Fætter Højben og den syvtakkede stjerne

Han har bøvset ind gennem skoleinspektørens brevsprække, har kurtiseret kvinder ved at koge kanin med cognac-bønner og personligt tjent et stort trecifret millionbeløb på at sælge forsikringer i Danmark.

Er vennernes ven med hang til god bordeaux-vin, komplicerede madopskrifter og hurtige biler.

Han er opvokset i et velhavende direktørhjem på Frederiksberg, hvor rammerne var frie og faderen en stor mand i forsikringsbranchen.

I det hele taget har den nu 51-årige Michael Pram Rasmussen haft en "let gang på jorden" for nu at citere den indflydelsesrige erhvervsmand og tidligere Carlsberg-chef Poul J. Svanholm.

"Drengerøvede" forretningsmand

Det er denne "drengerøvede" forretningsmand med en jævn cand. jur.-eksamen, som nu er sat i spidsen for Danmarks største virksomhed A.P. Møller - Mærsk.

Aktionærerne i Topdanmark har - og Pram Rasmussen i øvrigt selv - tjent kassen på næsten uafbrudte kursstigninger gennem 10 år.

Noget der har givet ham heltestatus i store dele af offentligheden, og som også er blevet bemærket på A.P. Møller-hovedkontoret.

Heldet

Heldet har Pram Rasmussen dog også haft. Topdanmark var trukket fri af den økonomiske afgrund, da Pram Rasmussen kom til. Forsikringsselskabet havde været igennem en omfattende turn-around udført af Kaj G. Schou, forgængeren på chefposten. Dertil kom bedre økonomiske konjunkturer for forsikringsbranchen og opturen på aktiemarkederne.

Medvind eller ej. Pram Rasmussen har under alle omstændigheder gjort lynkarriere under den syvtakkede A.P. Møller-stjerne. På blot fire år er Pram rykket fra en menig bestyrelsespost i koncernen og frem i formandssædet, hvor han i december 2003 afløste ingen ringere end den legendariske Mærsk Mc-Kinney Møller.

Selv om den 93-årige skibsreder - formand eller ej - nok fortsat skal vide at blande sig i forretningen, indtil han ikke er mere, er det nu Pram Rasmussen, som har fået de gyldne nøgler.

Og det til en mytepræget og ekstremt traditionsbunden virksomhed, hvis indflydelse på det danske samfund politisk og økonomisk ikke kan overvurderes.

Enorm virksomhed

A.P. Møller-koncernen alene står for 15 pct. af det danske bruttonationalprodukt og omfatter verdens største containerrederi, olie- og gasudvinding, halvdelen af detailhandelsgiganten Dansk Supermarked og 20 pct. af storbanken Dansk Bank.

En enorm virksomhed med flere end 70.000 medarbejdere verden over og som gennem 100 år kun har haft to chefer - stifteren Arnold Peter Møller og sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller.

Hvordan Michael Pram Rasmussen fik manøvreret sig i stilling til Danmarks mest prestigefyldte formandspost - og hvorfor det blev lige netop ham - prøver en ny bog, "Manden de kaldte særlig egnet," skrevet af de erfarne erhvervsjournalister Søren Funch og Henrik Tüchsen, at kaste lys over.

Lad det være sagt med det samme. Det er en glimrende bog, der for første gang tegner et sammenhængende portræt af en dansk erhvervslivs - ja, Europas - mest magtfulde erhvervsbosser.

Rigtige alder

Bliver læseren så klogere på overvejelserne bag valget af Pram Rasmussen som bestyrelsesformand i Danmarks største virksomhed? Hvad der gør ham "særlig egnet," som det hedder i A. P. Møller-sprog om udnævnelsen.

Både ja og nej. Valget af Pram kan få vidtrækkende konsekvenser, når A. P. Møller-koncernen om få år bl.a. skal finde en ny koncernchef efter Jess Søderberg, der skal på pension, og helst vil undgå opslidende, interne magtkampe.

I et interview i bogen med Mærsk Mc-Kinney Møller siger skibsrederen om valget af Pram, at han "havde været dygtig, gjort karriere, var tiltalende og i den rigtige alder." Og tilføjer, at "valget af ham som næstformand (i 2003, samme år som Pram Rasmussen afløser Mærsk Mc-Kinney Møller som bestyrelsesformand, red.) kan sammenlignes med, at unge mennesker kommer ind i en virksomhed og vokser hurtigere i stilling end andre, fordi de egner sig mere til det. Og det gjorde Pram Rasmussen. Jeg støttede ham hele vejen alene af den grund, at han var og er særdeles dygtig, hurtig til at sætte sig ind i tingene, og samtidig havde han den rigtige alder."

To gange nævner Mærsk Mc-Kinney Møller, der direkte og indirekte gennem to fonde populært kaldet Almenfonden og Familiefonden sidder på den bestemmende indflydelse i koncernen, at Pram har den rigtige alder.

Det er ikke tilfældigt

Som den tidligere ordførende direktør i Danske Bank, Knud Sørensen, bestyrelsesmedlem i Almenfonden, udtrykker det i bogen: Den tidligere Topdanmark-direktør var på det rette sted på det rigtige tidspunkt.

Pram Rasmussen "var den bedst egnede i situationen, hvor Hr. Møller ville gå - og der spiller selvfølgelig også aldersforhold ind, det er klart."

Havde eksempelvis den tidligere Carlsberg-boss Poul J. Svanholm, der er næstformand i A. P. Møller-koncernen, tidligere bestyrelsesformand i Danske Bank og Mærsks fortrolige, været tyve år yngre, havde Pram Rasmussen næppe fået et ben til jorden.

Den bedste til jobbet

Bogen indeholder i lange passager en strøm af rosende ord om Pram Rasmussen fra både åbne og anonyme kilder. Vennekredsen, drengene fra den nu hedengangne Baltica-koncern (Niels Boserup, Lars Nørby Johansen og Jens Erik Christensen), investorer som ATP og flere bestyrelsesmedlemmer i A. P. Møller-koncernen er nærmest ved at kamme over i deres iver for at besynge Pram Rasmussens evner:

Han er dygtig, charmerende, har et interpersonel skill set (kan snakke med alle - høj og lav), er godt begavet, en fantastisk kommunikator, kan hurtigt sætte sig ind komplicerede sager, kan skære igennem og give svar på tiltale uden at støde folk fra sig.

"Min personlig vurdering er, at han (Pram Rasmussen, red.) givetvis er den bedste i hele Danmark til at have det job," siger Niels Boserup i bogen.

(Hvad med f.eks. Lars Rebien Sørensen, koncernchef i Danmarks mest succesfulde medicinalkoncern Novo Nordisk, kunne man spørge.)

Sjælden kommentar

Også Mærsk Mc-Kinney Møllers datter Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, næstformand i koncernens bestyrelse og som forventes at få en nøgleposition i tiden efter Mærsk Mc-Kinney Møller, har en af sine sjældne kommentarer.

"...(han er) vidende, entreprenørmæssig, talbegavet og empatisk. Samt et meget sympatisk menneske," siger datteren i bogen.

Roserne regner i den grad nedover Pram Rasmussen, at det bliver helt mistænkeligt. Kan det nu også passe alt sammen?

Kilder siger da også i bogen om Pram Rasmussen og Topdanmark, hvor han nu skal være bestyrelsesformand, at de savner visioner og en mere langsigtet strategi fra Pram Rasmussens side. Han "er dygtig til at plukke de lavthængende frugter ved konsekvent at fokusere på lave omkostninger og andre mere jordnære elementer." "Men hvad skal der ske bagefter, når der ikke er mere at hente med de metoder," spørger kritikerne.

Mangler erfaring

Mærsk Mc-Kinney Møller har kaldt Pram Rasmussen særlig egnet til posten som bestyrelsesformand i A. P. Møller-koncernen. Man kan også argumentere for det modsatte ud fra bogens egne oplysninger:

At Pram Rasmussen har mangler. Han har ingen international erfaring. Topdanmark arbejder kun i Danmark, og det har været en bevidst strategi fra Pram Rasmussens side. Det er måske heller ikke ligefrem et plus, at Pram Rasmussen hele sin karriere kun har nørklet med forsikring og pension.

Målt på de bløde værdier er Pram Rasmussen også umiddelbart i opposition til Esplanaden. Han går ind for maksimal åbenhed om en virksomheds gøren og laden. Det samme kan man ikke sige om A. P. Møller-koncernens berygtede lukkethed og lovfæstede undtagelser fra oplysningsforpligtelserne på Københavns Fondsbørs. Den tidligere Topdanmark-direktør går også ind for corporate governance (regler for god selskabsledelse) og uden for citat-samtaler med journalister. Attituder der ikke kan være længere væk fra A. P. Møller-koncernens grundholdninger.

