Annonce:
Annonce:

Årets nytårstorsk: Fætter Aggesen

Vi skal snart have kåret Ekstra Bladets nytårstorsk 2020. Herunder kan du læse om kandidat nummer to

Tegning: Morten Ingemann
Tegning: Morten Ingemann
Annonce:


- Jeg har været heldig på boligmarkedet.

Sådan sagde Frederiksbergs konservative borgmester, Simon Aggesen, til Ekstra Bladet, da vi begyndte at interessere os for hans seneste bolighandler.

Og her kan man ikke anklage manden for at overdrive.

Faktisk har Aggesen været så heldig, at han får fætter Højben til at ligne en meget uheldig and på en Tycho Brahes dag.

Det store torskevalg

  • Her er det andet bud på, hvem der skal kåres som Ekstra Bladets Nytårstorsk 2020.
     
  • Forhenværende overborgmester Frank Jensen er allerede halet på land, og der er otte mere at se frem til.
     
  • Du kan her på ekstrabladet.dk se samtlige nominerede, efterhånden som de bliver præsenteret, og senere på måneden vil der også blive mulighed for at stemme.
     
  • Ikke blot kan du glæde dig over at have deltaget i årets vigtigste valg. Du kan også vinde fine præmier.

På nogle få år er det lykkedes Aggesen ved hjælp af et par behændige tricks, som de færreste af os har adgang til, at score ikke mindre end 11 millioner kroner. Skattefrit.

Man kan godt blive lidt blind over for store tal, så vi tager det lige igen i langsom gengivelse:

Uden at udføre én dags arbejde, har Aggesen fået 11 millioner kroner. Og dem betaler han ikke en øre i skat af. 

Annonce:

Den falske markis
Som nok bekendt er Konservativt Folkeparti meget optaget af at holde dagpengene i ro eller få dem sænket.

Det er nemlig ikke sundt for hverken folk eller samfund, hvis man kan få penge for ikke at lave noget.

Og det kan du jo så tænke over, mens vi følger Aggesens abnorme held på boligmarkedet.

Det hele begyndte i 2016, da Aggesen og hans hustru fandt ud af, at de gerne ville købe en lejlighed på Frederiksberg Allé.

Den var rigtignok ikke til salg, men Aggesen henvendte sig alligevel til ejeren, Dansk Bibelskole, og den var mirakuløst nok villig til at sælge.

Der var bare det, at lejligheden var udlejet på en uopsigelig kontrakt, og som for at gøre en kulørt historie endnu festligere, var lejeren Marcel de Sade.

Den falske markis, der stod for en eventyrlig bedragerisag i begyndelsen af 1960’erne.

Simon Aggesen er kandidat nummer to i kampen om at blive Årets nytårstorsk 2020. Tegning: Morten Ingemann
Simon Aggesen er kandidat nummer to i kampen om at blive Årets nytårstorsk 2020. Tegning: Morten Ingemann
 

Den gode bog
Nå, men de Sade var villig til at flytte, hvis nogen kunne skaffe ham en lejlighed med udsigt over søerne.

Annonce:

Det kunne Aggesen knageme, viste det sig, og han betalte oveni 100.000 kroner til markisen for at flytte.

Sådan noget ville være ulovligt i dag, men med Aggesens vanlige held var det lovligt dengang.

Prisen for lejligheden var 9,5 mio. kroner. Pænt mange penge, men for det beløb fik parret Aggesen en lejlighed på 460 kvadratmeter.

Kvadratmeterprisen var 20.000 kroner. En lejlighed i samme ejendom blev samme år solgt for en kvadratmeterpris på knap 52.000 kroner.

Folkene bag Bibelskolen solgte med andre ord forrygende billigt. Den gavmildhed har de nok lært ved at læse i den gode bog.

Fidusen
Aggesens flyttede ind i lejligheden, men så opdagede de, at lejligheden var vældig stor. Når man køber en lejlighed på 460 kvadratmeter, så må det jo komme bag på én.

Heldigvis var løsningen lige for. Aggesen havde selv på Frederiksberg Rådhus været med til at godkende opdeling af lejligheder, så han kendte fidusen i forvejen, og den ene lejlighed blev til to.

Annonce:

Efter opdelingen blev Aggesen i den ene lejlighed, mens den anden blev solgt for mere, end den oprindelige lejlighed havde kostet.

I juni i år flyttede Aggesens så også ud af den lejlighed. De havde solgt for i alt 25,6 mio. kroner, og efter istandsættelse lander gevinsten på over 11 mio. kroner.

Det betyder, at parret har fået 250.000 skattefrie kroner hver måned for at bo i lejligheden.

Hykleri
Aggesen har i stedet købt en villa på Frederiksberg. Behøver jeg fortælle, at han fik den til en pris betyderligt under markedsprisen, og at huset i øvrigt slet ikke har været udbudt til salg?

Den mands held på boligmarkedet synes uden ende. Hvis du står og mangler en bolig på Frederiksberg, så er han nok en god mand at henvende sig til.

Helt skønt bliver det, når man bemærker, at borgmester Aggesen som mærkesag har at begrænse boligspekulation.

Han ’vil gøre det mindre attraktivt at investere kortsigtet i ejendomme i hovedstaden.’

Annonce:

Ikke alene lyder det som hykleri. Her lugter også ret meget af fisk.

Simon Aggesen fortjener en torsk. Men kandidaten i morgen er godt nok også uhyre stærk.

Aggesen selv hævder, at hans millionfortjeneste skyldes hæld. Foto/video: Philip Davali, Linda Kastrup/Emma Svendsen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Quiz med og vind torskefede præmier

Klik på torsken, og vind fede præmier. Tegning: Morten Ingemann
 

Klik på torsken ovenfor og deltag i konkurrencen om gavekurve, Nytårstorsk-t-shirts og Morten Ingeman-bøger.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs de øvrige torske-nomineringer her

 
Årets nytårstorsk: Børnehjemsbaronen

Årets nytårstorsk: Den store moder

Årets nytårstorsk: Morten Østerlår

Årets nytårstorsk: Helt uden for skiven

Årets nytårstorsk: SundhedsdirekSøren

Årets nytårstorsk: Zølvpapirzhatten

Årets nytårstorsk: Mogens med minkene

Årets nytårstorsk: Serieslikkeren

--------- SPLIT ELEMENT ---------

43 tidligere torsk

1977 Folketingsmedlem Inge Krogh

1978 Folketingsmedlem René Brusvang

1979 Sømandsformand Preben Møller Hansen

1980 Partistifter Erhard Jakobsen

1981 Aalborg-borgmester Marius Andersen

1982 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1983 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1984 Trafikminister Arne Melchior

1985 Indenrigsminister Britta Schall Holberg

1986 Skatteminister Isi Foighel

1987 DBU-formand Carl Nielsen

1988 Folketingsmedlem Mogens Camre

1989 Sundhedsminister Elsebeth Kock-Petersen

1990 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1991 Folketingets formand H. P. Clausen

1992 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1993 Politidirektør Poul Eefsen

1994 Trafikminister Kaj Ikast

1995 Kulturminister Jytte Hilden

1996 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

1997 Partileder Uffe Ellemann-Jensen

1998 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

1999 Økonomiminister Marianne Jelved

2000 Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

2001 Folketingsmedlem Keld Albrechtsen

2002 Borgmester Peter Brixtofte

2003 Folketingsmedlem Jacob Buksti

2004 Prins Joachim

2005 Ejendomsmægler Hanne Nørrisgaard

2006 Imam Abu Laban

2007 Folketingsmedlem Jørgen Poulsen

2008 Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

2009 Borgmester Klaus Bondam

2010 Miljøminister Karen Ellemann

2011 Statsminister Helle Thorning-Schmidt

2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidt

2013 Partileder Lars Løkke Rasmussen

2014 Partileder Lars Løkke Rasmussen

2015 Folketingsmedlem Carl Holst

2016 Europa Parlaments-medlem Morten Messerschmidt

2017 Udenrigsminister Anders Samuelsen

2018 Finansminister Kristian Jensen

2019 Partileder Rasmus Paludan

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:

SIGTET FOR 23 FORHOLD

Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: