Søofficersskole

Foto fra Kadetskolen i midten af 1920’erne, hvor kadetterne trænede i aulaen. Nr. to fra venstre i forreste række er daværende kronprins Frederik, den senere kong Frederik IX.

Aulaen er højloftet med synlig tagkonstruktion med dekorative udskæringer. Balkonen i førstesals højde sikrer passage hele vejen rundt.

I 1869 var tiden som pigeskole forbi, og bygningen kom nu i stedet til at danne ramme om elever på Søofficersskolen. Tilgangen af nye elever ændrede dog ikke ved omverdenens syn på den gule skolebygning. Som en af skolens tidligere elever skrev i sin erindringsbog, så var der stadig ikke ligefrem beundring for arkitekturen i “det gule Hus med de omgivende høje, tavse og grimme Mure…”

Det var ikke kun arkitekturen, der blev kritiseret; fra de omkringboende Nyboder-familier blev der også kigget skævt til eleverne på Søofficersskolen.

Selv om skolen hørte under søetaten, så hørte den alligevel ikke rigtig til. Hvor pigeskolen havde haft en naturlig sammenhæng med Nyboder – det var trods alt familiernes egne børn, der gik der – så kom de fleste af eleverne på Søofficersskolen udefra og fra bedre stillede kår, ofte fra borgerskab og adel, og skolen blev derfor i den særlige Nyboder-jargon, som herskede dengang, kaldt for ‘Snobbeakademiet’! Modviljen mod snobberne afholdt dog ikke de omkringboende Nyboder-familier fra at udleje værelser til de kadetter, som ikke boede fast på skolen.

Uomtvisteligt er det dog, at mange af Nyboders beboere havde deres helt eget syn på skolen.

I bogen ’Nyboders drenge’ skrev forfatteren Vilhelm Gross i 1956 om livet i Nyboder i 1890’erne:

“På den modsatte side af Haregade er en række kastanietræer, bag træerne en mur, og bag denne mur

“Som en moderne Jomsborg midt i Orlogsflådens Lilleputby, Nyboder, ligger Kadetskolen. Det er ikke nogen imponerende Bygning, hverken hvad Stil eller Størrelse angår. Til gengæld er der næppe noget sted, der giver større Ærefrygt og hemmelig Gysen end Kadetskolen opvækker hos de usalige Sømandsaspiranter, der første Gang glider ind af Hjørnedøren ud til Borgergade for at gennemgaa Adgangseksamens Ildprøve.” Erindringsbogen “Krydstogt gennem livet” af Walter Christmas, der startede på Søofficersskolen i 1878.

For at få plads til Søetatens Pigeskole måtte to af de gule længer i Nyboder lade livet. Skolen mimer længernes karakter ved at gentage de to parallelle længer med den fælles gård i midten.

ligger Søofficersskolen eller, som den almindeligvis kaldes, Kadetskolen. Den hører ikke med til Nyboder, ikke sådan da […] helt anderledes, med sine tre etager og grågule mure, og så de vinduer. De er næsten dobbelt så høje som vinduerne i Nyboder, og så med en hel mængde små ruder i. Den tror selv, at den er så fornem med de vinduer!”

Oprindeligt havde de gader i Nyboder, som lå vest for Adelgade, plantenavne såsom Timiangade og Rosengade, mens de gader, som lå øst for, havde dyrenavne. Søofficersskolen lå således oprindeligt mellem Haregade og Kamelgade. Men i 1890’erne skiftede gaderne navne, foranlediget af ‘vejviserens fader’, stadsingeniør Krak. Krak mente, at der var for stor overflødighed af gadenavne, og nogle af de nye navne fik til formål at hædre fædrelandets agtværdige personager. Således blev Kamelgade til Gernersgade efter kommandørkaptajn Henrik Gerner (1741-1787), der også var flådens højt ansete fabriksmester. Tilsvarende blev Leopardlængen, Elefantgade og Tulipangade til Suensonsgade efter viceadmiral Edouard Suenson, der var chef for Søkadetkorpset fra 1851-1863 og for kadetskibet indtil 1862.

Set indefra, i Søofficersskolen, må navneforandringen have vakt begejstring. Nu var skolen omgivet af nationens søhelte – intet kunne vel være mere passende!

På kortet fra 1860 fremstår Søetatens Pigeskole som en massiv form midt i Nyboder, der strækker sig langt bag byens endnu eksisterende volde.