Godstog - udenlandsk islæt i godstog omkring 1950.
Et lille kig på nogle muligheder.
Antallet af industrimodeller af danske godsvogne er på vej op. Også nyere, mere målfaste udgaver. Men der er stadig svipsere imellem. Se for eksempel afsnittet om Q-vogne, som både har gode og mindre gode detaljer. Et dansk godstog i begyndelsen af 1950'erne (før MY'erne og alle MO'erne kom og overtog fra damplokomotiverne) havde også et ikke ubetydeligt islæt af udenlandske godsvogne. Man kan selvfølgelig prøve at samle alle de vogntyper der kan tænkes at have besøgt danske spor i den periode man ønsker et eftergøre, men der var trods alt nogle der var mere almindelige end andre. Denne rubrik skal forsøge at vise nogle af de bedste modeller inden for emnet almindelige udenlandske vogntyper omkring 1947-50. Det vil sige typer man oftest ser på billeder af godstog i Danmark i perioden. I senere perioder er det udenlandske indslag blevet mere betydeligt og nu (2007) findes der snart ikke en ærlig dansk godsvogn i almindelig trafik.
Når tanken på udenlandske vogne melder sig er den tyske G10-vogn ikke til at komme udenom. Op til første halvdel af 1950'erne var den mest almindelige tyske lukkede godsvogn. Der blev vist bygget over 120.000 af vognene i perioden 1913-1925. Også vogne, der blev eksporteret i perioden efter 1. verdenskrig og hvoraf nogle havnede i Danmark på privatbaner, der så mere på økonomien end danske arbejdspladser og standardisering. G10 blev udviklet i 1913 som den lukkede standardgodsvogn til tyske jernbaner. På det tidspunkt var tyske jernbaner stadig opdelt i forskellige selskaber, men der var begyndende standardisering. Det resulterede i 11-12 standardtyper, der også var opbygget af samme standarddele. Blandt andet var fjederophæng og hjulsæt med samme mål på mange af typerne. G10 blev først til G10 hos DB i 1950 og i Deutsche Reichbahntiden hed vognene G Kassel, München eller Karlsruhe. Oprindelig var vognene bygget med kurvpuffer og havde ikke diagonalforstærkninger ved hjørnerne. Det var noget vognene blev forsynet med i 1930'erne, hvor også gavlenes U-profiler blev vendt. Nogle vogne havde bremsehus og det beholdt de op i 1950'erne. Derfor kan man roligt blande G10-vogne med bremsehus ind i vognstammen, hvis man vel og mærke kan finde en G10, man kan holde ud at se på.
Modellen her er udgivet af Brawa i 2006. Der er gjort meget ud af undervognen og mindre ud af vognkassen. Det der skær mest i øjnene er de meget tydelige bræddemellemrum, der får vognen til at ligne et moderne plankeværk, bygget af profilbrædder. De plasticstøbte håndtag på skydedøren er ganske fine og proportionerne er gode. Trods dette er vognen absolut det bedste indenfor genren og tidligere forsøg er enten for brede (Fleischmann), for høje (Roco) eller for korte (Piko). Påskrifterne på vognen er fra perioden efter 1951/52, hvor DR+besættelseszone blev fjernet og erstattet med "DB". Samtidig, men ikke altid blev vognene omnummereret fra det gamle DR-system til det nye, med bogstavlitra efterfulgt at et typenummer. Den viste vogn er let tilsmudset efter recepten: først en smule, så lidt mere, så for meget og til sidst forsøg på at fjerne noget af det, der var for meget. Resultatet er jeg nogenlunde tilfreds med om end undervognen ligner noget der lige er gravet op af en sandkasse.
Senere tyske typer at lukkede godsvogne forekom også. Et godt eksempel er den tyske krigsudgave af en lukket vogn, som findes i form af Gms 35. Den har Roco gjort en udmærket, billig model af. Med prisen taget i betragtning er den ganske fin vogn og er helt uundværlig som supplement til G10'erne, når det gælder lukkede tyske godsvogne.
Rocos Gmhs35 ses her "lige taget ud af æsken". Når den har kørt nogle meter er det nok tid til lidt fup-patina, for for mange skinnende blanke godsvogne, giver for meget plastic-look.
Svensk islæt
Næste typiske vogn er den svenske O-vogn. O blev introduceret i 1935 og derefter bygget i tusindvis og er ikke til at komme udenom, hvis blot ét læs svenske brædder skal anløbe en station. Vognene blev også brugt til transport af militærkøretøjer og jeg har for mig at DSB sommetider indlejede nogle for danske militærtransporter. Senere, dvs. i 1960'erne, var godstrafik på mange privatbaner reduceret, men noget af det sidste der forsvandt var leverancen til den lokale tømmerhandel fra Sverige, plus selvfølge distributionen fra De Forenede Bryggerier.
Modellen er bygget af et stk. Lima-O-vogn plus dele fra en østtysk model af en tysk tankvogn (fjedre og akselkasser). Lemmene er selvgjorte og stolperne er stumper af 0,8 mm messingtråd. Man kan også anskaffe sig et messingbyggesæt fra Vesterås Vagnagentur eller finde Hobbytrades vogn på en hylde hos en hobbyforretning, hvis de har flere tilbage. UGJ havde også vognen i programmet en kort overgang, men den er svær at opdrive. Den lukkede pendant til O-vognen, G, findes i byggesæt fra Stockholms Modeljernbaneklub, men da jeg ikke har et færdigmalet eksemplar må I se vognen her.
Franske standardvogne
Nummer tre i rækken af typiske vogne er den franske K-vogn, også kaldet Standard A fra 1947-1949. Vognene blev leveret lige efter 2. verdenskrig og mange bygget i USA. Både størrelse og ventilationsarrangement blev forbillede for den europæiske G-vogn, som DSB senere blev overordentlig glad for. Allerede efter vognenes fremkomst var de meget almindelige på danske skinner og det helt op i 1970'erne. I 1960'erne blev vognene ved opmaling malet brune og dermed forsvandt den særlige franske godsvognsfarve.
Modellen er udsendt af belgiske LSM, og var et af deres første produkter. Bræddemellemrummene er også på denne model meget grove, men på en senere udgave af Luxemborgs ditto er brædderne meget pænere. Modellen overholder hovedmålene og proportionerne er fine. De typiske store egerhjul er forsynet med RP25 flanger og ser fine ud på en fransk vogn. Nedenfor Standard B med Murphy-tag fra 1949, der ikke var lige så almindelig, men meget typisk. Påskrifterne er begge noget fra før 1949 (!), men sådan set alligevel ganske typiske for tiden omkring 1950, dog skal der tilføjes et "RIV"-mærke som franske vogne havde påmalet sideløbende med "T"-mærket. Der var formentlig 30.000 af standard-typerne i Frankrig.
Åbne franske vogne er lidt sværere at få fat i. Der er endnu ingen "massefremstiller" der har produceret en OCEM åben fra slutningen af 1920'erne. Det samme gælder de lidt tidligere lukkede (også OCEM), men her har LSM annonceret en.
Vogne fra Italien
Piko har i sin tid fremstillet en hel del godsvogne over samme modul. Den lukkede italienske viste sig efter lidt måleri at være ganske tæt på at være målfast. Undervognen var ikke særlig god og derfor byggede jeg en ny med brug af alle mulige dele fra andre billige vogne. Vognens påskrifter er de oprindelige Piko forsynede den med. Vognen er en af de få som jeg er blevet helt færdig med og ikke planlægger at gøre mere ved. Der fandtes mange andre sjove italienske typer og mange med bremsekupé. Denne vogn blev bygget i omkring 10.000 eksemplarer i perioden 1925-1936.
