Du tænker med hjertet

Den opfattelse af hjernen og hjertet er så småt ved at blive vendt på hovedet igen. Ny forskning viser nemlig, at hjertets sammentrækninger gør langt mere end at sende ilt og næring afsted til kroppen.

Hjertet trækker sig typisk sammen 60-90 gange i minuttet. Under hjertets sammentrækning bliver blodet først pumpet fra hjertets to forkamre til de to hjertekamre.

Derefter presser det højre hjertekammer blodet videre til lungerne, mens det venstre sender blod ud i hele kroppen. Hele opgaven klares af muskelceller, og i bund og grund er hjertet en stor selvstyrende muskel.

Forskere har længe vidst, at hjertet i vid udstrækning styrer sin egen rytme, men også at nerveforbindelser til hjernen betyder, at hjernen kan overvåge og påvirke hjertets slag, hvis det er nødvendigt.

I de seneste årtier er forskerne dog begyndt at indse, at kommunikationen også går den anden vej.

En række undersøgelser har afsløret, at hjertet kan gribe dybt ind i en bred vifte af hjernens aktiviteter. På den måde er hjertet med til at forme dine tanker og din adfærd.

Hormon kan betyde liv og død

Hjertets manipulering af hjernen foregår via flere forskellige kommunikationskanaler. En af dem er hormonet atrialt natriuretisk peptid, eller bare ANP, som bliver frigivet fra særlige celler i hjertets højre forkammer, når hjertemusklerne trækker sig sammen.

ANPs primære formål er at sænke blodtrykket, og hjertet styrer konstant mængden af hormonet, så blodtrykket holder sig inden for normalen. ANP påvirker mange af kroppens organer og trænger blandt andet dybt ind i hjernen.

Her hæmmer det signaler til de områder i hjernen, der styrer din tørst-følelse, så du får mindre trang til væske. Dermed skruer hjertet ned for din krops væskeniveau og dermed dit blodtryk.

Hormonet hæmmer også det sympatiske nervesystem, som normalt sætter din krop i alarmberedskab i farlige situationer. Nerve-systemet kan fx øge pulsen eller frigivelsen af adrenalin fra binyrerne – begge dele gør din krop klar til flugt eller kamp.

Ved at hæmme processen gør ANP dig roligere og mindre tilbøjelig til at føle frygt, og den øgede ro holder samtidigt dit blodtryk nede. Dermed kan hjertet påvirke, hvordan du vil reagere, når dit liv er i fare.

Undersøgelser fra blandt andet Kyushu Universitet i Japan tyder også på, at ANP kan sænke udskillelsen af stresshormonet kortisol.

Store mængder kortisol i blodet kan på lang sigt skade stam- og nerveceller i hjernen og øge risikoen for psykiske lidelser som fx angst og depression. Hjertet er altså med til at styrke dit mentale helbred.

ANPs positive effekt har fået forskere til at overveje, om det kan bruges som lægemiddel, fx til folk med forhøjet blodtryk. Men helt enkelt er det desværre ikke.

Store mængder af hormonet kan nemlig skade flere af kroppens organer, inklusive hjertet selv. Men forskerne håber, at de i løbet af de kommende år finder en løsning, der kan udnytte stoffets positive effekter til at behandle forskellige hjerte-kar-sygdomme.

Hjerteslag dulmer smerten

Hjertet har andre værktøjer end ANP til at påvirke hjernen, og et af dem hæver din smertetærskel, så du føler mindre smerte.

I et forsøg udført af et hold britiske forskere blev forsøgspersoner udsat for smerte via elektrisk stimulering af nerver i læggen. Samtidig målte elektroder personernes smerterefleks i lårmusklen, og en blodtryksmåler fulgte deres blodtryk og puls.

Forsøgets resultater viste tydeligt, at forsøgspersonerne følte mindre smerte, når deres nerver blev aktiveret under hjertets sammentrækningsfase.

Forskerne kunne kæde den nedsatte smerteoplevelse sammen med den kortvarige udvidelse af blodkarrene, der opstår, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen.

De mener derfor, at det er blodkarrenes egne trykmålere, de såkaldte baroreceptorer, der er forbindelsesleddet mellem hjernens smertecentre og hjertet.

Baroreceptorerne er nerveceller, som er i direkte kontakt med blodkarrene og bliver aktiveret, når blodkarrene udvider sig i takt med hjertets rytme. Aktiveringen udløser signaler til hjernen, som kortvarigt hæver din smertetærskel.

Andre forsøg afslører, at den nedsatte smertefølelse i nogle tilfælde kan blive kronisk. Da forskere undersøgte rotter, som led af genetisk betinget forhøjet blodtryk, opdagede de, at rotterne havde en højere smertetærskel end rotter med normalt blodtryk.

Årsagen er formentlig, at det høje blodtryk overaktiverer baroreceptorerne. Det samme ser desuden ud til at gøre sig gældende hos mennesker med højt blodtryk.

Er blodtrykket forhøjet i lange perioder, kan det imidlertid overbelaste systemet, så baroreceptorerne mister deres følsomhed og skruer ned for aktiviteten, fordi de er blevet overstimuleret. Flere undersøgelser viser, at det kan give kroniske smerter.

Stabil rytme slører sanserne

Sammenhængen mellem hjertets slag og smertefølelsen kan virke mærkværdig ved første øjekast, men forskerne har en god forklaring. Kroppens organer sender konstant signaler til hjernen med det formål at maskere deres egen aktivitet.

Dermed sikrer de, at din bevidsthed ikke hele tiden skal forholde sig til, hvad der foregår i kroppen. Ved at hæve smertetærsklen under hjertets slag hjælper hjertet dig med at ignorere den konstante banken, så du i stedet kan fokusere på påvirkninger udefra.

Hjerteslaget påvirker ikke kun smerteoplevelsen, men formentlig dine sanser mere generelt. Hjerneforskere fra Max Planck Institute for Human Cognitive and Brain Sciences i Tyskland gav i 2020 en række forsøgspersoner meget milde elektriske stød, som ikke var smertefulde, mens elektroder målte personernes hjerne- og hjerteaktivitet.

Forsøget afslørede, at hjernen delvist ignorerede stødene, når de blev givet, samtidig med at hjertet trak sig sammen. Forskerne kunne se, at en række signaler i hjernen, som normalt øger bevidstheden om sanseindtryk, blev undertrykt under hjertets sammentrækning.

Blokeringen af sanseindtrykkene var desuden størst, når hjerterytmen var stabil, og hjerteslagene dermed kom med faste mellemrum.

Det tyder på, at kroppens evne til at undertrykke sanserne bliver styrket, når hjernen er i stand til at forudsige det næste hjerteslag. Og følelsen af de elektriske stød blev desuden dæmpet yderligere, når forsøgspersonerne samtidig fokuserede på, hvad der foregik inde i deres egen krop.

Kraftigt signal forstærker følelser

Fokus på dit eget hjerteslag aktiverer en række hjerneområder, der er involveret i at behandle sanseindtryk, men også i at forme dine inderste følelser.

I et forsøg testede tyske forskere forsøgspersonernes evne til at føle deres egne hjerteslag. Derefter skulle personerne se på billeder, der fremprovokerede behagelige, neutrale eller ubehagelige følelser.

Målinger af hjerneaktiviteten afslørede, at de personer, som var særlig gode til at fokusere på og mærke deres hjerteslag, også reagerede kraftigere på billederne. Forklaringen er formentlig, at de modtager et stærkere signal fra hjertet under sammentrækning.

Så selvom hjertets slag dulmer smerte og slører sanserne, kan det også bringe dig mere i kontakt med dine følelser. Den kontakt påvirker desuden din evne til at forstå andres følelser.

De netværk i hjernen, som behandler dine egne følelser, er nemlig i store træk de samme, som hjælper dig med at tolke andre menneskers følelser.

Forsøg har fx vist, at vi reagerer kraftigere, hvis vi ser en person, der viser tegn på frygt eller afsky, i det øjeblik hjertet trækker sig sammen, end når det udvider sig.

Følsomt hjerte kan give angst

Hjertet – og de andre organer – har stor indflydelse på hjernens aktivitet, og samspillet er ekstremt vigtigt. Maven giver fx besked til hjernen, når mavesækken er tom, og skaber dermed en følelse af sult, mens en fyldt blære tvinger dig til at finde et toilet.

Derfor kan det også give store problemer, hvis organernes forbindelser til hjernen er dårlig. Problemet ses blandt andet hos nogle autister. De mærker ikke deres egen krops signaler, før de er meget kraftige.

Resultatet kan fx være, at de ikke føler irritation, før de pludselig eksploderer i vrede, eller at de brækker benet uden at føle smerte.

Omvendt kan en usædvanlig stærk forbindelse mellem organer og hjerne også skabe problemer. I et forsøg kunne forskere afsløre, at folk, som er særlig gode til at mærke deres eget hjerteslag, også har større tendens til at føle angst.

Sorg knuser dit hjerte

Forskerne er endnu langt fra at forstå det komplicerede samspil mellem hjertet og hjernen til bunds, men allerede nu er det klart, at de to organer på mange måder fungerer som en samlet enhed. Hjertet kan derfor meget vel spille en rolle, når du fx forelsker dig i et andet menneske.

Hjertets påvirkning af dine følelser kan desuden løbe i den modsatte retning, sådan at dine følelser fysisk påvirker dit hjerte.

Det sker blandt andet på dramatisk vis, når stærk sorg, fx i forbindelse med et dødsfald eller en skilsmisse, forårsager hjertesygdommen stress kardiomyopati, også kaldet knust hjerte-syndrom.

Lidelsen medfører brystsmerter og vejrtrækningsproblemer, og den opstår formentlig, fordi sorg udløser en ekstrem frigivelse af blandt andet adrenalin, som beskadiger hjertets blodkar og muskler.

Heldigvis bliver de fleste patienter raske igen efter nogle uger. Som i mange historier om kærlighed viser det sig nemlig, at det bedste middel mod et knust hjerte er tid.

Afsløringen af den stærke gensidige kobling mellem hjertet og hjernen er godt på vej til at genoplive det gamle billede af hjertet som hjem for vores følelser. Men historien er mere kompliceret end det.

Hjertet er ikke følelsernes eneste hjem i kroppen. Tarmen kan fx påvirke tristhed, glæde og dit forhold til andre mennesker.

Tarmen manipulerer dine tanker gennem nerveforbindelser og hormoner, men muligvis også via tarmbakterier, som vandrer op til hjernen. Fremover bør både hjertet og tarmen altså være en fast del af kærlighedshistorier.