Stormen i 1999

Det er da heller ikke altid gået snorlige i succesforetagendet Topdanmark, trods masser af økonomisk medvind gennem årene. Stormen i 1999 kostede selskabet 2,7 mia. kr. i skadeerstatninger. Modsat konkurrenterne havde Pram Rasmussen ikke genforsikret sig i særlig grad.

Det førte dog kun til lidt kritik i medierne. Pram Rasmussens pressetække blandt finansjournalister er legendarisk (og på en måde kritisabelt for journaliststanden).

"Stormen burde jo rettelig have været en mediemæssig katastrofe for Topdanmark. De er sat i verden for at beregne risici, men alligevel var de et af de selskaber, som blev hårdest ramt Det var reelt dårligt gået af dem, men de slap forholdsvis nådigt igennem," erindrer Steen Rosenbak, erhvervsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, i bogen. Årsagen var, at Michael Pram Rasmussen dygtigt formåede at tale problemerne ud af verden.

En skam

Bogen om Michael Pram Rasmussen er grundlæggende interessant, godt researchet og velskrevet. Timingen for udgivelsen kan man måske stille spørgsmål ved. Det er først nu og de næste tre-fem-otte år, at Pram Rasmussen afgørende skal træde i karakter som den dygtige leder af Danmarks største virksomhed, alle har udskreget ham til at være.

Selv har Michael Pram Rasmussen ikke bidraget til bogen, og det er på sin vis en skam. F.eks. hævder bogens forfattere uden særlige kildehenvisninger til, at Pram Rasmussen i kriseårene i begyndelsen af 1990'erne, da han var direktør i Baltica Forsikring, var stærkt kritisk overfor den redningsauktion, som den delvis A. P. Møller-ejede Danske Bank gennemførte. Banken ville redde de sunde dele af forsikringskoncernen, men også sikre bankens kreditter. Det skete via nogle usædvanlige manøvrer, der blev godkendt af Finanstilsynet, selv om de klokkeklart omgik lovreglerne.

Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank og tidligere problemknuser i skandalesagerne om Nordisk Fjer, Hafnia, den færøske bankkrise og Baltica, er da også afvisende i bogen:

"Det er muligt, at han (Pram Rasmussen, red.) var skeptisk dengang ? (Men) jeg har aldrig fornemmet, jeg har fået tunge bebrejdelser fra Michael," siger Straarup.

Heller ikke Balticas daværende koncernchef Peter Christoffersen, som blev fyret på grund af de finansielle eventyr i Baltica Finans og Baltica Bank, kan huske, at han blev advaret af Pram Rasmussen.

Slagsmål der kan vindes

Pram-bogen slår da også fast flere gange, at Pram Rasmussen kun tager de slagsmål, han på forhånd ved, at han kan vinde. Og som det hedder på side 175:

"Præcis som han er ambitiøs og formår at slå til i sin forsikringskarriere, når han kan vinde, synes han også at være en strateg, når det gælder netværk ? han besidder gode strategiske evner, også når det gælder om at fremme sin personlige karriere."

Et åbent opgør om Danske Banks metoder i Baltica-sagen og dermed indirekte A. P. Møller-koncernens interesser ville stensikkert ikke have gavnet Pram Rasmussens videre karrieremuligheder.

Hvis jeg skal pege på en væsentlig mangel i bogen, så må det være, at den slet ikke omtaler A. P. Møller-koncernens tvivlsomme forhold til EU's konkurrenceregler, der har kostet koncernen betydelige millionbøder de senere år.

Ulovlig markedsdeling

Alene sagen om ulovlig markedsdeling mellem Maersk Air (i dag frasolgt) og konkurrenten SAS kostede 97 mio. kr. En sag, hvor EU-Kommissionen i 2001 konkluderede, at A. P. Møller-ledelsen "hele tiden blev holdt underrettet" om forhandlingerne mellem SAS og Maersk Air "og godkendte de aftaler," Maersk Air nåede frem til med SAS og som blev dømt ulovlige.

I SAS gik vicekoncernchef Vagn Sørensen og bestyrelsen af som konsekvens af sagen. I A. P. Møller-koncernen blev skibsreder Bjarne Hansen som den eneste ofret, mens bestyrelsen fortsatte som intet var hændt. Hvor var Pram Rasmussen i det spil? Han havde på det tidspunkt siddet i bestyrelsen i to år. Sagde han fra overfor Mærsk Mc-Kinney Møller og den øvrige ledelse? Eller vidste han ikke noget? Bogen kommer ikke ind på sagen.