Mariehøneedderkop - Eresus sandaliatus

Mariehøneedderkoppen er en ret stor, kraftig og meget karakteristisk edderkop og vores eneste art i familien rørkartespindere (Eresidae). Familiens navn kommer af at mange arter karter deres spind med en særlig kam på bagbenet, og bor i rør under jorden. 

Begge køn af Mariehøneedderkoppen er forholdsvis robuste og kortbenede (hannen med lidt længere ben end hunnen). Deres kroppe er beklædt med fløjlsorte hår, der i mellem sig har spredte hvide hår. Chelicererne (kæberne) er også stærkt behåret. Denne tætte behåring og robuste bygning giver dem et lidt bjørne-agtigt udseende, særligt hunnen som er kulsort og næsten dobbelt så stor som hannen (op til 2 cm for kroppen). 

I stort set hele hannens levetid er han fløjlssort som hunnen, men efter hans sidste hudskifte ændrer han markant udseende, og bliver til en af landets smukkeste edderkopper. Han får tydelige hvide ringe om benene, benpar 3 og 4 får et strejf af orange og så får han en orange-rød bagkrop med 3 par sorte pletter, hvor de bagerste pletter er meget små. Enkelte variationer med færre pletter kan dog forekomme. De sorte pletter på hannen opstår lige der, hvor bagkroppens indvendige muskler hæfter. Formålet med denne smukke hanlige dragt er formentlig at ligne mariehøns (deraf det danske navn). Det er en fordel fordi hannen er aktiv i dagens lyseste timer i hans jagt efter en hun, og han er derfor et udsat bytte for fugle og lign. Mariehøns kan udskille et alkaloid toksin, og ved at efterligne disse dyr afskrækker hannen rovdyr fra at spise ham. Det er det man med et fint sprog kalder "Batesian mimicry", hvor et ufarligt dyr efterligner en anden organisme der har en afskrækkende virkning. 

Gennemsnitlig kropsstørrelse han: 6-11 mm

Gennemsnitlig kropsstørrelse hun: 8-20 mm