Vilde blomster frø
Frøviden

Vilde blomster og deres betydning

Apr 03, 2023

I dette blogpost kan du læse om fordele og ulemper ved dyrkning af vores økologiske vilde blomster. Du kan også læse om vilde blomsters rolle i forhold til dyrenes liv, samt deres rolle i forhold til blomsternes bestøvning.

Bland Selv Frøs udvalg af økologiske vilde blomster

Hos Bland selv frø har vi fire typer vilde blomster “Elegance, Høj, Biblanding og Tübingen”. Det som adskiller disse fire sorter fra hinanden er højde og fylde, vedligeholdelse.

Elegance: 'Elegance' indeholder sorter med små blomster og fine bladstrukturer. En lille mængde 'Elegance' blomsterfrø vil skabe en sand eksplosion af fine blomster, og så er planterne også med til at sikre et rigt insektliv i haven.

Høj: Blomstermixet 'Høj' vokser frø til kraftige, enårige, planter, der kan nå en højde på omkring 100 cm. Mixet skal sås tyndt, og indeholder en blanding af blandt andet Saflor, Katost, Opiumsvalmue og mange flere.

Biblanding: Denne unikke blanding indeholder en række forskellige frø af forskellige planter, som vil tiltrække og støtte et væld af forskellige insekter og andre smådyr i din have.

Tübingen: 'Tübingen' er det perfekte blomstermix til at tiltrække bier og sommerfugle. Den er enormt velegnet til haver, da den vil pryde haven med sine flotte farver. Mixet indeholder blandt andet Phacelia, Morgenfrue, Kornblomst og mange flere.

Hvis du vil vide mere om hvordan man sår vilde blomster, så kan du læse om det her

Fordele og ulemper ved at dyrke vilde blomster

En af fordelene ved vilde blomster er, at de ikke kræver ligeså meget pasning som andre frø. De tiltrækker også bier som kan bestøve vores planter, og er med til at fremme din haves økosystem. Derudover er et bed med vilde blomster smukt og giver farver til din have, som kun kan gøre en glad at se på. Og så tiltrækker de også smukke sommerfugle og fugle til din have, som giver en masse liv.

De ulemper du kan støde på ved at så vilde blomster er, at når du skal plante dine frø, skal du have styr på grundlaget først. Dermed risikerer du ikke at dit bed eller din blomstereng bliver overdøvet af græsset, men sikrer at du derimod får de smukkeste vilde blomster frem. Læs mere om hvordan du gør jorden klar til dine vilde blomster her

Blomsters rolle i forhold til biernes hjælp af bestøvningen

Alle blomsterfrø har brug for insekternes hjælp til at bestøve blomsterne. Så uanset hvilken blanding af vilde blomster du vil købe, har de samme rolle når det gælder biernes bestøvning. Blomster tiltrækker nemlig bier og insekter, som sørger for at bestøve dine planter.

Dermed giver det et mindre arbejde til dig, da du ikke selv skal sørge for at bestøve dine planter. Ved hjælp af biernes og insekternes bestøvning, kan blomstererne selv sætte frø, hvis blomsterne får nok pollen. Her kan pollen blive flyttet fra de hanlige støvdragere på én blomst og over på det hunlige støvfang på en anden blomst, ved hjælp af vinden eller bierne.

Bierne bliver tiltrukket af blomstens nektar, hvor de kravler ned i blomsten. Her bliver biens krop drysset med pollen fra blomsten. Og når bien flyver fra blomst til blomst, sørger den for at fordele pollen fra de hanlige støvdragere og til det hunlige støvfang på en anden blomst.

Trusler mod økologiske vilde blomster

Der er som sådan ikke trusler mod vilde blomster, udover at der er de førnævnte ulemper der kan være ved såning af frøerne. Dog er der en trussel mod de små dyr og insekter, som har sværere ved at overleve. Derfor er det vigtigt at have forståelse for, hvor meget de vilde blomster kan gøre for de små væsener, for biodiversiteten samt vores klima.

De vilde blomster har stor betydning for at vores bier kan overleve. For uden biernes bestøvning, var der ikke ret mange jordbær, blommer, pærer og æbler til os. Og dem der var, ville være små og se mærkelige ud. Næste gang du spiser et æble, så prøv at tælle, hvor mange kerner, der er i kernehuset. Er der 10? Hvis der ikke er 10 kerner, så er æbleblomsten ikke bestøvet rigtigt.

En æbleblomst indeholder nemlig 10 frø-anlæg. Hvis et æble skal blive stort og flot, skal alle de 10 frøanlæg befrugtes med pollen fra en anden blomst. Hvis ikke alle 10 frøanlæg bliver befrugtet, så vil æblet blive lille og skævt.

  

Vi håber, at du blev lidt klogere på hvilke fordele og ulemper der er ved vilde blomster, samt deres rolle i forhold til bestøvning og dyrenes overlevelse. Så nu er du godt klædt på til at så dine egne vilde blomster og støtte op om dyrenes liv i din have eller på din terrasse.