Som pendant til den lukkede italienske kom Klein for nogle år siden med en lille typisk italiensk åben vogn, som ses på en del billeder taget i Danmark. Modellen er sikkert ikke blevet særlig udbredt, for den udkom lige inden Klein Modellbahn skruede kraftigt ned for udgivelserne. Vognen skal ved lejlighed indsmøres i skidt og snavs, men det må komme en anden gang.
Åbne vogne af tysk herkomst
Åbne tyske vogne kom selvfølgelig også på besøg. Før dannelsen af DB i 1951 og indtil man fik malet vognene om, kørte vognene rundt med "DR" og besættelseszonemarkering. Klein kom for snart ti år siden med en model af Klagenfurt, som er krigstidens skrabede udgave af Villach (billedet nedenfor), der blev konstrueret i 1939. Både Klagenfurt, Villach og den senere Duisburg er ikke til at komme udenom hvis man vil have typiske åbne godsvogne fra Tyskland på sit anlæg, når perioden skal forestille 1946-1956. Påskrifterne på denne vogn svarer til tiden op til ca. 1950. Senere kom vognene ved DB til at hedde Omm34 og forsvandt i begyndelsen af 1960'erne.
Villach var sammen med Klagenfurt de mest almindelige tyske åben godsvogne. Villach blev spredt over ganske mange lande efter 2. verdenskrig og nogle vogne kom til banerne i Saarland, som blev administreret selvstændigt indtil 1957. Fra Saarbanernes indtræden i Europ-samarbejdet i 1953, til banernes overgang til DB i 1957 var de få vogne Saar stillede med, et ganske karakteristisk indslag, som sikkert også fandt vej til Danmark. Ja, Saarbanerne stillede med flere vogne end DSB gjorde i denne korte periode. Liliput fremstiller modellen, men mon ikke at SAAR-versionen er svær at opdrive. Der er i gennem tiderne ikke kommet mange vogne med SAAR-påskrifter. Hos DB ville den tilsvarende betegnelse også have været Ommr33, så mon ikke Saarbanerne skelede meget til DB-litrareform i 1951.
Inden vi forlader de udenlandske industrimodeller, lige et kig på den mest almindelige åbne tyske vogn. Vogntypen hed Om Essen eller Om Breslau inden 1951 og Om 12 efter. På en måde er det en tilbagevenden til G10'erne øverst, da den også er opstået som tysk standard i 1913 med baggrund i preussiske forbilleder. Om12 blev bygget langt op i 1920'erne og de sidste år i forstærkede udgaver. Der blev bygget over 200.000 i perioden 1913 til 1928. Fleischmanns Europ-udgave er i og for sig fup, da Europ-Om12'erne havde trykluftbremse og vinkeljern som diagonalforstærkninger. Det får denne model senere, men det er et omfattende projekt der ligger langt ud i fremtiden. Hvis man bliver træt af en Om12 kan man male den om til en dansk PT(R).
Der er mange andre mulige eksempler, men disse er nu nok de vigtigste. Det er pudsigt at de "store" modeljernbanefirmaer næsten glimrer ved deres fravær. Det skyldes måske at der er mange ældre, ikke så pæne udgaver i omløb, så fabrikanterne tør ikke binde an med en helt ny form. Til de typiske udenlandske vogne hører også diverse tankvogne, fladvogne og sydlige typer med sidestøtter. Det kan være det kommer senere........
Senest har Brawa haft succes med den tyske Om12's efterfølger: Om21. Den minder en hel del i udseende om sidste udgave af Om12, men er fremstillet med standardiserede dele, der ikke skal individuelt tilpasses den enkelte vogn (skruehuller etc.). Den vender jeg senere tilbage til. Roco kom også med en Om21, men det virker som om Brawas er mere populær. Mon ikke 2008 også byder på en nyhed eller to ud i almindelige standardvogne, der passer i et dansk godstog.