra?

Ja det er Andreas og hans meget livlige fantasi jeg snakker om.
I dag da vi gik hjem fra børnehave i silende regn, jeg med barnevogn og Andreas på løbecykel. Så stopper drengen pludselig op midt ude i regnen og da jeg lidt irriteret beder ham om at komme med, udbryder drengen bare " der er ingen benzin på!". Jeg går så meget pædagogisk hen til ham tanker "motorcyklen" op og siger at jeg har kommet hurtig benzin på i den tro at nu havde jeg lokket ham til at cykle hurtigt hjem, men nej hurtig benzin betød åbenbart at cyklen kun kunne løbe 10 meter før den var gal igen. Og således var vi begge meget våde inden vi kom hjem, heldigvis havde vi da tørt tøj at tage på.

fredag den 4. juni 2010

så er det sommer




Dagen har budt på bollebagning fra morgenstunden og en hyggelig samling i mødregruppe med Asta. Rytmikopvisning i børnehaven med kaffe og kage og en kold is på altanen.





At starte i børnehave kan være hårdt

onsdag den 26. maj 2010

De kære børn


















og vupti så rundede Asta den første måned.


















tirsdag den 25. maj 2010

at blive fire.....

.........er ikke altid så nemt som jeg egentligt havde forestillet mig. Jeg havde vel forestillet mig at barslen ville være lidt ligesom med Andreas bare nemmere, nu hvor jeg jo ligesom havde styr på det der........ja okay lidt optimistisk er man vel altid og jeg må sande at man ikke nødvendigvis kan sammenligne to børn selvom de har samme forældre.
Asta er en meget langsom spiser og jeg bruger oceaner af tid på at amme både om natten og om dagen. Samtidig har hun meget svært ved at falde rigtigt i søvn og gør meget ud af små powernap frem for de lange søvne. en kombination der gør at store dele af dagen går med amning og putning.
Andreas tager det pænt at være blevt storebror og jeg vælger at tilskrive hans alder de mange afprøvninger af grænser og hans i særdeleshed selektive hørelse. I kombination med morens søvnunderskud må jeg tilstå at det kan være en farlig cocktail, og ikke desto mindre afprøves grænserne gerne af når jeg sidder bænket til sofaen med et bryst fremme eller hvileløst vandrer rundt med en tilnærmelsesvis hysterisk skrigende pige.
Nu kommer det hurtigt til at lyde som om det hele er frygteligt, men i sandhed så er det ligeså skønt med vores lille Asta som det var med Andreas. indtil videre skal jeg bare acceptere at der ikke er overskud til at suse rundt og shoppe, de helt store gør det selv projekter eller bare almindelig husflid. Så snart vi har fået lidt rytme ind i pigebarnet kan det da også være at der bliver tid til de ting som jeg havde forestillet mig.

mandag den 10. maj 2010

lidt nyt

en lille lur.....
Astas første bad.

Den stolte dreng har fået ekstra længde ben på sin seng, så nu har drengen fået køjeseng.










lørdag den 24. april 2010

Så kom lillesøster iført sejrsskjorte

22.04.2010 kl. 14:47
2968 g og 50 cm





mandag den 12. april 2010

Den søde ventetid eller?

Den søde ventetid, ja det er det vel og jeg nyder at daske rundt og foretage mig alt for lidt, men omvendt så ville det jo også være dejligt at få den lille at se. Få overstået den der seance som ligger og venter forude og som man jo ikke ved bliver hurtig/langsom, om natten eller dagen, osv. Jeg er i sandhed nok bedst til selv at bestemme og jeg ved sørme ikke lige hvordan jeg får lov til at bestemme dette.

Jeg havde mange planer om alle de ting jeg gerne ville nå at lave, købe osv. Men må indrømme at min krop er væsenlig mere træt end sidste gang jeg var på orlov, så jeg er ikke så mobil til at komme rundt på cykel og shoppe. Og så bliver det jo ikke til helt så meget, men pyt nu med det, det går jo nok alligevel.
Mit nye påfund handler om at vi skal have købt nogle trækasser til legetøj, malet dem hvide og derefter skal Andreas og jeg male på dem. Jeg skal bare lige have vristet bilen fra Martin så jeg kan få købt de der trækasser, for slæbe dem hjem i bussen gør nok hverken humør eller mave godt.

Idag har jeg vovet mig ud i at invitere en af Andreas legekammerater med hjem fra vuggestuen, så jeg henter dem begge tidligt og håber så at de to drenge kan lege med hinanden uden at komme op og toppes ellers bliver de 2,5 time nok laaang tid for moren især. men mon ikke det går, de har i hvert fald begge glædet sig meget.

Og endelig så er det idag et dejligt solskinsvejr, så det skal man jo nå at nyde.

mandag den 5. april 2010

En påskeferie er slut

Der blev besøgt bedsteforældre.
Der blev leget med tog, cyklet og spillet bold.



vuggen blev hentet hjem, samlet og prøvetestet.






Der blev spillet på oline
og nydt et par solstrejf i ZOO.
imorgen er påskeferien slut, men jeg glæder mig tl at skulle nyde graviditetsorloven med afslapning, småindkøb og middagslur mens Andreas er i vuggestuen og Martin på arbejde. Ikke mindst glæder jeg mig til den massage i morgen eftermiddag, som jeg fik af mine dejlige drenge i julegave. Skøønt. nu skal lillepigen bare lige blive derinde i hulen et par uger, så jeg kan nå både syprojekt, strikprojekt mm. hvis man altså kan bestillle den slags :-)

søndag den 21. marts 2010

Super skøn søndag


Tilbragt sammen med min dejlige familie. Først en tur i Zoo, hvor vi så på nogle aktive små bjørne, isbjørne, sæler, tigre, elefanter og kaniner. Andreas mente absolut at vi kørte den gale vej da vi skulle hjem, men grundet lidt søvnunderskud fra lørdag så sov han da uden problemer ca 3 timer da vi kom hjem.


Eftermiddagen har vi nydt foran computeren i den evige boligsøgen. synes ikke just det er så let at finde interessante emner i øjeblikket, men før eller siden må det jo lykkedes.


Så blev der også lige tid til at bage boller med Andreas alt imens der blev skrålet "bager Bro han bager boller, bager Bro han bager brød......." Andreas er begyndt at synge mange sange herhjemme. Faderens opmærksomhed fanges som regel med FCK slagsangen "lolål lolål vi er fck...." jo jo han er smart den lille dreng.

søndag den 28. februar 2010

Egen svimmingpool?

Hurra det er tøvejr, mon foråret er på vej?
Ja glæden var stor indtil fredag eftermiddag, da vi erfarede at tøvejret også har nogle ikke helt uproblematiske sider......vand, store mængder vand og mængder der er knap så godt i en kombination med en nybygget lejlighed.
Vi overvejer nu om det ville være smart med egen svimmingpool, og vi kan frit vælge om det skal være i højre eller venstre side af stuen eller om vi skal inddrage det ene værelse.
Nu lyder det selvfølgelig som om lejligheden står helt under vand, så slemt er det heldigvis ikke. et par klude har kunne tørre det op og vi priser os lykkelige for at det ikke er denne weekend vi havde valgt at tage afsted til Stevns eller Jylland, for det ville da have været nitten at komme hjem søndag aften til et vandskadet gulv. Indtil videre har vi kunnet nøjes med et par vægge, hvor gipsen er mistænkelig blød og malingen ikke længere sidder så pænt. Så må vi se hvad udlejer siger mandag, nu hvor vi har haft skadeservice ude to gange i weekenden.

Ellers er weekenden gået stille og roligt. Andreas er inde i en drømmeperiode, så nattesøvnen er ikke den bedste, men så er det jo godt med en middagsskraber og det har vi benyttet os af.
Nu er jeg så listet op, har tømt slikskabet og sidder nu og forsøger at overbevise mig selv om at jeg ved ikke at levne spor til de andre faktisk har gjort dem en tjeneste. Jeg kan selvfølgelig også skynde mig at gemme beviserne og ganske simpelt håbe at Martin har glemt alt om den familieguf i skabet.

mens jeg overvejer mulighederne kan jeg jo fortælle at det går fint med det lille væsen i maven. der er nu 4 uger til jeg går fra, 4 hektiske uger og så håber jeg sandelig at foråret har slået igennem, så vi kan få solskin, lysegrønne blade og små fine forårsblomster.

torsdag den 18. februar 2010

8-7-6....

5 uger tilbage på arbejde inden orlov. yeahh!! Selvom jeg er glad for mit arbejde så ser jeg nu også frem til at skulle have fri og mere tid til andre ting. Martin advarer mig mod at lave for mange planer, men det er jo skønt at foresille sig alle de ting man kan få lavet syprojekterne der kan blive færdige, strikketøjet, bøgerne der kan blive.læst, legekammerater der kan komme med hjem osv......det ender nok med en middagslur og at man skal være stolt hvis man både er friseret og har været i bad, men lad mig nu drømme :-)
jeg har købt garn til mange timers fornøjelse. det er ligesom svært at stå for de flotte garnnøgler og de mange spændende strikkeopskrifter.

Babytingene skal snart findes frem igen, vi har ikke helt overblik over hvor de skal være, men det løser nok sig selv når vi har fået kasserne med hjem fra vores midlertidige lager på Stevns.
Huskiggeriet er i fuld sving, men det bliver nok ikke til en ny bolig inden den lille melder sin ankomst, så vi kan vel ligeså godt vænne os til endnu en lille københavner. I disse dage er det dog ikke så skidt at være lejlighedsboer, med alt den sne må husejerne jo snart have fået hård hud af skovleriet, og det har vi jo været lykkeligt forskånet for. Vi nøjes med at skrabe vinduer, feje lygter og tag på skodaen og nyder så iøvrigt at Andreas rigtig har fået brugt slæden i år.

Nu kan vi så se frem til en weekend på stevns med kælk, friskbagte boller og kaffe ...mums

tirsdag den 26. januar 2010

gør det selv

Der er intet så godt som at lave maden selv. Andreas har flere gange siden spurgt om vi ikke skulle bruge kagerullen og det er trods at pizza ikke ligefrem er ynglingsmaden.
Men han ser da dejlig ud når han sidder der og kokkerer :-)