Min baby vil kun sove på mig og have bryst hele tiden

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Sovende Børn.

Moonboon arbejder tæt sammen med NGOen Sovende Børn og deres team af specialister om at levere nutidig, relevant rådgivning og vejledning indenfor børn og babyers søvn. Læs mere om Sovende Børn i bunden af indlægget.

Din baby vågner, græder og vil have mælk, i dét sekund du bare tænker på at lægge babyen fra dig. 

Du kan simpelthen ikke finde ud af, hvad det er, du gør forkert? Er der mon noget galt, gør jeg det forkert, og hvorfor vågner babyen hele tiden? Er der ikke nok mælk, eller har den lille ondt? 

Tankerne kan være mange og bære præg af bekymringer, når man har en lille ny baby. Særligt hvis man oplever, at babyen ikke bare spiser og går omkuld til en lang lur. 

Bare rolig, bekymringerne er HELT normale, og vi har dem alle. I denne artikel vil ammespecialist Birgitte Kasse og søvnvejleder Mia Bjørnfort fra Sovende Børn forklare lidt om, hvad der kan være baggrund for, at din baby gerne vil være i din favn og have mælk – hele tiden! 

Disclaimer: 

Artiklen her beskriver babyer, der ikke finder ro andre steder end i favn. Forældre til babyer med denne adfærd er ofte bekymrede for, at der er noget galt med deres baby, eller at de gør noget forkert, som gør, at baby ikke finder ro i f.eks. en seng eller vugge. De kan føle sig pressede til at ‘lære babyen at sove selv’, på trods af at babyen ihærdigt kalder på kontakt. 

Har du en baby, som uden problemer finder ro andre steder, så er det også ganske normalt – ligesom nogle babyer kan svinge imellem begge dele enten periodevis eller sågar på én og samme dag. 

En menneskebaby er et pattedyr og en primatet primat 

Mennesker er pattedyr og primater. Det er biologi – og det er ikke noget, man bare lige kan ændre på. Det ligger altså i vores natur. 

Men vi er nogle usædvanligt underudviklede pattedyr og primater. Vi kan hverken følge med vores mor eller hænge fast på hende. Hun kan heller ikke efterlade os i en hule eller rede og gå på jagt efter mad, for så dør vi af sult og manglende varme og kontakt, inden hun er tilbage igen. 

Menneskebabyer minder faktisk mest af alt om kænguruer – vi har bare ikke en pung, babyen kan vokse sig stor og stærk i. 

Når alt kommer til alt, er menneskebabyer faktisk slet ikke klar til livet udenfor livmoderen –og det kan gøre en kæmpe forskel i ens forståelse af babyers adfærd at have lige netop dén information. 

Det 4. Trimester: Babyen er ikke færdigudviklet ved fødslen 

Måske har du hørt om ‘Det 4.trimester’? Det er en måde at beskrive det faktum, at menneskebarnet fødes, før det reelt er færdigudviklet. 

Barnet færdigudvikles herefter udenfor livmoderen – det kalder nogle for ‘exterogestation’ (‘udvendig livmoder’). 

Menneskebabyer er reelt totalt hjælpeløse små skravl med behov for konstant mælk, varme og omsorg – derfor sammenligningen med kænguruer. 

Babyen har brug for en slags ‘udvendig livmoder’ for at kunne udvikle sig færdig, ligesom kænguruen har pungen.  

En ‘udvendig livmoder’ må have nogle af de samme kvaliteter som en rigtig livmoder: 

• Konstant adgang til mad 
• Konstant adgang til berøring/kontakt 
• Konstant adgang til at høre, dufte, sanse sin mor (eller anden kendt omsorgsgiver) 
• Konstant adgang til vuggende bevægelse. 

Det er meget nemt at se, hvordan en brystkasse, en eller to arme, en strækvikle eller en slyngevugge, der minder om tiden i maven, kan tilbyde nogle af de samme ting. 

5. og 6. ‘trimester’: Du er den sikre base

Ved slutningen af 4. trimester, altså når barnet er omkring 3-4 måneder, er barnet klar til at deltage aktivt i livet udenfor livmoderen. Barnet kan begynde at se rigtigt, vender sin opmærksomhed ud mod verden og begynder at klynge sig fast til de voksne omkring den. Og babyen sidder nu ofte som fast inventar på hoften, holdt af en voksen arm. 

De små arme og ben holder også godt fat om den voksnes krop, mens der rækkes ud, peges og undersøges. Verden kan opleves fra en tryg og sikker base – det er slet ikke dumt. 

Babyen er dog stadig neurologisk og motorisk underudviklet i forhold til andre pattedyr og/eller primater, og der går længe endnu, inden babyen er klar til at bevæge sig ud i verden ved egen kraft. 

Når babyen er cirka 9 måneder vil den som oftest have lært at kravle, møve sig frem eller stavre rundt på egen hånd. Dette beskrives også ofte som ‘9 måneder inde og 9 måneder ude’.  

Din baby vil dog stadig hele tiden orientere sig mod dig og vende tilbage til din trygge brystkasse og favn flere år endnu – verden er stor og kan virke rigtig overvældende. 

Tilknytningsadfærd: Når babyen søger tilbage til dig

Så når du igen og igen oplever perioder, hvor din baby søger din favn og din mælk, hvad enten den kommer i bryster eller flaske, så er det fordi du, din krop og dine kærlige arme er babys ‘hjem’. Fuldstændig ligesom kænguru-ungen der kravler ned i pungen, når verden bliver lige stor nok. 

