|
Helt forsinket og uaktuelt vil jeg også lige kommentere...
Jeg er principielt enig med Henrik i hans indvendinger.
Dog...for det første har vi specifikt for lang tid siden besluttet at følge SU i tykt og tyndt, også ift taksonomiske ændringer. Rækkefølgen er jeg fx også sikker på vi får ændret, men det er et større arbejde, der vil kræve lidt tid. Man kan sige, at det kun er danske navne, vi snævert set vil forholde os frit til ved behov.
Vedrørende navne, så er de videnskabelige navne uantastelige. Danske navne står det imidlertid enhver frit for at bruge og ændre. Jeg er som sagt enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt at gøre, men som Rasmus skriver, så er der i få tilfælde brug for lidt "civil ulydighed", når navneudvalgets forslag er for uheldige. Mit gæt er, at de eksempler vi har diskuteret gennem tiden, næppe har været tænkt skulle blive aktuelt i andet end rejsereportager. Nu har moderne feltornitologi bragt uforudsigelige arter tæt på.
Første gang gik det galt i 90'erne, hvor fx Wilsons svømmesneppe og Stillits blev ændret til Frejashane og Stillids. De gik heldigvis i glemmebogen. Det gjorde de, fordi sproget ejes af dem der bruger det. Næste gang, det for alvor gjorde ondt, var med SeK's Sinkiangløvsanger. Hvem havde set den komme? Helt sikkert ingen, og heller ikke navneudvalget. Havde man mistænkt navnet skulle bruges feltornitologisk havde den sikkert fået et andet navn. Der kom dengang forskellige forslag til navneændringer, men det gik desværre i vasken og det lange, svært stavelige navn, kunne humpe videre.
Nu nævner RS eksemplet med deglandi og stejnegeri, vi kunne også komme med eksemplet Japansk bynkefugl (DOF), der altid har heddet Stejnegers bynkefugl her på siden. Artens udbredelse taget i betragtning må det også siges at være et mindre velvalgt navn. Og det nylige eksempel med Gulhovedet sanger var nok hovedet på sømmet, der viste os at man i slemme tilfælde godt må prøve med en modstrømning. |
Sendt 03-02-2024 Kl. 08:59 
