Alt om krokusløg

Krokussens historie

Krokus er en stor slægt på ca. 80 arter, som kommer fra Europa og øst over til centralasien. De fleste kender dem som forårsbebuder som sammen med vintergækker er noget af det første i det tidlige forår. Men der findes også krokus som blomster i efteråret. Roden af en krokus er nærmest en knold og ikke så meget et løg. De ligger ret dybt og sender gerne flere blomster op fra hver knold. Lige i jordoverfladen sidder frugtknuden med frøanlægget. Frugten modner under jorden, men når frøet skal spredes, vokser frugten op af jorden på en stilk. Det tager op mod 4 år fra et frø sås til der kan komme blomst. Derfor er formering ved sideknolde meget mere effektivt.

Det er vigtigt at man lader bladene stå, til de selv visner ned og har afgivet al deres kraft til knolden. De fleste man ser i handlen som specialiteter er C. sieberi og C tommasinianus som kommer i ny og næ. Mest almindelig er C. flavus og C. vernus der under navne storblomstret Krokus.

Plantesamlere går en stor bue uden om disse storblomstrede typer, men i haverne har vi stor glæde af dem. Disse krokus blomstrer først senere end de botaniske. Da de er mere kraftfulde i farverne, er det ofte de storblomstrende krokus, der er lagt i kommunale anlæg i byerne, og det er jo et fantastisk syn.

Krokusløg Golden Yellow
Krokus Vanguard

Efterårsblomstrende krokus

Der er mange, som ikke ved, at der findes efterårsblomstrende krokus. Disse er mere diskrete i farverne, ikke så prangende som forårs krokus. Efterårs krokus blomstrer pænt de første år, men de følgende år bliver de kun til en tæt klynge blade og ingen blomster. Der er intet andet at gøre end at grave klyngen op om foråret, sortere de største knolde fra og sætte dem igen med større afstand, i fuld sol.

Krokus trives bedst i let jord, kan sagtens stå i græsplænen vis man freder dem indtil de selv visner ned. Kan god stå i fuld sol, men man forlænger blomstringen en del hvis de står i halvskygge. Krokus har altid været en del af myter og historier helt tilbage i tiden. Men digtet af Halfdan Rasmussen som står stærkest.

Livet er en morgengave.
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have.
Der står øller på mit bord.

Floratopias flotte krokusløg

Webshoppen lukker midlertidigt for nye bestillinger

Med dyb sorg meddeler vi, at Mikael Lindharth Hansen, ejeren af Floratopia, er gået bort den 7. februar 2024. Vi takker for støtten til hans projekt og fortsætter med eksisterende ordrer, men lukker midlertidigt for nye bestillinger.

Tak for alt, Mikael.