KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement
Generelt

Sigtelser og razzia mod ejendomsselskab

I alt 82 mio. kr. er forsvundet fra det tidligere First North-noterede ejendomsselskab Abaris' konto. Politiet slog i går til med ransagninger og sigtelser mod ledelsen.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Bagmandspolitiet besøgte i en samlet aktion med 40 mand uanmeldt 17 adresser for at finde spor af pengene, der de seneste 10 måneder er gledet ud af Abaris' konto hos Nordea i Slagelse.

Abaris er under mistanke for at have handlet ejendomme til kunstigt høje priser i omegnen af 85 mio. kr.

"Vi ransagede for at finde ting, der kan underbygge den mistanke, vi har, om bedrageri og kursmanipulation i Abaris Ejendomme. Vi gik efter alt fra computere til fysiske papirer, der kan bevise eller sandsynliggøre vores mistanke," siger bagmandspolitiets chef, statsadvokat Jens Madsen, til avisen.

Blandt de sigtede er ifølge Jyllands-Postens oplysninger Abaris Ejendommes hovedaktionær, cand. jur. Olav Aasted, og hans partner, Søren Christensen. Desuden selskabets nu fratrådte adm. direktør, Kaj Lex Ahrenkiel Thisted, og selskabets ”stråmand” i den formodede ejendomssvindel, pensioneret Falck-redder Bruno Østergaard. Ejendomsmægler og valuar Kim Pedersen, som samarbejdede med Abaris, er ifølge oplysningerne også sigtet.

Abaris er nu afnoteret af First North.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis