Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

De bedste danske forsvarsspillere i Premier League gennem tiden

Mange Premier League klubber har haft gavn af danske spillere igennem årene, hvor specielt de danske forsvarsspillere synes at være populære i det engelske. Vi tager her et kig på nogen af de bedste danske forsvarsspillere, der har spillet eller stadig spiller i Englands bedste række.
Thomas Helveg (Norwich 2004-2005)
Den tidligere landsholdsanfører startede karrieren ud i OB, inden han i 1993 skiftede til Udinese, hvor han under træner Alberto Zaccheroni fik stor succes. Her spillede han fireogethalvt år, inden han blev købt af AC Milan for 55 millioner kroner, hvilket på det tidspunkt gjorde ham til den dyreste danske spiller nogensinde. Det skulle vise sig at blive en god investering for milaneserne, da de gik hen og vandt det italienske mesterskab i Helvegs første sæson i klubben.

Fynboen holdte niveauet i de næste mange sæsoner, inden han skiftede AC Milan ud med naboklubben Inter. Efter 10 år i Italien rykkede han i 2004 fra Inter til Premier League, hvor han spillede en enkelt sæson med Norwich, inden han valgte at skifte til Borussia Mönchengladbach. Norwich havde på daværende tidspunkt lige vundet en oprykning til den bedste engelske række, og skulle derfor ud og forstærke sig.

De så derfor Helveg som et oplagt valg, fordi han kunne hentes på en fri transfer, og fordi man i klubben mente, at han ville bringe masser af erfaring og klasse til holdet. Hans ophold i England var desværre meget præget af skader, og blev derfor aldrig en succes. Han spillede således kun fast i sidste halvdel af sæsonen for kanariefuglene, der endte med at rykke ud af Premier League.



Daniel Agger (Liverpool 2006-2014)
Den danske scouser Daniel Agger står den dag i dag tilbage som en af de største danske spillere i Premier League overhovedet. Han er måske mest kendt for hans urokkelige fightervilje og hans fantastiske langskuds-mål i 2006, der i den sæson blev kåret til Liverpools bedste Premier League-mål. Han startede karrieren ud i Brøndby, hvor han gjorde det så godt, at han hurtigt blev en af stamspillerne på holdet. Som 19-årig dannede han således makkerpar med Per Nielsen, og allerede dengang blev Agger spået en stor fremtid.

Der var derfor stor interesse fra mange udenlandske klubber heriblandt Bayern München. Den daværende Bayern-træner scoutede angiveligt danskeren, men en grim ledbåndsskade i efteråret 2005 satte eftersigende interessen fra tyskerne på pause.

I januar 2006 skiftede han i stedet til Champions League-vinderne fra Liverpool i en handel, der på daværende tidspunkt gjorde ham til den dyreste spiller, der nogensinde var blevet solgt fra en Superligaklub. På trods af skader gik der ikke længe før han fik tilkæmpet sig en stamplads i midterforsvaret ved siden af Jamie Carragher, og de to formede siden en stærk forsvarsduo.

Lykken vendte dog for Agger, der igennem hele hans karriere kæmpede med skader. Han spillede således kun 51% af kampene i hans tid i Liverpool, og måtte stoppe hans karriere i en alder af bare 31 år. Han nåede at spille 175 Premier League-kampe og vandt den engelske Super Cup i 2007 og Carling Cuppen i 2012.

Liverpool og Daniel Agger vandt dog aldrig Premier League, men noget kunne tyde på at scouserne har mere held med sig i denne sæson. Jürgen Klopp har nemlig fået skabt et yderst slagkraftigt mandskab, der af mange udråbes som Europas bedste fodboldhold for tiden. De forsvarende Champions League-mestre er derfor også storfavoritter til endelig at vinde det engelske mesterskab, og de er også klar favorit, se dette odds tips hvor man kan spille på Liverpool til at vinde Premier League til odds 1.05. Formår Klopps tropper at vinde det eftertragtede trofæ vil det uden tvivl skabe kæmpe eufori i den engelske havneby, hvor de i 30 år har savnet et Premier League-trofæ, en drøm som Daniel Agger også drømte om, men desværre ikke nåede at opleve.



Andreas Christensen (Chelsea 2012-?)
Den høje dansker fik hans fodboldopvækst i Brøndby, hvor han spillede i otte år, inden han som ungdomspiller skiftede til Chelsea i 2012. Her startede han ud på diverse ungdomshold, inden han debuterede under Jose Mourinho i 2014/15 sæsonen i en kamp mod Sunderland. Han var dog langt fra regulær spilletid i den engelske topklub, og blev derfor lånt ud til Borussia Mönchengladbach i Bundesligaen, som han virkelig tog med storm. Her blev han hurtigt en del af stamtruppen, og var afgørende for klubbens Champions League-kvalifikation. Han spillede stort set alle kampe, og blev sidenhen også kåret til sæsonens bedste spiller af fansene, ligesom han i den efterfølgende sæson fik vigtig Champions League-erfaring.

Danskeren fortsatte hans gode spil da han kom tilbage til London i 2017, hvor han i sin første sæson blev kåret til Chelseas bedste unge spiller. Efter Maurizio Zarri blev ansat gik det dog ned af bakke for danskeren, der ikke overbeviste den italienske træner, og han måtte derfor nøjes med at spille Europa League-kampe til stor skuffelse for det unge talent. I indeværende sæson har det dog været bedre under Frank Lampard, der flere gange har givet til den unge dansker chancen. Christensen er dog stadig ikke garanteret en startplads på holdet, og flere rygter sender ham også væk fra Chelsea, hvor klubber som FC Barcelona tidligere har været ude med snøren. Det bliver derfor spændende at se, om han formår at overbevise i Chelsea, eller om han snart må søge nye græsgange i jagten på fast spilletid.



Jannik Vestergaard (2018-?)
Det danske fyrtårn rager med sine 1,99 meter godt op i luften i Southampton, hvor han siden 2018 har været kollega med Pierre-Emile Højbjerg. Forsvarsspilleren startede ligesom Agger og Christensen også ud på Brøndbys ungdomshold, inden han i 2010 skiftede til tyske Hoffenheim. Her spillede han indtil 2015, hvor han røg til Werder Bremen, inden han året efter skiftede til Borussia Mönchengladbach, hvor han i en periode spillede i det centrale forsvar med netop Andreas Christensen.

I sommeren 2018 blev han hentet til Southampton som klubbens dyreste spiller nogensinde med en pris på 180 millioner kroner. Her har han fået en fin start på tilværelsen, og scorede blandt andet et flot hovedstødsmål mod Manchester United i august. Han må dog se sit hold lide, da de for tiden ligger placeret i den kedelige del af tabellen, og han håber derfor, at Southampton har hvad der skal til for at vende skuden.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER