Da Danmark var konge af verden

I denne weekend begynder Confederations Cup - en turnering, som Danmark vandt i 1995.

Artiklens øverste billede
Øverst fra venstre: Johnny Hansen, Michael Laudrup, Carsten Hemmingsen, Marc Rieper, Michael Schønbjerg, Lars Høgh, Bo Hansen, Brian Steen Nielsen, Jakob Friis-Hansen, Morten Wieghorst. Nederst fra venstre: Jes Høgh, Brian Laudrup, Jens Risager, Jacob Lauersen, Mogens Krogh, Jesper Kristensen.

Er der nogen, der kan huske King Fahd Cup?

Den turnering som Danmark vandt i 1995, efter at EM-sejren i 1992 gav kvalifikation til at spille mod de bedste hold fra de andre kontinenter?

Dengang da Danmark var konge af verden i fodbold?

Nåh ikke?

Men Danmark vandt finalen over Argentina, der havde vundet det sydamerikanske mesterskab og turneringen foregik i Saudi Arabien – derfor navnet King Fahd Cup.

Faste rammer

I dag er turneringen kommet i lidt mere faste rammer og hedder Confederations Cup, og kl. 21 i aften møder værterne Brasilien Japan, der er kvalificeret som vinder af Asian Cup i 2011.

Turneringen er god opvarmning for Brasilien, der skal afholde VM i 2014. Her kan landet få generalprøve på alt fra infrastruktur til spillestil.

I 1995 stillede Danmark med noget nær stærkeste hold med begge Laudrup’er, Lars Høgh og Marc Rieper.

»Det var noget, som DBU prioriterede relativt højt på trods af, at vi var midt i turneringerne rundt omkring i Europa. Det blev spillet i januar, så os, der var i Premier League, var i fuld gang, og Michael Laudrup var i Real Madrid. Den eneste af de faste spillere, der ikke deltog, var Peter Schmeichel,« siger Marc Rieper, der i dag er 45 år.

Stærke hold

Han husker tilbage på turneringen, som en fornøjelse at deltage i.

» Der er noget, jeg tænker tilbage på med glæde, og jeg spillede selv rigtigt godt, men når det er sagt, så har jeg det sådan, at jeg kigger fremad. Jeg har aldrig set en fodboldkamp med mig selv på video en stille fredag aften. Det er et kryds på cv’et rent fodboldmæssigt, uden at det er noget, jeg lægger den helt store betydning i,« siger Marc Rieper.

2013-udgaven af Confederations Cup er stærkt besat, og derfor får den også større mediebevågenhed end tidligere udgaver. Blandt andet sender TV 2 flere af kampene.

Her er den tidligere landsholdspiller Morten Bisgaard ansat som ekspertkommentator.

»Landsholdene som Brasilien, Italien og Spanien kommer i stærkeste opstilling. Det er selvfølgelig sidst på sæsonen, og det er ikke et VM, men jeg forventer, at vi får interessante kampe at se,« siger Morten Bisgaard.

Spansk dominans

Et af de store spørgsmål er, hvordan Europa- og verdensmestrene Spaniens dominans kan brydes.

Richard Møller Nielsen var dansk landstræner og fik sin anden store triumf i Saudi Arabien. Her er han på vej hjem i flyet efter triumfen.

»Finland fik 1-1 i Spanien med en boldbesiddelse på 33 pct. Det er spændende at se, hvordan hold vil tackle Spanien, om der er fundet en formel, der virker. Vil Brasilien prøve at slå dem med boldbesiddelse eller vil de også ty til den mere kontrabaserede?« siger Morten Bisgaard.

Kan spillerne tage sådan en turnering seriøs?

»Det er ikke det samme som et VM, men der er ingen spillere, der går ind til sådan en turnering for at komme hurtigt hjem. Der bliver spillet igennem,« siger Morten Bisgaard.

Det blev der også i 1995, da Marc Rieper styrede forsvaret med hård hånd.

»Jeg mindes, at vi havde en fantastisk turnering med gode grader af fodboldspil på et seriøst plan,« siger Marc Rieper.

Dansk mentalitet

Triumfen kom i stand efter en 2-0-sejr over Argentina.

»Vi var europamestre og var besluttet på at følge den til dørs, og jeg synes, at vi spillede relativt godt og var det bedste hold i turneringen, på trods af at der var gode hold med som Mexico og Argentina, der havde alle deres stjerne med,« siger Marc Rieper.

Den danske mentalitet skinnede også igennem i 1995.

»Vi havde en del frihed forstået på den måde, at vi fik lov til at komme ud og se Riyadh og Saudi Arabien i det hele taget. Vi var på besøg hos den danske ambassadør, hvor vi fik lov til at få et glas vin. Det var lidt specielt. Det var meget svært at komme i nærheden af en øl eller et glas vin på de kanter, men det kunne man på ambassaden. Vi var i hvert fald derude en gang – måske endda to gange, så kan du selv regne ud hvorfor,« griner Marc Rieper.

Favoritterne i dette års udgave af Confederations Cup er som nævnt Brasilien, Italien og Spanien, men der er også gode outsidere med.

»Der sker også noget spændende i Asien med Japan, hvor Alberto Zaccheroni har styr på de mange dygtige spillere. Uruguay er med som sydamerikansk mester, har et virkeligt godt hold og er kendt for en god defensiv, og så kommer man langt. Nu går det ikke så godt i kvalifikationen til VM, men de har også stjerner som Edinson Cavani og Luis Suarez, og de har historisk set været dygtige,« siger Morten Bisgaard, der også har et godt øje til Nigeria.

»Det er altid spændende med de afrikanske hold, for potentialet er så stort. Fysik og teknik i overflod, men de virker bare så ustabile og har altid kikset ved slutrunder. De har nogle spillere, man kender, og det er et ekstremt ungt hold. Mon ikke at der kommer nogen nye spillere frem? Der er altid nogen, der udnytter den her scene til at bryde fra ukendtheden,« siger Morten Bisgaard, der også ser frem til den lidt mere nørdede del af fodbold.

»Vi får nogle trends og tendenser at se. Er det den boldbesiddende eller den mere kontrabaserede stil? Italien har f.eks. før brugt 3-5-2, og jeg synes, at det er interessant at se, hvad er det for en trend, der er dominerende.«

Brasilien – Japan kan ses i aften fra 20.50 på TV 2.

Se målene fra finalen i 1995 her

Og her er alle mål fra turneringen

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Artiklens emner

Her kan du se de emner, som indgår i denne artikel.

Ønsker du at følge et eller flere af dem, kan du klikke

Emnet findes nu på en liste under punktet Mine emner i menuen.

Du kan også tilgå listen ved at klikke på Se de emner du følger herunder.

Mine emner kræver minimum Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du følge emner og få besked, når der er nyt.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Teknisk fejl

Emnet kunne ikke følges, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Tilvalg

KØB!

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.