10 nemme tips til at få succes med krokus i haven

Krokus passer sig selv, men planten kan også sættes, så du får flere og flottere blomster.

Se de 10 nemme tips til dyrkning af krokus, eller gå i dybden med plantetipsene i idenyts planteleksikon.

Brug hoppelinksene herunder:

Indhold


10 nemme tips til dyrkning af krokus 

1. Efterårskrokus og forårskrokus

Der findes både krokussorter, der blomstrer om foråret, og nogle der blomstrer om vinteren. Vær opmærksom på, at de skal sås på forskellige tidspunkter. Sæt forårskrokus i efteråret, og efterårskrokus om sommeren. Krokus går i øvrigt først i blomst 1-2 år efter, de er sat i jorden.

Gå til afsnittet om plantning/sætning af krokus her.

2. Tyvstart krokus

Vil du gerne tyvstarte krokussæsonen midt i en frosttung vinter, skal du overdække løgene med gran eller andet, der holder på varmen. Det kan efter et stykke tid bidrage til at fremkalde det smukke syn af livskraftige krokus, der skyder op igennem sneen.

3. Forveksling med græs

Krokus kan forveksles med græs, inden blomsten springer ud. Kend krokusplanten på den sølvgrå stribe i midten af bladet. Det kan være praktisk at vide, så du ikke nurser om græsset i stedet for om blomsten.

4. Krokus og græs passer perfekt

Krokus er perfekt til græsplænen. Der er nemlig næsten aldrig en konflikt med græsset. Det skyldes, at krokusen når at blomstre af, inden græssets vækstperiode tage fart.

Læs mere om grobund i afsnittet her.

5. Krokus trives bedst i halvskygge

Krokus trives bedst i halvskygge. Får den for lidt sol, udebliver blomstringen måske helt. Får den for meget sol, vil blomstringen sandsynligvis blive kortvarig.

Læs mere om, hvilket lys krokus har brug for her.

6. Krokus er en indført art i Danmark

Krokus er en fremmed plante i Danmark. Den er hjemmehørende i et bredt bælte fra middelhavet over kaukasus til Kina. Planten kan dog, som alle kan forvisse sig om hvert forår, sagtens vokse vildt i Danmark.

7. Gødning er ikke et stort tema

Krokus behøver sjældent nogen ekstra næring. Undtagelsen er, hvis den står meget tæt, som for eksempel i en løgplæne. Her er der kamp om næringen. Derfor kan det i dette tilfælde være en fordel at bruge lidt gødning.

Læs mere i afsnittet om gødning af krokus her.

8. Formering af krokus

Krokus spreder sig let af sig selv ved enten at kaste frø fra sine blomster eller ved at danne sideløg. Vil du selv styre placeringen, kan du supplere med nyindkøbte løg.

Læs mere om formering i afsnittet her.

9. Nem pasning og vanding

Krokus passer i det store hele sig selv og kommer igen år efter år. Vanding er desuden sjældent nødvendigt.

Læs mere om vanding her.

10. Safrankrokus

Man kan ikke udvinde safran af krokus dyrket i Danmark. Safrankrokus er en sort, som er naturligt hjemmehørende i middelhavsregionen. Støvdragerne fra planten bruges til krydderiet safran – verdens dyreste krydderi. 

krokus
Safran krokus – Crocus sativus.

idenyts planteleksikon – krokus

Fakta om Krokus

  • Dansk navn: Krokus
  • Latinsk navn: Crocus
  • Engelsk navn: Crocus

Krokus tilhører underfamlien Crocoideae, der er en del af Iris-familien. Croicoideae omfatter ca. 80 sorter. Omtrent 30 af disse sorter kan dyrkes i danske haver. Planten vokser vildt i store dele af middelhavsområdet og Kaukasus samt i dele af Kina.

Navnet stammer fra græsk (Krókos). Krokus er i den græske mytologi en ung mand, der var så formastelig at have en affære med nymfen Smilax. Som straf forvandlede guderne ham til en plante, der kom til at bære hans navn.

Krokus er ikke hjemmehørende i Danmark, men vokser nu vildt mange steder. Den kan sagtens stå danske vintre igennem uden indgriben og pasning.

Populære sorter

  • Crocus vernus: Vårkrokus. Stamfader til almindelig havekrokus. Sorten vokser vildt i alperne. Den kaldes også hollandsk krokus
  • Crocis speciosus: Hæstkrokus, en efterårsblomstrende krokus
  • Crocus sativus: Safrankrokus. Den krokusplante, som krydderiet safran udvindes fra. 

Udseende

Krokus er usynlig det mest af året, hvor dens stængelknold er gemt væk under jorden. Planten bliver ca. 10 cm. høje. De findes i mange farver, dog hyppigst i gule, blå og blå-lilla nuancer. Andre farvevariationer er flerfarvet, stribet og farvespil inde i selve blomsten.

Krokus-bladene ligner visse græssorter. Bladene kan ofte kendes på den karakteristiske sølvgrå stribe i midten. 

hvide-gule-krokus
Hvide og gule krokus – nogle af de mange nuancer

Sådan planter du krokus

Forårsblomstrende krokus skal sættes om efteråret. Efterårskrokus findes også, selvom det kun drejer sig om få sorter. De efterårsblomstrende skal plantes om sommeren mellem juli og august.

Det er nemt at plante krokus

  1. Grav et hul jorden, og sæt løgene (eller mere præcist: stængelknoldene) med omtrent 5-8 cm fra løgenes toppe til jordoverfladen.
  2. Derefter dækkes løgene med jord, der forsigtigt bankes på plads.
  3. Det bedste resultat får du, hvis du planter flere sammen. Plant dem med ca. 5 centimers mellemrum

Krokus blomstrer 1-2 år efter, at blomsterløgene er sat i jorden.

hvid-krokus-inden-de-springer-ud
Hvide krokus umiddelbart inden blomstring.

Hvornår blomstrer krokus?

Krokus blomstrer enten tidligt i foråret eller sent i efteråret. De fleste sorter er dog forårsblomstrende og blomstrer mellem februar og april.

Krokus kan sætte blomstringen i gang ved temperaturer helt ned til 5 grader. Hvis du gerne vil have gang i dine sorter tidligere på året end februar, så kan du overdække løgene med gran eller andet materiale, der holder på varmen. På den måde kan du opleve at se blomster, der kæmper sig op igennem sneen og springer ud midt om vinteren.

Grobund

Jorden, krokusen skal stå i, skal helst være rimelig porøs, så blomsterne kan bryde igennem den vinterafkølede jord tidligt om foråret. Som hos alle andre blomsterløg skal jorden ikke være for våd, så kan løgene nemlig rådne op. Hvis du vil sikre dig mod det, kan du enten sørge for at grave jorden igennem, inden du sætter dine krokusløg, eller du kan blande lidt sand eller grus i jorden.

Vanding

Vanding er kun nødvendig i meget tørre perioder.

Pasning af Krokus

Krokus er let at passe. Bare lad dem blive i jorden, så vender de troligt tilbage næste år – og året efter, og året efter.

Levetid

Der vokser et nyt blomsterløg frem hvert år inde i det gamle løg. Resterne af det løg visner derefter bort. 

Lys

Krokus skal hverken have for meget eller for lidt sol. Blomsten skal helst stå i halvskygge. Hvis den får for lidt sol, kan det være, at den slet ikke kommer til at blomstre. Med for meget sol vil blomstringen kun vare i kort tid.

Formering

Krokus spreder sig let og helt af sig selv ved at kaste frø fra sine blomster eller ved at danne sideløg. Hvis du gerne vil udbygge dit krokusbed og selv kontrollere, hvordan de breder sig, så kan du selvfølgelig altid indkøbe nye løg.

Tilbage til toppen

Gødning

Krokus behøver ingen næring, hvis den står i en næringsrig jord. Den eneste undtagelse er, hvis løgene er plantet meget tæt. I de tilfælde skal hver enkelt løg kæmpe om næringen, både med hinanden, med græsplænen og den øvrige vegetation. I de tilfælde kan det godt knapt med næringen, og gødning anbefales.

Tilbage til toppen

Anvendelse

Krokus i løgplæner

Krokus er meget populær til løgplæner – for eksempel i parkanklæg. Mest kendt i Danmark er den store løgplæne ved Rosenborg Slot i Kongens Have i København. Her er er løgene sat i forskelligfarvede tern i en plæne, der ligger i forlængelse af det gamle renæssanceslot.

krokus-planteleksikon-kristoffer-trolle
Løgplænen ved Rosenborg Slot i Kongens Have ( Foto: Flickr, Kristoffer Trolle)

Safran fra krokus

Safran er verdens dyreste krydderi og stammer fra en sort, der hedder Crocus sativus. Der går op til 100.000 safran-blomster til kun ét kilo safran. Det er de tørrede røde støvfangere inde i blomsten, som udgør krydderiet safran. Det er heldigvis – for pengepungen – meget små doser af safran, der skal bruges i madlavning. Hvis man bruger for meget af den kostbare safran kan det på grund af bitternheden let ødelægge retten.

Tilbage til toppen

Mest læste artikler