Stikord: familie og kaste baseret på blod vs. familie og kaste baseret på evner, høj teknologi, krig

Abaris er et plaget solsystem. Hvor andre solsystemer og planeters befolkninger måske kun lider under et problem, har Abaris dem alle. Krig, epidemier, fattigdom, kollapsende økosystemer, militærdiktaturer, undertrykkelse, allestedsnærværende hemmeligt politi. Hvad skyldes al denne ulykke?

Man kan sige, at den skyldes den uforsonlige krig mellem befolkningerne på de to beboede planeter Abar og Aris. Men hvorfor har de to planeter ligget i krig de sidste halvtreds års tid? Tag uniformen af en abaransk soldat og en arisisk, og ingen vil kunne se forskel på de to. Lad dem tale, og den samme dialekt af intergalaktisk vil komme ud af deres mund. Men spørg dem, hvem deres familie er, og du vil finde den afgrundsdybe forskel mellem Abar og Aris.

ABAR

På Abar testes børn i et-årsalderen for at kortlægge deres medfødte personlighed, anlæg og intelligens, hvorefter de anbringes hos den familieenhed, hvor de vil kunne opnå det fulde udbytte af deres potentiale. Udfra denne test og flere test gennem barndommen fastlægges også deres uddannelse og karriere af de sindrige programmer i kæmpemæssige computere, gravet dybt ned i planeten.

En abaransk familie er bundet sammen af den kærlighed, der opstår ud af den fælles harmoni og de fælles interesser, mens det biologiske ophav blot er dette, en tilfældighed, en kombination af to menneskers gener, der ikke nødvendigvis har noget tilfælles med de mennesker. Familien deles om alt, alt ejes i fællesskab, og alt deles. Søstre og brødre er almindeligvis elskende og betragtes som ægtefæller, da de jo ikke er biologisk forbundne, og derved ophæves et af de mest almindelige menneskelige tabuer.

Ægteskaber som sådan findes ikke, de kunne defineres som den voksne del af en familie og består altså ikke af en kvinde og en mand, men kan bestå af alle mulige kombinationer af personer og køn. Fysisk troskab og sex er ikke det afgørende, men finder oftest sted indenfor familien. Det kærligste, man kalder sin elskede, er derfor bror eller søster. Det eneste tabu er sex mellem generationerne.

Hele samfundet er derfor organiseret ved, at alle personer placeres på den hylde, hvor de er bedst egnet. Der er flere familier, hvis medlemmer er leder og administratorer af statsapparatet, mens andre familier er involveret i universiteter, etc. Selskaber og og forretninger er ofte ejet og styret af en eller flere familier. Alle er lykkelige, for de er placeret på det helt rigtige sted – med de rigtige mennesker. Eller er de?

ARIS

På Aris anbringes alle folk også på en hylde, men udfra ganske andre kriterier. Arisianere mener, at alt afgøres af blodet. Man fødes ind i sin familie og kaste, og den tilhører man for evigt, for ingen kan jo ændre hvem de er. Man ved, ganske klart hvad der forventes af en og oplæres fra ganske lille i denne rolle. Udførlige stamtavler, bekræftet af genetiske tests, og information om alles kaste og slægt opbevares i kæmpemæssige computere, gravet dybt ned i planeten.

Den ældste søn eller datter arver familiens ejendom, mens de yngre børn enten er afhæn-gige af deres familieoverhoveds velvilje eller må klare deres egen vej i verden. Inden for nogle kaster, afgør ens nummer i søskendeflokken ligefrem hvilken profession indenfor kasten, man skal tilhøre. I den adelige kaste arver den ældste søn/datter familiens titel, mens det næste barn går ind i militæret, det tredje barn går ind i administrationen og det fjerde barn bliver præst. I de lavere kaster følger børnene blot i deres forældres fodspor.

Familierne arrangerer deres børns ægteskaber med passende partnere fra samme kaste og profession. For at undgå indavl er der strenge incestregler, hvor ægteskab er forbudt helt ud i andet led (din fætters fætter). Familien består af en far og mor og deres børn, forbundet af slægtsbånd til bedsteforældre, onkler og tanter, fætre og kusiner. For hvert ægteskab skal det afgøres, nøjagtig hvilken familie parret skal tilhøre, da kønnene jo er lige. Man tager familiebånd meget alvorligt og ville slet ikke kunne forstå begrebet nepotisme, da det anses for naturligt at hjælpe familien frem for andre.

Man arbejder for familiens ære og sine børns fremtid, og samfundet er derfor præget af stærk konkurrence familier imellem. Familierne i teknologikasten udvikler ny teknologi i højt tempo og har ingen problemer med at finde arbejdere fra den manuelle kaste. Hæren er fyldt af krigerdøtre og sønner, der kun drømmer om at opnå en adelstitel. Samfundet styres af de rigeste adelige familier, der skiftes til at besidde kongemagten.

HVORDAN OPSTOD ABAR OG ARIS?

De mange ens og dog så forskellige skikke, der ses på Abar og Aris er ikke tilfældige. Abar blev koloniseret af utilpassede enkeltpersoner fra Aris, der følte at deres talenter og evner blev spildt i Aris’ rigide kastesystem. Opvokset som de var i et kastesystem, tænkte de videre indenfor denne ramme og udviklede et andet kastesystem – men dette blot baseret på talenter og evner, frem for arv. De byggede de gigantiske computere og fodrede dem med data fra Aris. Tests givet til børn på forskellige tidspunkter sammenholdt med, hvordan de havde klaret deres givne karriere og data fra andre planeter, hvor valget var frit. De første generationer fungerede systemet langt fra fejlfrit, men efterhånden, som flere og flere data blev samlet, blev processen forfinet.

Det abaranske samfund har nu eksisteret i over 600 år, og efterhånden er det blevet klart, at deres system fungerer noget bedre end det arisianske, og at Abar derfor var ved at udkonkurrere Aris før krigen. En del historikere mener, at dette er den egentlige baggrund for krigen.

ARVESTRIDEN

Albak Skiop, en abaransk mand fra en prestigiøs handelsmandsfamilie, mødte og giftede sig med en stenrig arisianer Lera Skasenak, den førstefødte datter i en familie af mineejere fra den industrielle kaste. De mødtes på en interplanetarisk handelsmesse og blev straks vildt forelskede. Det var for dem en stor kærlighedshistorie, men for offentligheden en endnu større skandale – både på Abar og Aris.

Da de fik en datter, fik barnet på faderens initiativ den almindelige abaranske et-årstest. Testen viste til hans store glæde, at barnet hørte til i en af de bedste forskerfamilier, Kareol. Albak og Lera tog barnet med til dets ”familie” på et længere besøg. Albaks hensigt var først at overgive barnet, men under indflydelse af sin kones arisianske moralbegreber, var han selv kommet i tvivl og havde svært ved at skulle skilles fra sin lille Allera. Da det blev klart for moren, hvad der foregik, insisterede hun aldeles rasende på, at de straks tog hjem til Aris – med deres datter.

Familien Kareol var forarget og mente, at deres datter var blevet stjålet fra dem. De gik straks i gang med at forsøge at få barnet udleveret.

Mens disse krav endnu blev behandlet, døde det kontroversielle ægtepar i en ulykke, under opdagelsen af tilstedeværelsen af axondit i Eklas-bæltet, nu Skasenak familiens ejendom, midt mellem Abar og Aris. Den lille Allera var nu ejer af store ejendomme, deriblandt altså et asteroidebælte fyldt med axondit, et fantastisk mineral, der ifølge de abaranske forskere fra Kareol-familien kunne løse alle energiproblemer. Det gik snart op for Alleras arisianske værger, hvad der stod på spil, og nu startede en arvestrid, hvis lige sjældent er set.

Kareolfamilien mente, at de var blevet berøvet en datter, med evner, der nu aldrig ville nå sit fulde potentiale, at hun blev udsat for åndelig grusomhed, idet hun skulle vokse op med folk, der blot var hendes biologiske slægtninge, og aldrig kende glæden og harmonien ved en sand familie.

Desuden var de jo interesserede i de fantastiske rigdomme, der var hendes ejendom, og som de var de bedste til at forstå og udnytte. Abaransk lov anerkender andre planeters arveret, i de ganske få tilfælde, der er af sammenstød, og forventer derfor, at deres arvelovgivning ligeledes respekteres den anden vej.

Alleras værger, hendes tanter og onkler nægtede på den anden side blankt at overgive hende til mennesker, som de anså som fuldstændigt fremmede og med intet krav på barnet og ejendommene, da arisiansk lov ikke genkender den abaranske form for beslægtethed. Da mineralets vigtighed blev kendt af offentligheden, involverede de to planeters regeringer sig i striden. Abaranske jurister afgjorde, at asteroiderne tilhørte Kareolfamilien – ifølge arisianernes egen lov – mens arisianske jurister afgjorde, at Kareolfamilien intet lovligt krav havde.

De store forskelle på de to planeters levevis, som man indtil da havde levet med og tolereret ved for en stor del at ignorere hinanden, blev nu meget synlige. Begge planeter var interesseret i det samme asteroidebælte og mente, at axonditmineralet kunne løse mange problemer for dem. Foragten, de følte for hinandens samfundsopbygning og moralnormer, uenigheden om noget så basalt som, hvad der udgør en familie, bar ved til bålet, og snart var en krig igang, krigen om Allera og Eklasbæltet.

Allera selv blev flere gange forsøgt kidnappet af abaranske enheder for at blive overført til sin familie, og hun måtte derfor leve hele sit korte live under strenge sikkerhedsforanstaltninger. Hun forsøgte flere gange at igangsætte fredsforhandlinger og foreslå kompromisser, men de blev afslået af begge parter. Allera begik selvmord som 20-årig, da hun ikke kunne bære at se den voldsomt eskalerende krig, hun var blevet årsag til.

