Søren Brun, Radiserne, Figur

Om Schleich

En af ​​de største legetøjsproducenter i Tyskland og verdens førende udbyder af legetøjsfigurer, blev firmaet grundlagt i 1935. Siden da har Schleich formået at begejstre børn og voksne over hele verden og dermed sælge sine produkter i mere end 50 lande.

Det hele begyndte dog med Friedrich Schleich, som firmaet skylder sit navn, og som i 1946 udviklede fløjlbetrukne dukker lavet af tråd og træ og dermed bragte det første Schleich-legetøj på markedet.

Produktsortimentet bestod af kun 13 figurer i 1950, og syv år senere var det steget til næsten 70. Allerede i 1955 var de populære Walt Disney ™ figurer "Bambi" og "Pluto" en del af produktsortimentet og var stadig lavet af skumgummi dengang. Og med en søløvefamilie, en elefant og en kænguru blev vores første egne dyrfigurer lanceret to år senere.

Schleich opnåede verdensomspændende berømmelse i 1965 med den umiskendelige blå SmurfsTM. Fra 1980'erne begyndte produktion af dyrefigurer nu at være virksomhedens kerneforretning.

Om Nuser

Nuser (engelsk: Snoopy) er en figur fra tegneserien Radiserne af Charles M. Schulz. Nuser er en hund, en beagle, der tilhører seriens hovedperson, Søren Brun. Den var i begyndelsen en ganske almindelig hund, men kom efterhånden mere og mere i forgrunden i serien. Den fik sit eget liv, så en række episoder har Nuser i fokus, enten alene eller sammen med fuglevennen Woodstock. Overordnet set er Nuser den sorgløse og selvtillidsfulde modsætning til sin ejer.

Nuser optrådte første gang i serien 4. oktober 1950 (to dage efter seriens debut i USA), og det engelske navn Snoopy blev nævnt første gang 10. november samme år. Den er inspireret af Schultz' barndoms hunde, der hed Snooky og Spike, og navnet Snoopy var det navn, han kunne huske at en tredje hund skulle have. Først havde han valgt navnet Snuffy, men det var brugt i andre serier.

I begyndelsen tilhørte Nuser tilsyneladende ikke Søren Brun, og den optrådte ordløs i serien. Første gang læserne fik et indblik i Nusers tanker, var 27. maj 1952, hvor Schultz gav den en tankeboble, og som det ofte sker med dyr i tegneserier, fungerede hunden som en antropomorfisme (et dyr med menneskelige egenskaber). Således gik den i starten på fire ben, men blev fra 1956 tobenet og dansede, skrev på maskine, spillede ishockey og meget andet.