Vikingernes symboler – de skjulte betydninger

Beskyttelse og styrke

Mange vikinger bar en thorshammer som et hængesmykke om halsen.

Ifølge nordisk mytologi beskyttede guden Thor verden mod de lunefulde jætter ved hjælp af hammeren Mjølner – som efter et velrettet kast vendte tilbage til gudens hånd som en boomerang.

Ved at bære en lille efterligning af Mjølner troede vikingerne, at Thor ville give dem sin beskyttelse og styrke. En thorshammer kunne være lavet af sølv, bly, jern, rav, bronze eller guld.

Smykket var særligt udbredt i 900-tallet, hvor de første kristne vikinger begyndte at gå med kors om halsen.

Det har fået enkelte arkæologer til at fortolke thorshamrene som en reaktion på kristendommens indtog. Med andre ord gik vikingerne ifølge teorien med thorshammer for at vise deres loyalitet over for den gamle tro.

Livets cyklus

Vikingerne troede, at asketræet Yggdrasil stod midt i gudernes hjem Asgård og derfra bredte sine grene ud over hele verden.

Træet symboliserede både livets cyklus og forbindelsen mellem alle ting i universet. Ifølge en myte knyttede Yggdrasil således ni forskellige verdener sammen.

Navnet Yggdrasil kan oversættes med ”Odins hest” og henviser til en fortælling, hvor guden Odin hang fra verdenstræet i ni nætter og ni dage for at opnå visdom.

I mytologien holdt guderne møder ved Urds brønd, en hellig kilde under en af træets tre rødder.

Under en anden rod boede dragen Nidhug, og i toppen af trækronen sad dens uven, fuglen Vidofnir, mens egernet Ratatosk sørgede for at holde kommunikationen mellem de to modstandere i gang ved at løbe op og ned ad stammen.

Historikerne har kun kendskab til ganske få afbildninger af Yggdrasil fra selve vikingetiden, deriblandt et vægtæppe fra sen vikingetid i den svenske landsby Överhogdal.

De trebenede drikkehorn

Triskele er en figur af tre ”ben” eller spiraler, der udgår fra det samme punkt.

Ordet kommer af triskelos, græsk for ”trebenet”.

For vikingerne symboliserede triskelen digtekunstens gud Odin.

Ifølge en myte sov Odin tre nætter sammen med jættekvinden Gunlød, der vogtede den såkaldte skjaldemjød – fremstillet af blodet fra Kvaser, verdens klogeste mand.

Som tak for den erotiske oplevelse fik Odin lov til at tage tre slurke af skjaldemjøden, der var opbevaret i tre kar.

Men guden slugte al skjaldemjøden, forvandlede sig til en ørn og flygtede med den værdifulde drik, som han siden spyttede ud igen langt fra jætterne.

Skjaldemjøden gjorde ifølge myten vikingetidens digtere – skjalde – i stand til at digte deres kvad.

En 800-talsrunesten fra den danske landsby Snoldelev viser en triskele dannet af tre drikkehorn – sandsynligvis de horn, som Odin brugte til at drikke skjaldemjøden.

Triskeler er også vigtige symboler i den såkaldte Jellingstil, der udsprang fra vikingekongen Harald Blåtands kongssæde Jelling i sidste halvdel af 900-tallet.

Overgangen mellem liv og død?

En valknude (eller valknut) består af tre sammenflettede trekanter.

Selvom forskerne er uenige om symbolets præcise betydning, er valknuden knyttet til guden Odin og de vikinger, der faldt på valen (slagmarken).

De faldne blev ifølge mytologien båret af valkyrierne – Odins kvindelige tjenere – til Odins hjem Valhal, hvor der altid var rigelige mængder mjød og svineflæsk til de genopstandne krigere.

Valknuder kendes blandt andet fra billedsten på den svenske ø Gotland og fra vikingetidens Østengland, hvor de optræder på enkelte gravurner sammen med billeder af heste og ulve – dyr som traditionelt var knyttet til Odin.

Ifølge en teori står valknuden for overgangen mellem liv og død.

Vikingernes livssymbol

Solhjulet er et ældgammelt symbol med rødder længe før vikingetiden.

Solhjulet – oldnordisk sólarhvél – ligner et kors, der er indrammet af en cirkel.

Der fandtes også en åben udgave, som historikerne kalder svastika eller hagekors – en variant som i dag er stærkt belastet af Adolf Hitlers brug af tegnet til at symbolisere nazisme.

Men i vikingetiden var både solhjulet og hagekors-varianten knyttet til den livgivende sol.

Det var et positivt symbol, der gav menneskene held, velstand og beskyttelse.

Symbolet dukker op på blandt andet runesten, ofte i forbindelse med navnet Thor.

Ifølge enkelte forskere havde solhjul og thorshamre den samme betydning for vikingerne.

Runernes hemmelighed

For vikingerne var de kantede runer ikke bare bogstaver til at skrive med, men også knyttet til magi.

Derfor kunne runerne i sig selv symbolisere magisk beskyttelse mod for eksempel sygdom.

Ordet rune er beslægtet med det oldnordiske rún, hemmelighed, og associationen til det overnaturlige stammer fra den nordiske mytologi.

Runekunsten blev ifølge eddadigtet Hávamál (Den Højes, dvs. Odins, Tale) opfundet af Odin selv: ”Odin skar runer/da ingen var til.”

Idéen til skriften kom til guden, efter at han i ni nætter og ni dage havde hængt sultende og tørstende fra verdenstræet Yggdrasil, gennemboret af et spyd.

I vikingetiden brugte vølver (spåkvinder) og andre særligt indviede runerne til at udøve både ond og god sejd (magi).

Egil Skallagrimssons Saga fortæller, hvordan den islandske skjald Egil helbredte en syg pige, der var blevet forhekset af ”falske runer”.

Egil ristede en runebesværgelse ind i en træstav, der blev lagt under pigens hovedpude. Herefter blev pigen ifølge sagaen rask igen.

Dragehoveder og gribedyr

Vikingernes kunst er fuld af sære skabninger, hvis betydning forskerne ikke altid kender.

Det mest berømte eksempel er angiveligt det gabende dragehoved, som til skræk og advarsel for fjenden var skåret ud i stævnen på mange vikingeskibe.

Et andet mystisk væsen er de såkaldte gribedyr, der optræder på blandt andet smykker fra især den tidlige vikingetid.

Gribedyrene griber altid fat i enten sig selv eller andre gribedyr.

Maskestenen fra Århus afbilder en dæmonagtig skikkelse med horn og sammenflettede lemmer.

Forskerne skønner, at skabningen skulle beskytte ejerne af den store runesten mod onde ånder.

Enkelte gange kan historikerne dog tyde dyresymbolerne med større sikkerhed.

Dragelignende slanger på runesten knyttes for eksempel ofte til Midgårdsormen, den havslange som ifølge nordisk mytologi lå rundt om hele verden.

Og fuglesmykker og afbildninger af fugle på for eksempel billedsten fra den svenske ø Gotland sættes som regel i forbindelse med Odins to ravne Hugin og Munin (oldnordisk for Tanken og Mindet) – symboler på Odins visdom og de faldne krigeres efterliv i gudens bolig, Valhalla.