Familie fandt sjælden edderkop i østjysk nationalpark

Nyt opsigtsvækkende fund af den truede og iøjnefaldende mariehøneedderkop i Nationalpark Mols Bjerge.

Artiklens øverste billede
Familien tog dette billede af mariehøneedderkoppen. Det er en han. Hunnen er kulsort, men med markeringer på ryggen, hvor hannen har sine hvide pletter. Foto: Nationalpark Mols Bjerge

Den 23-årige Maja Østergaard og den 29-årige Amalie Møller Larsen var den 20. maj på tur med deres forældre, Susanne Østergaard og Jesper Larsen, i Nationalpark Mols Bjerge. Klokken var 12. Solen skinnede.

Pludselig skreg Amalie: »Her er den. Her er den!«

De havde fundet en sjælden mariehøneedderkop, som Nationalpark Mols bjerge netop havde efterlyst i kampagnen ”Wanted – not dead but alive”.

Ikke nok med det. De fandt den på et sted, hvor den aldrig før er fundet. For nationalparkens ansatte er håbet, at Maja Østergaard og Amalie Møller Larsen har fundet et nyt levested for mariehøneedderkoppen. Det vil kommende undersøgelser vise.

Nationalpark Mols Bjerge inviterede i april med kampagnen ”Wanted – not dead but alive” naturgæster til at eftersøge fire sjældne og truede, men karakteristiske forårsinsekter: Humlerovbille, sommerfuglene gråbåndet bredpande og spættet bredpande samt mariehøneedderkoppen.

Det er en kæmpenyhed, da mange dygtige feltbiologer i årevis har kigget grundigt efter denne ikoniske art i store områder af Mols Bjerge.

Jens Reddersen, biolog, Nationalpark Mols Bjerge

Fælles for de fire arter er, at de er varmekrævende og bedst kan findes i stille, lunt solskinsvejr. Derfor har det kolde solfattige forår givet kampagnen vanskelige vilkår, og flere af arterne er knapt blevet set i hele Danmark.

Den 20. maj kl. 12 var der så endelig bid, da de to søstre var på tur i nationalparken efter at have overnattet på vandrerhjem i Grenaa.

Nørdet naturfamilie

Familien gik på Bjergetapen på Mols Bjerge-stien mellem Krypten og Stenhøjevej, lige syd for Kjerris Mølle i Femmøller, i Naturstyrelsens store fold. De unge kvinder havde set kampagnen ”Wanted – not dead but alive”-kampagnen i turplanlægningen, da de gik ind på nationalparkmolsbjerge.dk, fortæller Maja Østergaard.

Maja Østergaard (forrest) sammen med søsteren Amalie Møller Larsen og forældrene Susanne Østergaard og Jesper Larsen. Foto: Nationalpark Mols Bjerge

Maja Østergaards familie er lidt i den nørdede ende, når det kommer til natur.

»Mine forældre har begge læst biologi som linjefag på lærerseminariet. Så både min søsters og min interesse er nok startet, fordi de altid har taget os meget ud i naturen. Sådan har vi lært den at kende. Amalie har læst naturfag på Ollerup Fri Lærerseminarium og skrevet speciale om danske arter, og jeg selv starter på biologistudiet til sommer,« fortæller Maja Østergaard.

Måske et nyt levested

I Nationalpark Mols Bjerge er der stor glæde over det lillebitte fund, fortæller biolog Jens Reddersen.

»Det er en kæmpenyhed, da mange dygtige feltbiologer i årevis har kigget grundigt efter denne ikoniske art i store områder af Mols Bjerge. Den eneste kendte bestand er ellers ved Strandkær og Molslaboratoriet,” siger Jens Reddersen.

Mariehøneedderkoppen er også i år blevet genfundet på dette hidtil eneste og faste levested i Nationalparken. Det er dog en anelse for tidligt at kalde det nye fund for en fast ynglebestand.

»Vi kan ikke fuldstændigt udelukke, at en enkelt han er kommet til den nye Femmøller-lokalitet som helt lille hvalp eller edderkopling. Som helt små (og lette) kan de muligvis spredes med vinden via en svæve-spindetråd. En enkelt voksen og parringslysten han, der forgæves leder efter en hun, skaber jo ikke en ny ynglebestand. Dog er chancen for, at områdets eneste mariehøneedderkop faktisk bliver set af nogen, uhyre lille. Så sandsynligheden taler for, at observationen faktisk er udtryk for, at der er en ynglebestand på lokaliteten. Vi vil i hvert fald eftersøge både hunner og hanner og deres botunneler ihærdigt på det nye areal,« siger Jens Reddersen.

»Sådanne fund er vigtige for at vurdere artens bevaringsstatus. Få små og isolerede bestande vil altid være sårbare for at uddø – også af tilfældige lokale årsager. Et nyt levested er derfor en stor og god nyhed,« skriver Nationalpark Mols Bjerge i en pressemeddelelse.

JP Aarhus

Artiklens emner
Natur

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Artiklens emner

Her kan du se de emner, som indgår i denne artikel.

Ønsker du at følge et eller flere af dem, kan du klikke

Emnet findes nu på en liste under punktet Mine emner i menuen.

Du kan også tilgå listen ved at klikke på Se de emner du følger herunder.

Mine emner kræver minimum Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du følge emner og få besked, når der er nyt.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Teknisk fejl

Emnet kunne ikke følges, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Tilvalg

KØB!

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.