D-A-D bassist har brækket armen
Stig Pedersen faldt på scenen under koncert i Aarhus fredag aften
Det aldrende D-A-D band, som er hovednavn på Hammel Open Air på lørdag 6. juni, måtte fredag aften se bandets 50-årige bassist Stig Pedersen forlade scenen i Aarhus efter kun en lille halv times optræden. Han faldt på en regnvåd scene og brækkede sin arm. Det skriver stiften.dk.
12.000 tilskuere overværede koncerten som også omfattede Duné, Love Shop og gendannede Dizzy Mizz Lizzy.
Hvorvidt uheldet får indflydelse på koncerten i Hammel på lørdag er endnu uvist.
D-A-D skriver lørdag morgen på deres facebook, at en planlagt koncert i Herning søndag 31. maj gennemføres, 'men uden Stig'.