Generelt set er der to måder at bygge en fast bane på; på en stor plade eller på en rammekonstruktion.

En stor plade
Man køber en stor spånplade (1,22 x 2,44 m.) og bygger en rundbane på den. Denne måde er klassisk for begyndere og for børn og unge. Man bruger som regel skinner fra et kendt fabrikat som f.eks. Fleischmann eller Minitrix. Man køber nogle huse og stiller dem mere eller mindre tilfældige steder. Landskabet er som regel helt fladt, da alt bliver lavet direkte på spånpladen. Man maler veje og marker osv. direkte på pladen. Man har tit også købt et "bjerg", som man stiller i det fjerne hjørne af pladen. I det hele taget er mange af de ting, der bliver brugt til en sådan bane, færdiglavede ting, der kan købes i en toghobbyforretning.

Rammeanlægget
Rammeanlægget er - som navnet siger - en konstruktion, der består af rammer af træ eller metal, og som som regel er gjort fast i væggen. Rammen går som regel langs væggene rundt i lokalet. På rammerne opbygger man en banedæmning, hvorpå selve sporet lægges, og ind imellem sættes stolper og lister på en sådan måde, at man kan udspænde enten noget hønsenet eller noget andet, der kan formes ind til et landskab. Det skal formes ind til det landskab, man nu ønsker. Dér, hvor man vil have huse stående, placerer man som regel en plade, hvorpå huset kan stå. Det er typisk at bruge flex-skinner, fordi man ønsker at lave og lægge sit spor (det hedder ikke længere skinner), på en måde, som de de andre skinner ikke giver lov til. Det er også typisk at bruge fabrikatet Peco, da man bygger modeljernbane på en anden måde og med andre ideer og forbehold end med en spånplade.
Denne - måske uddøende - måde at bygge på har været den generelle måde at bygge en modeljernbane på. Men både plads og nye materialer og teknikker har ændret dette, hvilket kan ses på den mængde moduler, der i stedet bygges idag. Dog må det siges, at hvis man ønsker at bygge noget rigtigt flot og realistisk (modelrigtigt), findes de bedste muligheder på det faste anlæg.

Længder og bredder - plads
Uanset hvad slags bane, man bygger, gælder det om at:

• Man kan færdes i rummet, uden at man skal kante sig rundt, eller man hele tiden støder ind i kanter og hjørner.
• Man kan komme til neden under til alle ledningerne og evt. sporskiftemotorer, og hvad der eller er under banen.
• Man kan nå rundt overalt på banen uden at skulle læne sig ind over ting på banen.
• Hvis noget af banen er skjult, så er der alligevel mulighed for at komme til det - enten "bagom" eller ved at fjerne noget.

At have moduler som bane er en løsning, der har den fordel, at det er let at gemme væk, når det ikke skal bruges - og let at "pakke ud" og stille frem, når det skal bruges. Men man skal dog sørge for, at modulerne kan sættes sammen og danne en hel bane. Dette kræver, at man har bestemt, hvordan overgangen fra modul til modul skal være. Det gælder især selve sporet, som er et kritisk punkt. Man kan vælge at konstruere efter et af to principper; at modulerne absolut skal sidde i en bestemt rækkefølge, eller at man laver en generel regel, der gør, at moduler kan sættes sammen i vilkårlig rækkefølge. Man kan selvfølgelig også gøre begge dele, og dette ser man hos de større klubber og foreninger, hvor det er blevet bestemt, at man skal overholde regler om den snitflade, der er imellem to moduler. Det bliver på den måde tilladt at have moduler af forskellig længde og indhold af landskab, så længe snitfladen er lavet efter reglerne.

Skal man så følge en enkel sæt regler, eller må man lave sin egen? Svaret er ikke et svar som sådan, for der dukker med det samme et modspørgsmål op: "Hvad vil du?" Og spørgsmålet kan uddybes med: "Vil du køre alene, eller vil du køre sammen med andre?" Der er intet, der forhindrer én i at lave sin egen snitflade og/eller sine egne regler. Det er der allerede nogle personer og klubber, der gør. Der er dog også foreninger, der idag med sin snitflade og regelsæt er så store og populære, at de er blevet internationale.

Selvom der er mange måder at bygge moduler på, vil der her blive præsenteret tre mest gængse måder at opbygge moduler på. Dette vil være en præsentation og sammenligning af de tre principper:

OBS ! Selvom det ser ud til, at man kan bruge oplysningerne direkte, anbefales det på det kraftigste, at man sætter sig nærmere ind i "reglerne" omkring modulerne og læser dokumentationen, INDEN man går igang. Der er nemlig detaljer, der ikke er beskrevet i det ovenstående, men som er meget vigtige.

Pr. Januar 2015 er der officielt 4 klubber/foreninger, der bruger modulprincippet:

Vejle Modeltogs Forening
N-ModulGruppen
Modul klubben N-Aalborg
Modeltogklubben Frichs

I Tyskland er der flere klubber. Her nævnes to:
N-Bahn Freunde München e.V.
Modulbau Team Köln Bonn

Videre til 8. del: Det elektriske