KRIGEN

Krigen er ved at ødelægge begge civilisationer. Økosystemerne er ved at bryde sammen, biologiske våben har forårsaget forfærdelige epidemier. Især er virussygdommen blå tunge frygtet. Det første tegn på smitten er en blå tunge og mund og dårlig smag i munden, den ramte begynder at nyse 8-10 timer efter, og dagen efter igen begynder rystelserne. De udvikler sig til frygtelige kramper, kvælning og død. Grundlaget for liv er ved at forsvinde, planterne og dyrelivet er ved at dø, og befolkningerne på Abar og Aris har nu levet på randen af eksistens i flere år.

Militante familier på begge sider har taget magten for at kunne føre krigen mest effektivt, der gøres kort proces med pacifister og dissidenter, og et udbredt hemmeligt politi (på begge sider) sikrer, at ingen forsøger at forråde deres planet ved at søge fred.

ABARISIANERNES GENETISKE ARV

Befolkningen på både Abar og Aris ligger tæt op ad den humane genetiske normalnorm. Dog er der på Aris flere familier, der har anvendt genteknologi til bedre at tilpasse sig deres kastes arbejde. F.eks. militærfamilier, hvor medlemmerne har en endog meget veludviklet muskulatur, eller renovationsfamilier, der har set en dårligere lugtesans som en fordel. De fleste familier anser dog dette som at ”pynte” på den arv, man allerede har, som burde være nok.

KØNSROLLER

Både på Abar og Aris er kønnene fuldstændig lige, og kønnet anses for at være en forholdsvis ligegyldig faktor i vurderingen af et menneske.

KLÆDEDRAGT

Både på Abar og Aris bærer man som en del af klædedragten flettede bånd med sin families farver. Traditionelt bæres de på Aris som et flettet skærf omkring hoften. Dette er et symbol på, at familien er det levende udtryk af ens genetiske arv, som man selv bærer rundt på og kan give videre (i kønsorganerne). På Abar binder man derimod et flettet bånd om hovedet for at symbolisere, at den sande samhørighed ligger i sindet. Klædedragten har udover disse flettede, farvede bånd ingen særlig kendetegn.

NAVNE OG OPFØRSEL

Familienavnet er det vigtigste, og udenfor familien vil man ofte blot blive kaldt ved sit efternavn. Abarisianske navne indeholder ofte k, l, a og e, som ses af navnene Allera, Albak, Lera, Skasenak og Kareol.

Arisianere er meget konservative og høflige i deres opførsel, men abaranere er meget mere afslappede og individualistiske.  De har meget stærke æresbegreber.

MÅL FOR REJSEN

Arianske flygtninge er generelt ligeglade med, hvor de flygter hen, bare der ikke er krig. De har dog ikke meget til overs for Kulturen og ønsker at bosætte sig i solsystemer, hvor Kulturens indflydelse ikke er alt for stor.

Abaranske flygtninge forsøger at samle sig i større grupper, da deres samfundssystem kun fungerer, hvis der er rigeligt med andre familier at udveksle børn med. Der er især to planeter, Karakas og Lelak, hvor der er større forsamlinger af abaranere og dermed en chance for at kunne genopbygge. De ligger langt inde i Kulturens sfære for at sikre mod sabotageforsøg fra arisianerne. Langt de fleste abaranske flygtninge forsøger at medbringe en rudimentær udgave af placeringsprogrammerne, men foreløbig er det alt, hvad de to kolonier har. Regeringen forsøger at udsmugle komplette versioner, imens den arisianske regering gør sit bedste for at stoppe disse udsmuglingsforsøg.

FORHOLD TIL ANDRE KULTURER

Arisianere er som sagt konservative og mener, at deres samfundsopbygning er den korrekte. De er derfor temmelig intolerante og uforstående overfor andre måder at organisere sit samfund på. De har større forståelse for meget familiebaserede kulturer (såsom sekolterne), mens de er forargede over Kulturens flydende familiebegreber, ikke forstår byboernes individualitet og anonymitet og slet ikke anerkender androider som værende levende væsener. De hader alle abaranere fanatisk og giver dem hele skylden for krigen. Den eneste gode abaraner er en død abaraner!

Abaranere er vant til at blive betragtet med nogen mistro af andre folkeslag, men er selv forholdsvis tolerante. De er først og fremmest lidt selvglade og mener, at andre folkeslag snart vil se lyset og indrette sig som dem, så de skal blot foregå med et godt eksempel. De vil derfor opføre sig høfligt og interesseret overfor andre folkeslag, men allerhelst fortælle alt om deres fantastiske familie- og samfundsform. Abaranere føler, at arisianerne aldrig har respektere dem og nu er ude på at udrydde dem. Og de har lært, at angreb er bedre end forsvar, når det gælder arisianerne!

MADVANER

Idet abaranerne og arisianerne oprindeligt tilhørte samme kultur, er deres madkultur ikke meget forskellig. De spiser ofte en speciel slags brødpinde, oliven, oste, tørrede frugter og drikker ofte frugtjuice eller vin.

DIVERSE PRAKTISKE TING

Abaranerne og arisianerne anvender den fælles valuta intergalaktiske kreditter, i daglig tale kaldet kreditter, der er gangbar i adskillige galakser. Flygtningene har betalt omkring 20.000 for deres rejse på menneskesmuglerskibet. Flygtninge fra Abar og Aris er oftest ikke rige.