Der kommer krokus op alle vegne i haven lige nu. Når solen falder på sådan en lille flok krokus ude i haven, er det er en fest for øjnene. En forårsfest for os og for bierne, der samler årets første pollen fra piletæernes gæslinger og fra de farvestrålende krokus.
Det er sjovt med krokus. Der kommer krokus mange steder, hvor man slet ikke har sat løg. De sår sig selv – også langt fra der, hvor der ellers er krokus. Nogle er måske kommet med planter fra andre haver – eller måske var de i den muld, vi fik leveret for nogle år siden? Nu er de her i hvert fald – dejligt.
Krokus fås i mange farver, men de gammeldags lilla, gule og hvide er dem, jeg holder mest af.
De stribede krokus her blev egentlig købt som en lille pose med hvide krokus. De har en lilla stribe på kronbladenes yderside, men det gør nu ikke spor. Det er kønne alligevel.
Det er svært at være en grim krokus. Virkelig svært.
Det er Langfredag i dag. Den stille dag i påsken, som jeg plejer at tænke på den. Den dag, hvor der ikke tændes lys i kirken, hvor der ikke er noget ‘glædeligt budskab’. Langfredag er dødsdagen, og jeg glæder mig til i morgens glade travlhed og påskesøndags fejring af livet. Men alt det er for mennesker. Naturen omkring os fejrer forår – også Langfredag, og gudskelov for det.
God langfredag.
Dalsgaard i Skivholme 
Det er lidt mærkeligt. Tidligere havde jeg mange krokus i haven. I år er der ikke en eneste.
Jeg har tidligere oplevet, at prydløgene blev færre end de løg, jeg havde sat. Så jeg har haft mistanke om, at nogle gnavere har været forbi.
Til efteråret er krokusløglægning kommet på to-do-listen. Foråret er jo ikke det samme uden.
LikeLike