Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Brydebrød – opskrift på lækkert madbrød.

0 kommentarer
Brød og boller, Brunch - opskrifter., Opskrifter
Gå direkte til opskriften
Opskrift på brydebrød pyntet med forskellige slags før og kerner på en bagerist med et sort og hvidternet viskestykke

Et brydebrød er et klassisk madbrød og grillbrød, som jeg husker fra min barndom og tid i bagerforretning. Nøj hvor solgte vi mange brydebrød, når grillsæsonen først for alvor gik i gang. Sidenhen glemte jeg lidt brydebrød, men på det seneste er jeg begyndt at bage dem igen. Ikke bare fordi de er fine, og også lidt hyggelige at lave, men de smager jo også noget så dejligt. Og så er det jo virkelig smart, at hver enkelt kan få et stykke brød med sin favorit topping.

Opskrift på brydebrød.

Et brydebrød har ikke noget med brydning at gøre. På samme måde som gulerodsbrud ikke har noget med hverken brudepar eller bryllupper at gøre. Der er ganske enkelt tale om et sammenbagt brød bestående af en masse små boller, som man bryder (brækker) fra hinanden, når det skal spises.

Præcis ligesom når man bager varme hveder, så skal bollerne helst vokse sammen under bagningen, så de kommer til at udgøre et brød. Jeg placerer bollerne i ringen fra min springform (uden bund), som jeg stiller på en bageplade med bagepapir. Men man kan også sagtens bage et brydebrød i “fri hånd” ved blot at placere bollerne tæt sammen på bagepladen. Og når først bollerne er på plads, så begynder det sjove, nemlig pyntningen.

Se også – Tyrkisk brød I Kartoffelbrød I Madbrød med pesto

Jeg har pyntet det her brydebrød med forskellige slags frø og kerner. Solsikkekerner i midten og hhv. nigella/sesam, chiafrø og græskarkerner rundt om, men der er selvfølgelig en masse andre muligheder. Det har jeg skrevet meget mere om under opskriften.

Tip! Se mine bedste tips til lækre variationer af brydebrød under opskriften.

4,67 fra 3 stemmer

Brydebrød

Hæve- og bagetid2 timer
Samlet tid2 timer 25 minutter
Antal: 1 stk

Ingredienser

  • dl vand (lillefingervarmt)
  • ½ pk gær
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk groft salt
  • 100 gr durummel
  • 200 gr hvedemel (måske lidt mere eller mindre)
  • 2 spsk olie
  • diverse frø og kerner til pynt

Fremgangsmåde

  • Hæld vandet i en skål og udrør gæren heri.
  • Tilsæt sukker, salt, durummel, hvedemel og olie og ælt til en blank og smidig dej.
  • Dejen kan også laves i en køkkenmaskine ved at komme alle ingredienserne i røreskålen og samle dejen med dejkrogen.
  • Lad dejen hæve tildækket i ca 1 time.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 7 stykker, der trilles til boller.
  • Fjern bunden på en springform (ca. 20-22 cm) og placer ringen på en bageplade med bagepapir. For ringen med en strimmel bagepapir og placer bollerne i en "blomst" med 2-3 cm mellemrum, så de vokser sammen under bagningen.
  • Lad bollerne efterhæve i ca 30 minutter.
  • Pensl bollerne med vand og drys med forskellige slags frø og kerner, fx solsikke, græskarkerner, birkes, sesam, chiafrø, nigellafrø eller lign.
  • Sæt pladen i ovnen og bag bollerne ved 190 °C (varmluft) i ca 25-30 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
  • Afkøl på bageristen. Ved servering brækker (bryder) hver enkelt selv bollerne af brydebrødet.
  • Brødet er bedst, når det er nybagt, men det kan holde sig i 2-3 dage og lunes inden servering. Brydebrødet kan desuden fryses.

Tips til variationer.

I stedet for forskellige slags frø og kerner, kan man vælges at nøjes med én slags. Der kan også bruges krydderier og krydderurter, fx tørret oregano eller basilikum, mexicansk krydderi, paprika, citronpeber, granuleret hvidløg og lignende. Eller måske bare en smule kryddersalt eller havsalt, hvis det skal være helt enkelt.

Man kan lave et groft brydebrød ved at erstatte 100 gr hvedemel med en grovere meltype, fx grahamsmel, speltmel, fuldkornshvedemel og lignende. Man kan også erstatte durummelet med en grovere meltype og beholde de 200 gr hvedemel.

Prøv også at tilsætte lidt frø og kerner til selve dejen, hvis det skal være ekstra groft. Herhjemme er hørfrø, solsikkefrø og knækkede hvedekerner et hit. Husk at hvedekernerne skal koges i 2-3 minutter og afkøles i ca 15 minutter inden brug.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer