https://imgix.femina.dk/media/cec1c38e426a444f9bb1befdbb867a99.jpg
Selvudvikling

Trine Panum Kjeldsen: Jeg elsker sommeren

1. januar 2009
af Lotte Dalgaard
Foto marianne Leth
TV-værten Trine Panum Kjeldsen foretrækker sommeren frem for vinter og efterår. Find ud af hvorfor

1. Hvem trænger til et klap på skulderen?

Det gør min mor. Hun fylder snart 65 og slutter dermed sit lange, lange arbejdsliv. Jeg kender ikke mange, der har knoklet som hende. Et stort klap på skulderen!

2. Hvad glæder du dig til?

Jeg skal igen i år lave "Året i ord og billeder" på TV 2. Og igen skal jeg være vært sammen med min dygtige, dejlige kollega Jesper Steinmetz. Det bliver forrygende.

3. Hvem er dine favoritheltinder fra fiktionens verden?

Journalisten Dicte Svendsen fra Elsebeth Egholms bøger. En god blanding af selvstændig kvinde, nysgerrig journalist og en kvinde med et relativt sundt følelsesliv.

4. Filmen, du kan se igen og igen?

The Big Blue!

5. Hvem kunne du tænke dig at spise middag med?

Kunstmaleren Frank Buchgraitz. Han maler nogle skønne malerier, og han må kunne give mig nogle fif til, hvordan min egen "klatkunst" bliver mere nuanceret.

6. I hvilket land vil du gerne leve?

- Når jeg er over 60, vil jeg bo i Grækenland. Jeg har rejst i Grækenland, fra jeg var helt lille, og nu gør jeg det med min egen familie. Men det er sikkert dødssygt om vinteren, så jeg ved jo ikke helt, hvad jeg taler om.

7. Hvad er optimal fritid for dig?

- Tid hvor man kan drømme, udfordre sig selv og tænke på sig selv og andre.

8. Hvad er den bedste tid på dagen?

- Helt klart morgenen. Der er jeg frisk og har energi. Jeg synes, det er skønt at vågne og tænke: "Du er heldig, du får en dag mere."

9. Hvad er den bedste tid på året?

- Jeg er til sommer. Jeg kan godt lide varmen og blomsterne, der springer ud. Skoven, der dufter helt speciel og vandet. Vi låner ind i mellem min lillebrors sommerhus ved Vesterhavet, og det er fantastisk. Jeg kan godt lide at være ude og sidde ude om aftenen, til det bliver mørkt. Døgnet har rigtig mange timer om sommeren.

10. Den bedste tid i dit liv?

- Efter jeg har mødt Lars og alt det, der er fulgt med. Blandt andet at skabe en ny familie.

Læs også