© Flickr.com / Jim Bauer

9 ting, vi som elsker efterår, kan være helt enige om

Så er det efterår, og hvis du – ligesom os – er vild efteråret, så vil du give os ret i alle disse punkter

Efterårshygge

Efteråret er den perfekte anledning til at være hjemme og hygge. Vi elsker simpelthen bare fornemmelsen af at bruge en eftermiddag og aften hjemme i efterårsstuen.

Efterårs-snask

Æblesæsonen er over os, og det betyder æblekage, æbletærte, æblegrød og alt det andet gode dessertværk, der følger med efteråret. Mums! (Se for eksempel denne lækre opskrift på Hasselbach æbler...)

Tid til levende lys

Aftenerne bliver mørkere, og efteråret nærmest skriger på levende lys. Måske derfor, at alle butikkerne har opgraderet mængden af lys til salg, for de ved nok også, at jo flere levende lys man kan have tændt til morgenmad, aftensmad og bare til den generelle aftenhygge, jo bedre.

© Flickr.com / Alexandre Dalaunoy

Sæson for plaider

Er der noget hyggeligere end at kravle op på sofaen under en vamset plaid og bare nyde at kigge ud på blæsevejret udenfor? Ikke i vores verden, og efteråret er som skabt til det.

Farveeksplosionerne

Ja, foråret er skønt, når træer og planter begynder at springe ud, men er der noget så smukt, som de naturlige farveeksplosioner, når blade skifter farve fra grøn til rød og brun. Det kan man ikke andet end at blive i godt humør af.

Tid til te

Efteråret er højsæson for en stor kop te. Om det er en Earl Grey med en smule mælk, en Chai Latte eller måske en frugt-te betyder ikke alverden. For til efteråret drikker vi te. Og gerne meget af det.

© Flickr.com / Don Hankins

Duften

Der er bare noget specielt ved luften i efteråret. Enten frisk og klar eller regnfyldt og fugtig. Uanset hvad er der noget særligt over luften, som føles renere end normalt.

Regnen

Ja, nu tænker vi selvfølgelig ikke på de dage, hvor man skal slide sig hjem i stiv kuling og regnen piskende ind i hovedet, men fornemmelsen af at sidde under et tæppe med en kop varm te eller kakao og bare høre regnen tromme på vinduerne. Er der noget hyggeligere end det?

Ild i pejsen

Nu har vi endelig mulighed for at tænde op i pejsen, kaminen eller ildstedet. Åh, hvor har vi savnet det.

© Flickr.com / Kambanji