AnmeldelseFestivalnytKoncerterKoncertgalleri

Galleri: Signe Svendsen tour start i Viborg

Signe Svendsen er er taget på tour med Palle Hjorth og Lars Skjærbæk. De startede på Paletten i Viborg fredag aften og vi var med. Læs her anmeldelsen og se billeder fra koncerten.

Signe Svendsen gæstede Viborg for 4. gang på 3 år og denne gang på Paletten.

I efteråret 2023 spiller Signe Svendsen en mindre tour på særligt udvalgte steder sammen med producer og guitarist Lars Skjærbæk og tangent magikeren Palle Hjorth. De vil gå i dybden med sangene fra det nye album, samt de bedste fra bagkataloget. Et album Politikken har kåret som et af de 10 bedste i 2023.Trioen kender hinanden indgående og har intentioner om at lukke publikum længere ind i maskinrummet omkring sangene på denne turné.

”Vi vil gerne lave et nært og intimt set up, der kan servere sangene nænsomt, men også være overraskende storladent. Fordi vi har spillet sammen så meget, tør vi godt forholde os frit til sangene og lukke publikum ind dér, hvor nye ting opstår. Jeg glæder mig meget til at prøve det her” – siger Signe Svendsen



Paletten i Viborg er et af de mindre spillesteder hvor ildsjæle kæler for alle detaljer for at give publikum en oplevelse. Et rigtig spillested hvor oplevelsen om musikken er helt i højsæde.

Aftenens sid-ned koncert var da også en musikalsk oplevelse og Signe Svendsen fik straks publikum til at føle sig velkommen i hendes musiske univers.

En afslappet stemning med historien om den enkelte sang, fremført på fremragende vis.

Signe Svendsen har en stemme som er fløjlsblød, rent som nyfaldet sne men samtidig så præcis af hårene rejser sig hele vejen op af armene.

Tror man på et efterliv må det være en kopi af Signe der synger i himlen. Jeg har altid opfattet Signe som en fantastisk person med et hjerte af guld og aftenens oplevelse har bestemt ikke ændret min opfattelse.

På scene smelter hendes stemme sammen med instrumenterne i en fryd for ørene.

“Hvem vil ikke elske igen” synger hun på scenen og en ting er sikkert:

Vi elsker Signe.

 

★★★★★☆

Foto og tekst: Torben Adsersen.

Lignende artikler

Back to top button