The Beatles: Meet the Beatles
Kjartan anmelder samtlige album på 2003-udgaven af Rolling Stone Magazines liste over de 500 bedste. Dette er nr. 59
I slutningen af 1963 var The Beatles begyndt at markere sig som regulære pop-sensationer i hjemlandet, og derfor ville amerikanerne gerne importere dem. I deres hjemland havde de allerede udgivet to album, Please please me og With the Beatles, og i USA valgte man mere eller mindre at genudgive sidstnævnte, denne gang under titlen Meet the Beatles!. Der blev i denne sammenhæng også ændret på tracklisten, og der blev tilføjet nogle nye numre. For en album-fanatiker som mig kan dette på overfladen virke som en forbrydelse mod den kunstneriske hensigt, men for at være ærlig var With the Beatles ikke særlig imponerende til at begynde med. Bandmedlemmerne har selv kaldt adskillige af albummets tracks for fyld, så jeg er åben for et forsøg på at lave den om, så den er lettere at sælge. Der blev bl.a. tilføjet de store hits “I want to hold your hand” og “I saw her standing there” samt den knap så kendte “This boy” til at starte pladen. Derefter er rækkefølgen den samme, blot med en række tracks fjernet.
De tracks, der ikke blev medtaget i den amerikanske udgave er “Please mister postman”, “Roll over Beethoven”, “You really got a hold on me”, “Devil in her heart” og “Money (That’s what I want)”. Den musikhistorisk kyndige læser vil straks bemærke, at alle disse numre er covers, og da jeg skulle anmelde With the Beatles var disse sange et af mine problemer med pladen. Enten har vi at gøre med en sang, der i forvejen var ringe, uden at The Beatles formåede at gøre den værd at lytte til, eller også har vi at gøre med en fin sang, hvor de dog ikke formår at overgå originalen. Det eneste cover på Meet the Beatles! er “Till there was you” fra musicalen The music man. Det er stadig et af de svagere numre på pladen, men den har da sin søde charme, og den trækker ikke fra helhedsoplevelsen. Jeg må indrømme at den ringe kvalitet af de mange cover-numre gjorde mig lidt for flink overfor gruppens egne kompositioner, da jeg anmeldte den britiske original. Mange af dem er ret forglemmelige, når jeg nu ser tilbage på dem, og nogle af de kortere sange føles halvfærdige.
Nu sagde jeg, at “Till there was you” ikke trak fra helhedsoplevelsen, men det er måske lige lovlig generøst at snakke om en helhedsoplevelse. End ikke originaludgaven har en særlig gennemført albumstruktur, og der er om muligt endnu mindre på Meet the Beatles!. Når pladen slutter af med “Not a second time” føles det ikke nær så konkluderende som det gjorde med “Money (That’s what I want)” på den britiske version. Jeg sidder faktisk og venter den næste sang, der i sidste ende ikke kommer. Pladen er også kun 27 minutter lang, så man kan undres over, at der ikke blev medtaget flere sange fra Please please me-pladen end “I saw her standing there”. Pladen kunne have været bedre, hvis den ikke lænede sig så meget op ad den britiske With the Beatles, men rettere var lavet som et forsøg på at opsamle det bedste fra gruppens første par albums og singler. Som den er, falder den et irriterende mellemsted. Den har en bedre tracklist end With the Beatles, men det er alligevel svært at anbefale den, for dels er den jo ikke det autentiske album, og dels er den stadig ikke en særlig fyldestgørende helhedsoplevelse.