Annonce:
Annonce:

Anders Fogh efterforskes af bagmandspolitiet

Den tidligere statsminister i Danmark efterforskes af lettisk politi for sin rolle i PNB Banka, som gik konkurs i 2019

Anders Fogh Rasmussen tiltrådte i 2018 som næstformand i PNB Banka og modtog månedligt et vederlag på 156.250 kroner. Foto: POLFOTO/Nanna Navntoft
Anders Fogh Rasmussen tiltrådte i 2018 som næstformand i PNB Banka og modtog månedligt et vederlag på 156.250 kroner. Foto: POLFOTO/Nanna Navntoft
Annonce:

Anders Fogh var næstformand i den lettiske bank, PNB Banka, hvor der forsvandt flere millioner, kort før den gik konkurs i 2019.

Nu efterforskes den tidligere statsminister for sin rolle i banken af Bagmandspolitiet i Letland

Det skriver Børsen.

Ifølge lettiske myndigheder efterforskes Anders Fogh sammen med bankens øvrige ledelse i to separate sager om økonomisk kriminalitet.

Bemærkelsesværdige transaktioner
Børsen skriver, at efterforskningen blandt andet angår et bestyrelsesmøde i PNB Banka i juni 2019, hvor Anders Fogh Rasmussen stemte for en række transaktioner og opsigelser af sikkerhedsstillelser.

Disse transaktioner skal ifølge konkursboet have forgyldt bankens russiske ejer og bestyrelsesformand, Grigorij Guselnikov, med 31,5 mio. euro, svarende til knap 240 millioner kroner kun få måneder før, banken krakkede.

Annonce:

Ifølge mødereferatet godkendte Anders Fogh et stort usikret lån til pårørende til Guselnikov og en overførsel af syv millioner euro direkte til Grigorij Guselnikovs bankkonto.

Konkursboet mener derfor, at Anders Fogh kan drages til økonomisk ansvar for skaderne på banken ved at have stemt for transaktionerne.

- Ved at give samtykke og godkende transaktionerne er Anders Fogh Rasmussens muligheder ret begrænsede. Skaderne er her, de er veldokumenterede, og det er ikke et lille beløb, som er forsvundet, siger Margarita Mjadzelica, der er juridisk chef i konkursboet efter PNB Banka.

Konkursboet ønsker også at gøre Anders Fogh Rasmussen erstatningsansvarlig og har sagsøgt den tidligere ledelse herunder Fogh for de forsvundne millioner ved en domstol i Letland.

Anders Fogh har over for Børsen ikke ønsket at give interview om sagen og er ifølge sin advokat ikke bekendt med, at han skulle være genstand for en politiefterforskning i Letland.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Anders Fogh.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: