Den 17. firkant

Dette strikkeprojekt er utrolig afvekslende, sjovt, lærerigt... Ja, jeg har kun ros tilovers for Super Karlas sjal.

Lige da jeg så opskriften, syntes jeg at den så ret svær og uoverskuelig ud. Men stille og roligt løser det hele sig - efter sådan 3 -4 gennemlæsninger!

Et magnetisk bogmærke er godt at ha'

Det kan selvfølgelig bruges som bogmærke i en bog - læg mærke til den lille funktionelle tap, som stikker op. Det magnetiske bogmærke falder ikke ud, selvom familien liiige skal se, hvad det er for en bog, man nu er i gang med.

Men det allerbedste er næsten, når jeg bruger det på strikke- eller broderimønstre. Det fylder ikke så meget som en magnetplade, og det sidder tilpas fast. Også nemt at medbringe på togturen. Hvis andre har lyst til at prøve, så skriv en kommentar OG send din adresse til strikkebibliotekar snabela gmail.com. Jeg sender et bogmærke til de første fem.

Nu er påskeferien snart slut, så der kommer til at gå lidt længere tid mellem firkanterne til Super Karla sjalet. Det er rigtig sjovt og afvekslende at strikke på. Jeg er nu færdig med det 10. felt. Første forsøg med mønster G blev meget langt og smalt, så jeg strikkede i stedet mønster A. Det passer bedre, synes jeg.

6 firkanter

Vi er nu en del som strikker Super Karlas Kappe (sjal) som en del af Webstriks 2008 Knitalong. Det bliver sjovt at se, hvordan de forskellige sjaler kommer til at falde ud.

Jeg strikker sjalet i Kaunis farveskiftende garn, turkis, petrol og søgrøn, EZ. Men jeg synes nu ikke, at det skifter så meget som andres Kauni. Men nu er jeg selvfølgelig heller ikke nået så langt.

Jeg er netop færdig med den 6. firkant. Heldigvis er sjalet ikke så svært, som jeg frygtede. Jeg skulle dog lige have hjælp til den 3. firkant, hvor man samler masker op fra vrangen og strikker dem drejet vrang. Her hjalp Pia fra Webstrik: Jeg gør det, at jeg tager en tom strikkepind og tager lænkerne op fra retsiden i forreste maskeled - derefter strikker jeg drejet vrang (vrang strikket i bageste maskeled) tilbage og er herefter klar til at strikke første retpind, som også er første mønsterpind. Måske andre også får brug for hjælp.

En lamineringsmaskine er en god ting at ha'

Jeg er rigtig glad for at være medlem af Webstrik. På de snart 2½ år jeg har været medlem, er mit garnlager vokset betragteligt. Man bliver nemlig konstant inspireret til nye strikkeprojekter og spændende garnindkøb.

Lige nu starter Webstrik en Knitalong op, hvor vi bl.a. strikker ting designet af Karen Noe.

Jeg starter med Super Karlas fantastiske ønskekappe. Mønstret findes i bogen "14 opskrifter på fine, grove, sjove, tykke, tynde, skønne, trekantede og aflange sjaler og tørklæder / fotos: Karen Noe. - Karen Noe Design, 2006", som jeg har lånt på biblioteket.

Jeg har så opfotograferet mønstrene, (det er nemligt tilladt til eget privat brug), og derefter lamineret dem. Nu er de meget nemme at medbringe på togrejsen. Jeg har valgt at strikke sjalet i Kaunis farveskiftende garn, turkis/petrol (EZ hedder farvekoden).

Katten syntes også om garnvalget!

Nok ikke den kønneste sok?

Udover at nyde varmen og solen fik jeg da også strikket og læst lidt.

Jeg har længe gerne villet strikke et par bomuldssokletter. For et stykke tid siden reklamerede Markno med, at man gratis kunne få et nøgle bomuldsstrømpegarn mod at betale portoen. Den hoppede jeg på med det samme. At det så viste sig, at portoen var 50 kr. (en del over Postdanmarks takst!), og at garnet mildest talt ikke var særligt pænt, det falder selvfølgelig kun tilbage på mig selv.
Garnet fra Fortissima er dejligt at strikke med, så om ikke andet kan de da altid bruges som natsokker.

Bogen jeg havde med var No Trace af Barry Maitland. Den fangede mig fuldstændig, og de fem timers flyvetur hjem gik meget hurtigt. Forfatteren er ikke oversat til dansk. Handlingen foregår i et kunstnermiljø i London, hvor en særlig politienhed skal finde nogle forsvundne børn.

Uddrag af anmeldelse fra Mostly Fiction:

No Trace is one of the most dark and complex thrillers of the year (2006). It has crisp dialogue, sharp descriptive writing, excellent depiction of police procedure, and deliciously sardonic humor. Maitland touches on a number of compelling themes and develops them beautifully: the selfishness of great artists, the political jockeying for power among law enforcement agencies, and the price that dedicated detectives pay for their devotion to duty. The author skillfully demonstrates that some apparently normal human beings are so cruel and insensitive to the pain and suffering of others that they commit horrific acts with little or no remorse. The plot becomes more and more intricate until it culminates in a breathtakingly clever and surprising, if not entirely realistic, finale. Still, Maitland pulls it off, and No Trace is itself a minor work of art.

Sol og sommer i marts

Ja, det får man jo kun sydpå.

Jeg har lige nydt en uges ferie på Fuerteventura. En meget speciel ø med et bart og øde landskab, bortset fra ved kysterne, hvor der er plantet kaktus og palmer ved alle hotellerne. Stranden er skøn med fint og klart vand.

Der er en meget fin dyrepark, Oasis Park, med en botanisk have ved La Lajita. Den kan man sagtens bruge en hel dag på.

Måske et sjal?

Inspireret af Annettes flotte dominosjal, er jeg også startet på ét i Evilla 6/2, købt hos Bendixgarn.

Jeg strikker sjalet på pinde 4 over 53 masker. Det er selvfølgelig dominofirkanter fra Vivian Høxbros bog, Dominostrik. Firkanternes placering fandt jeg forslag til her.

Det kradser en del, så måske bliver det i stedet til et sengetæppe eller måske det englænderne kalder "a throw" til sofaen.