Fodboldmagasinet København

Tekst Daniel Stolzenbach · foto Klaus Sletting Jensen

I BOLDKLUBBEN RØDOVRE ER KLUBBENS VÆRDIER VIGTIGERE END STORE SPORTSLIGE AMBITIONER.OG FÆLLESSKABET I VESTEGNSKLUBBEN ER NOGET HELT SÆRLIGT.

Det lyserøde klubhus med blå vinduer skiller sig ud midt i det stille villakvarter. ”RØDOVRE” pryder facaden med store, røde bogstaver. Hvis man ikke vidste det, så ville man næppe gætte, at det finurlige, lyserøde klubhus gemmer på en gammel, traditionsrig fodboldklub ved navn Boldklubben Rødovre.

En klub, der blev stiftet i 1927 og siden 1941, lidt bemærkelsesværdigt, har været en del af DBU København som den eneste af Rødovres fodboldklubber. Gennem de mange år har klubben samlet dele af lokalsamfundet i Rødovre i et omfavnende fællesskab med stærke værdier. Klubbens formand Jan Krügermeier fortæller energisk, mens han låser klubhuset op. Han er iklædt praktisk arbejdstøj og kommer direkte fra job.

”Vores DNA betyder meget for os. Det skal altid være her,” siger Jan Krügermeier, der har spillet i klubben siden 1977 med kun to korte afstikkere og været formand siden 2010.

– Boldklubben Rødovre er Danmarks sidste arbejderklub, plejer jeg at sige. I vores klub skal man virkelig arbejde for tingene. Det gør alle. Hvis du kommer her og vil spille på førsteholdet og kræver gratis kontingent og støvler, så får du besked på at finde et andet sted at spille, fortæller Jan Krügermeier.

Denne mentalitet kommer til udtryk på forskellige måder. En af dem er i renoveringen af klubbens faciliteter. Her bruger flere spillere deres fritid på at hjælpe med renoveringen. Og det er selvom, at det er helt nye spillere, der lige er kommet til klubben, fremhæver Jan Krügermeier.

Mentaliteten hænger sammen med de værdier, klubben er bygget på. Boldklubben Rødovres bedste herrehold luner en tilværelse i Serie 1 og har i nyere tid været langt fra de bedste rækker i Danmark. Vi skal helt tilbage til 1959 for at finde klubbens højeste placering, hvor de rød-hvide spillede en sæson i landets næstbedste række. Dameafdelingen har leveret større resultater med DM-bronze i 1981 og 1982 samt en pokaltitel i 1983.

Men det er ikke store resultater, der er drivkraften i klubben, hvor ambitionen for herreholdet er at spille i Københavnerserien. Det handler om noget andet. Noget vigtigere for Boldklubben Rødovre.

– Det er vigtigt for os at give så mange mennesker i Rødovre som muligt muligheden for at spille fodbold. Vores klub er bygget på, at ingen skal forhindres i at spille fodbold, fordi de fx ikke har råd til det, fortæller Jan Krügermeier.

Det hænder, at børn møder op og vil spille i Boldklubben Rødovre, men hvor forældrene ikke har de økonomiske midler til, at børnene kan spille fodbold i klubben. Her er det vigtigt for Jan Krügermeier, at klubben altid forsøger at finde en løsning med kontingent og støvler. Det er nemlig centralt for klubben, at alle har muligheden for at spille med. Som knægt oplevede Jan Krügermeier selv, hvordan klubben rakte ud efter ham og bød ham ind i fællesskabet.

Man får indtrykket af, at klubben formår at gå i hjertet på dens medlemmer. En klub, der er mere end en klub. Et fællesskab gennem livet. Det indtryk bliver forstærket af 77-årige René Kaltoft. Med kunstigt knæ og kunstig hofte tørner han ud for klubbens +75-hold og har spillet i klubben i 66 år. Han har været spiller, træner, holdleder, formand og meget andet.

– Klubben har givet mig et fast holdepunkt i livet, og jeg kan godt lide kammeratskabet her. Det rækker langt ud over fodbolden. Jeg har spillet i klubben så længe, at jeg er gået igennem livet med mange mennesker her i klubben, fortæller René Kaltoft.

Boldklubben Rødovre har en enorm betydning for ham og holdkammeraterne. Den er blevet mere end bare en fodboldklub, hvor man kommer og træner to gange om ugen og smutter hjem igen.

– Det er hele livsforløb, der er bygget op omkring klubben. Man blev gift, man fik børn, man blev skilt, så blev man gift med kone nummer to, så fik man børnebørn og nu er vi i en alder, hvor det handler om sygdom og død. Det er mere end fodbold, fortæller René Kaltoft om næsten et helt liv i klubben.

I disse år er det gode tider i Boldklubben Rødovre, der som klub vokser voldsomt. Klubben har cirka 500 medlemmer, hvor 240 er børn. Men i 00’erne var det tæt på at gå helt galt for den traditionsrige klub. Her oplevede man en større nedtur, der truede klubben på dens eksistens.

– Klubben var færdig. Vi havde næsten ingenting tilbage. Kun få hold. Vi var der, hvor borgmesteren ville flytte os og lave Rødovre Stadion om til en park, husker Jan Krügermeier tilbage.

Det var en kritisk tid for klubben. Men en ny bestyrelse med en ny strategi med mere fokus på børnene og ungdommen løftede klubben væk fra det uhyggelige scenarie. Og den strategi følger man stadig nøje.

– Alle i klubben ved, at vi bygger klubben op igen med fokus på børnene. Mange af de ældre spillere betaler et dyrt kontingent for at få fire bolde at spille med, men de ved, at det går til børnene, fortæller formanden.

Samtidigt har Rødovre Kommune investeret massivt i klubbens faciliteter. Det glæder Jan Krügermeier, at klubben nu kan tilbyde medlemmer ordenlige forhold. Og fremtiden ser markant bedre ud end for 10 år siden. Klubben har fået så mange medlemmer, at de næsten ikke længere har plads til de mange hold.

”Jeg ser meget lyst på fremtiden,” siger Jan Krügermeier. Han har klare ambitioner for klubben, når den om syv år kan fejre 100 års jubilæum:

– Målet er, at vi skal have to hold i hver årgang. Vi skal fordoble vores medlemstal og spille i Københavnerserien. Og så skal vi selvfølgelig bevare vores DNA”.

Og 77-årige René Kaltoft har ingen planer om at lægge støvlerne på hylden og stoppe i klubben. Planen er at fortsætte på banerne omkring det lyserøde klubhus med de blå vinduer på Elstedvej i Rødovre. Indtil det hele slutter.

”Jeg falder forhåbentligt omkuld nede på banen,” slutter René Kaltoft.