Blomsterskuddets stængel, der er meget kort, er udstyret med en tæt samling af specialiserede blade, som anlægges i en ganske bestemt rækkefølge. Først og yderst dannes blosterbladene, som inddeles i de ydre, førstanlagte bægerblade, sepala, der er grønne, og de indenfor dannede kronblade, petala, der som regel er anderledes farvede. Blosterblade kan også være ens i størrelse og farve som fx hos mange enkimbladede. Inden for blosteret anlægges støvblade, stamina, og inderst udvikles frugtblade, carpella.
Bægerblade minder om vegetative blade (stænglens grønne blade) i form, farve og delvis i funktion. Bægerblade beskytter blomstens indre i knopstadiet, og pga. indholdet af grønkorn i bægerbladenes celler foregår der fotosyntese. I nogle tilfælde falder bægerbladene af, når blomsten åbner sig, i andre yder de senere beskyttelse også for frugt og frø. Kronblade er oftest farvede og fungerer som en reklame for blomsten. Et typisk kronblad er hjerteformet med en bred plade og en smal grund (negl). I knopstadiet kan kronblade og bægerblade være klaplagte (kant mod kant) eller taglagte. Taglagte blade er ofte snoede og har enten højre eller venstre rand dækket af nabobladet; i andre tilfælde er bladene foldede eller så smalle, at de end ikke berører hinanden i den lukkede knop.
Støvblade består af en tynd støvtråd og en støvknap. Støvknapper er opbygget af fire lange støvsække, hvori der dannes mikrosporer (forstadier til pollenkorn, som indeholder de hanlige gameter) ved reduktionsdeling (meiose). Støvsækkene frigiver oftest pollenkornene gennem længdespalter, der opstår mellem de to sække på hver knaphalvdel. Støvblade uden anlæg for støvknapper og dermed dannelse af mikrosporer er golde og benævnes staminodier.
Frugtbladene danner inderst i blomsten et eller flere frugtanlæg, som består af tre dele. Øverst er støvfanget, hvis overflade skal opfange pollenkorn under bestøvningen. Dernæst er griflen, der hæver støvfanget frem for at lette bestøvningsprocessen, og som udgør det væv, pollenrør (pollenkorns udvækster med de hanlige gameter) skal vokse ned igennem for at nå til den nederste del, frugtknuden, som rummer frøanlæg med de hunlige gameter, der efter befrugtning udvikles til frø.
De fire bladtyper kan være anlagt på forskellig måde. Nogle blomster har skruestillet bladstilling, hvor der er meget lille internodie (dvs. stængel imellem to på hinanden følgende blade); her afløser den ene type af blade blot den næste. En blomst med skruestillet bladstilling som fx magnolie betegnes acyklisk. Bladantallet er i reglen stort og ubestemt i en acyklisk blomst. Andre blomster har kransstillet bladstilling, dvs. at blade af samme type anlægges i krans. En sådan blomst benævnes cyklisk og har bestemte, relativt lave bladantal i de enkelte kranse. Indbyrdes mellem kransene vil bladene være placeret alternerende, dvs. at de anlægges ud for mellemrummet mellem bladene i den forrige krans. Den mest såkaldt fuldkomne cykliske blomst har fem bladkranse: en bægerblads-, en kronblads-, to støvblads- og en frugtbladskrans. En sådan blomst betegnes dobbelthannet. På grund af den alternerende placering vil yderste krans af støvblade stå i mellemrummene mellem kronbladene, dvs. lige ud for midten af bægerbladene; denne krans af støvblade benævnes derfor bægerstøvbladskransen, mens den indre støvbladskrans benævnes kronstøvbladskransen, da støvbladene står ud for midten af kronbladene. Er der kun én støvbladskrans, betegnes blomsten enkelthannet.
Kommentarer (2)
skrev Hans Bendix Pedersen
Er det rigtigt som der står: Fx kan klaser være samlet i klaser: en top.
Eller skulle der have stået: Fx kan blomsterstande være samlet i klaser: en top.
Mvh
Hbendixp
svarede Thomas Bille
Kære Hans
Du har fuldstændig ret. Det er en fejl, som nu er rettet. Tak for opmærksomheden.
Mvh
Thomas Bille/lex.dk
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.