Chefredaktøren mindes Kurt Westergaard: »Han havde en pointe i, at der var noget, vi skulle diskutere, og han ramte hovedet på sømmet«

»Kurt Westergaard var den tegner i Danmark, der var tættest på at betale den højeste pris for sin ytringsfrihed, Danmarks ytringsfrihed og Jyllands-Postens ytringsfrihed. Vi skal huske ham for det og ære ham for det, og jeg sender de varmeste kondolencer til hans familie.« 

Sådan siger Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Jacob Nybroe, om bladtegneren Kurt Westergaard, der er død i en alder af 86 år efter længere tids sygdom. Det oplyste familien mandag til Berlingske.

Kurt Westergaard var ansat på Jyllands-Posten i mere end 25 år frem til 2010 og blev verdensberømt efter udgivelsen af 12 satiriske tegninger af islams profet Muhammed, der i 2005 blev bragt i Jyllands-Posten. Publikationen førte til skarpe reaktioner fra muslimer i Danmark og islamiske lande, hvor der fandt omfattende demonstrationer sted. 

Jacob Nybroe kendte ikke Kurt Westergaard personligt, da tegneren var stoppet på avisen seks år, før Nybroe tiltrådte, men chefredaktøren understreger den ytringsfrihedsmæssige pointe ved udgivelsen af tegningerne, som havde store personlige konsekvenser for Kurt Westergaard i de sidste 16 år af hans liv. 

Det var især Westergaards tegning, der blev stående og husket, ikke mindst af de islamister, som brugte hans tegning af Muhammed med en bombe i turbanen som benzin på terrorens bål. En mullah, en islamisk lærd, i Pakistan udlovede kort efter udgivelsen af tegningerne i 2005 en dusør på fem millioner kroner til den, der slog Kurt Westergaard ihjel.

Bladtegneren tilbragte sit otium med livvagter efter at have overlevet et attentatforsøg i sit hjem i 2010. Mindst tre terrorforsøg mod ham blev forhindret. Også terrorangreb mod Jyllands-Posten blev afværget. 

»Jeg tror, det er sikkert at sige, at han, ligesom ingen andre, aldrig havde set for sig, at konsekvenserne ville blive så voldsomme. Med det sagt, så ramte han jo hovedet på sømmet. Der var jo en diskussion, man skulle have om ekstremisters syn på ytringsfrihed,« siger Jacob Nybroe og tilføjer:

»De ekstreme islamisters syn på ytringsfrihed blev blotlagt og udstillet gennem Kurt Westergaards tegning. Og på den måde beviste han måske mere i eftertiden end ved selve tegningens udgivelsestidspunkt, at han havde en pointe i, at der var noget, vi skulle diskutere,« siger han. 

Bevågenheden omkring satiretegninger blev ændret efter Muhammed-krisen i 2005, forklarer Jacob Nybroe. Muhammed-tegningerne fik vidtrækkende konsekvenser for danske eksportvirksomheder og udløste en af de største udenrigspolitiske kriser for Danmark siden Anden Verdenskrig.

»Jyllands-Posten mærkede det igen sidste år, da vi blev ramt af den kinesiske næve, fordi vi tegnede et kinesisk flag med coronasymboler på. Tegningen var ikke satirisk, men var en fortolkning af en igangværende begivenhed. Kina forsøgte ved den lejlighed at regulere, hvad der skal publiceres i danske aviser,« siger Jacob Nybroe med henvisning til Niels Bo Bojesens tegning af det kinesiske flag fra januar 2020, hvor de fem stjerner i flaget er udskiftet med coronavirus.

Tegningen blev udgivet en måned efter det første tilfælde af coronavirus blev registreret i Wuhan, Kina, og udløste kritik fra det officielle Kina, der forlangte en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten. 

Dengang nægtede Jacob Nybroe at komme med en undskyldning med begrundelsen, at hverken tegningen eller Jyllands-Posten havde intentioner om at nedgøre eller håne Kina, og at tegnernes ytringsfrihed ikke skulle indskrænkes. 

I tilfældet med Kurt Westergaards Muhammed-tegninger erkender Jacob Nybroe, at reaktionerne har nødsaget avisen til at trække en streg i sandet vedrørende afbildning af profeten Muhammed af sikkerhedsmæssige hensyn. Men avisens position i forhold til ytringsfriheden forbliver den samme, understreger han.

»Det, vi virkelig skal holde øje med, er, i hvilken grad vi begynder at censurere os selv, før andre gør det. Hvis vi gør det, har vi tabt. Det var det, Kurt Westergaard med en vis ret frygtede. I forhold til at tegne profeten Muhammed er der jo trukket en streg, som vi ikke længere på Jyllands-Posten tør at overskride af hensyn til vores medarbejderes sikkerhed. Men vores grundlæggende position i forhold til ytringsfriheden er uforandret; indenfor lovgivningens rammer bør vi kunne udtrykke os, som vi vil i skrift, tale og tegninger. Den fundamentale ret skal ingen ekstremister tage fra os,« siger Jacob Nybroe.