Hulplader og hulbånd

Hulplader og hulbånd er standardudstyr i værktøjskassen. De fås i et utal af størrelser og bruges overalt i konstruktioner. Læs om de forskellige varianter her.

Hulplader og hulbånd er både lettere og hurtigere at bruge end traditionelle tømmersamlinger. Og bruges de rigtigt, bliver samlingen supersolid.

Hulplader og hulbånd er både lettere og hurtigere at bruge end traditionelle tømmersamlinger. Og bruges de rigtigt, bliver samlingen supersolid.

Gør-det-selv'eren kommer ikke udenom at have hulplader og hulbånd i værktøjskassen. De smarte pladebeslag findes i et utal af varianter og kan bruges overalt. Læs mere om hulplader og hulbånd her.

Hvad bruges hulplader/hulbånd til?

SAMLINGER OG FORSTÆRKNING AF SAMLINGER
Hulplader fås i forskellige tykkelser og størrelser og bruges til at samle to stykker træ. I fagsprog kaldes det “at laske”. Anvendelsesmulighederne er næsten uendelige. Hulpladerne kan også bruges til at forstærke en samling som vist på billedet.

FORANKRING OG AFSTIVNING
Hulbåndene er i bund og grund hulplader i lidt tyndere og meget længere form. De bruges til at forankre og samle småkonstruktioner i træ. Den mere avancerede udgave – vindtrækbåndet – bruges til at afstive og fæstne væg- og tagkonstruktioner.

Hvordan bruges hulplader?

Tegning 1: Her sker trækket på tværs af træets årer. Der skal derfor holdes en afstand på 40 mm sidekanten.

Tegning 1: Her sker trækket på tværs af træets årer. Der skal derfor holdes en afstand på 40 mm sidekanten.

Når det handler om montering af hulplader og andre bygningsbeslag, så gælder det om at svække træet så lidt som muligt. Derfor skal man undgå at sætte skruerne for tæt på træets kanter og for tæt på andre skruer.

Kravene til antallet af skruer er større, når hulpladen monteres på langs af træets årer (i fiberretningen). Her skal skruerne sidde tættere på en sidekant end en endekant, og to skruer skal sidde tættere på tværs af fiberretningen end på langs.

De præcise afstandskrav afhænger af belastningen. På tegning 1 sker trækket på tværs af træets årer, og her skal man holde 40 mm til den sidekant, trækket sker over. Er trækket på langs som på tegning 2, skal man kun holde 20 mm til sidekanten og 60 mm til endekanten.

Tegning 2: Her sker trækket på langs. Der skal derfor holdes en afstand på 20 mm til sidekanten og 60 mm til endekanten.

Tegning 2: Her sker trækket på langs. Der skal derfor holdes en afstand på 20 mm til sidekanten og 60 mm til endekanten.

Varianter af hulplader/hulbånd

HULPLADE Et af de allermest almindelige beslag til gør det selv-brug. Hulplader fås i et utal af forskellige størrelser og kan bruges til samling af trækonstruktioner af enhver art.

REPARATIONSPLADE Plader med pigge, der bruges til at samle to stykker træ i en ikkebærende konstruktion eller til at forstærke flækket træ. Er hurtigere at montere end hulplader, men fås kun i få størrelser.

HULBÅND Hulbånd bruges til forankring og samling af mindre konstruktioner af træ, fx legehus, gyngestativ, carport og pergola. Fås i almindelig varmforzinket og i en syrefast udgave beregnet til trykimprægneret træ.

PATENTBÅND Når det gælder udseende, er patentbånd i familie med hulbånd og vindtrækbånd. Men det er IKKE stærkt nok til afstivning og forankring! Bruges til ophæng, fx af rør, og småsamlinger af træ til hobbyopgaver.

VINDTRÆKBÅND Vindtrækbånd bruges til at forankre og afstive tag- og vægkonstruktioner. Bruges som regel sammen med båndstrammere, så monteringen bliver solid og kan strammes helt op.

Dimensioner

Helt klassiske hulplader fås normalt i 1,5- og 2-mm-tykkelser. Der er et væld af standardstørrelser, så det altid er til at finde en variant, der passer til ethvert projekt.

  • Bredde: 40, 50, 60, 80, 100, 120, 140, 160, 200, 220, 240, 260, 280 og 320 mm

  • Længde: 100, 120, 140, 160, 180, 220, 240, 260, 300, 340, 380, 420 og 500 mm

Almindelige varmforzinkede hulbånd findes i godstykkelser på 1 og 1,5 mm. Båndene er 20 mm brede og fås typisk i ruller på enten 3, 10 eller 25 meter.

Hulpladerne bliver stærke i par

Hulpladernes styrke ligger i sejheden, ikke i stivheden. Derfor bruges de også bedst parvis – på begge sider af en samling.

Prøv at tænke på hulpladen som et stykke sejt tape. Hvis man samler to bjælker med en hulplade på den ene side, kan samlingen give sig ved tryk og vindstød. Men sætter man en hulplade på begge sider af bjælkerne, giver de to beslag tilsammen en meget stiv samling, der kan modstå selv meget kraftige vrid.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Materialer