Hobbytrade SJ litra O

Hobby trades model af den svenske godsvogn litra O, er også populære på det danske marked. Det skyldes at forbilledet kunne ses over det meste af landet. Vognene blev blandt andet brugt til talrige godstog med svensk tømmer der skulle transporteres videre til forskellige europæiske lande.

De tynde stålplader kombineret med stolperne giver vognen et karakteristisk udseende. På modellen er dette meget flot gengivet, da siderne er støbt utroligt tyndt. Dermed oplever man ikke det lidt grove udseende man så på modeltog før i tiden. Dette er vigtigt da det giver den ellers enkle godsvogn et realistisk og deltaljeret helhedsindtryk.

Med hensyn til detaljerne er håndbøjlerne lavet i metal, hvilket ligeledes er medvirkende til et realistisk udseende. Nitterne fremstår tydelige og er gengivet helt korrekt på både armering og gavle. I det helt fine kan nævnes bemalede bremseomstillere, samt skarpe litreringer. Disse er også flot gengivet på vangerne hvor hoved parten af litreringerne er placeret på denne vogntype. Selv undervognen er veldetaljeret med bl.a. metalstænger til forbingen af bremseomstillere.

Den lysebrune bemaling er flot gengivet, selvom vognene i praksis aldrig så pæne ud. Dermed et oplagt emne til en god gang patinering.

eknisk er vognen meget iig Hobby trades tidligere udsendte to asklede godsvogne – se blandt anmeldelsen af Pb-vognen. Vognen måler 142 mm over pufferne og har en lang akselafstand på 81 mm. Vognen kører jævnt og modstandsfrit. Der er naturligvis monteret kortkoblingskulisser efter NEM normen således man kan udskifte standard a-koblingen med en kortkobling efter eget valg.

Den anmeldte vogn har varenummer 41202 med SJ O 35260 epoke III, som forbillede.

Ingen kommentarer endnu

Læg et svar