Du har igennem din tilstedeværelse og kærlige omsorg i babyens første levetid vist dig som den sikre base, der giver ro, tryghed – og dejlig varm mælk. Din baby er knyttet til dig igennem jeres fælles oplevelser, hvor du har aflæst din babys behov og opfyldt dem, så godt du kunne. Du har vist, at du er der og er med din baby, både når babyen har det svært og dejligt.  

Når din baby søger dig, kalder man det derfor ‘tilknytningsadfærd’ – uanset om det sker, ved at din baby med smil og leg forsøger at få din opmærksomhed eller græder og rækker ud, indtil den igen er i dine trygge arme. 

Når din baby vil sove på dig og eventuelt også have mælk konstant, vil det således i de fleste tilfælde handle om, at barnet gennemgår noget, der er svært, og derfor søger trygheden og omsorgen, du repræsenterer. Babyen kan være syg, gennemgå noget svært, som f.eks. opstart i pasningstilbud, eller blot være i gang med en fysisk eller mental udvikling, som f.eks. at have opdaget sine hænder. 

Uanset hvad kan du stole på, at din babys adfærd ikke bare er naturlig – men også en kæmpe kærlighedserklæring til dig og et tydeligt bevis på effekten af al den omsorg, du giver din baby hver dag. 

Hvad kan du gøre, når din baby kun er tilfreds i dine arme og søger mælk hele tiden? 

Det kan føles rigtigt overvældende, når babyen kun vil være hos dig eller din partner. 

Det er bare vigtigt, at du ved, at det er normalt, at din baby har brug for at være i favn og få mælk rigtig mange gange. 

Nogle ideer til at håndtere perioder med brug for konstant kontakt: 

• Accept! 
  Det er det absolut sværeste –- men det kan blive nemmere (eller knapt så svært), hvis du ved og holder fast i, at det ER normal babyadfærd. 
• Hjælpemidler: 
  Slyngevugge, strækvikle eller, bæresele kan måske hjælpe dig til at give baby den konstante kontakt og/eller vuggen, som din baby har brug for? 
• Gæster, der gerne vil holde baby? 
  Måske de endda gider at tage mad med eller lige rydde køkkenet? 
• Sov med babyen ved brystet: 
  Du kan tage din baby med i seng, så I kan sove sammen og amme liggende. Det kræver blot en smule forberedelse og viden. 
  Læs om sikker sengedeling og andre former for sengearrangementer her: 
  Sikker samsovning – med og uden sengedeling
• Gør det rart for dig selv: 
• Find en serie eller bog at hygge dig med, imens du sidder/ligger med din baby. 
• Lav en ‘madpakke’ til dig selv og en drikkedunk til timerne i sofaen/sengen. 
• Har du brug for at komme UD? 
• Et bæreredskab kan hjælpe dig med at komme ud af hjemmet, selvom din baby har brug for at være i konstant kontakt. Måske kan du med lidt god vilje lyne din eller din partners trøje/jakke henover babyen, så babyen stadig er tæt med dig uden så meget tøj? 
• Er du hudmæt og har brug for en pause? 
• Det kan være rigtigt svært at sige fra og sætte en personlig grænse, hvis det betyder, at din baby bliver ked af det. Nogle gange skal der dog ikke ret meget ‘pause’ til – og babyen kan i de fleste tilfælde godt beroliges nogenlunde acceptabelt i favn hos en anden, så længe denne er i stand til at bevare roen, selvom din baby er urolig. 
• Tvivler du på, om du har nok mælk, fordi din baby vil til brystet hele tiden? 
• Det er naturligt at få tanker omkring ‘for lidt mælk’, hvis ens baby hele tiden søger brystet. Det at søge brystet handler dog ikke alene om mælk, men også om den beroligelse babyen får ved at ligge ved brystet, uanset om babyen sutter aktivt eller ej. 
• Nogle babyer spiser store måltider, andre er mere til at snacke. Nogle bryster kan have meget mælk i sig ad gangen, andre kun lidt mælk ad gangen. Det er det samlede indtag over 24 timer, der betyder noget – ikke om din baby får mælken på 8 eller 16 måltider. 
• Hvis du ellers har en god smertefri amning, babyen tager på, som den skal, og fylder sin ble – og du i øvrigt tydeligt kan høre og se, at babyen får mælk, så er det sikkert at slippe frygten og stole på din babys signaler om at skulle til brystet. 
• Er du bange for, om din mælk har ‘for lidt næring’, fordi din baby vil spise hele tiden? Lad os hurtigt aflive den myte: Der findes ikke modermælk med ‘for lidt næring’ – AL modermælk er god modermælk. Det handler alene om mængden af mælk, babyen får i en 24-timers periode. 

 
Bemærk: Har du smerter eller sår, hopper din baby af og på brystet, eller har babyen svært ved at tage flasken? Har din baby mælk løbende ud af mundvigen eller tendens til at sluge en masse luft? Så er det en god ide at få en ammevejleder/sundhedsplejerske til at hjælpe dig. 

For nogle babyer kommer behovet for at ‘bo på dig’ i perioder af dage/ugers varighed, for andre babyer er det mere eller mindre konstant de første måneder. Nogle forældre oplever det aldrig – der er kæmpe variation i babyers unikke behov, helt ligesom vi voksne også har hver vores behov. 

Opsummering 

• Babyen er ikke færdigudviklet ved fødslen og gennemgår den sidste udvikling udenfor livmoderen efter fødslen. 
• Ligesom kænguru-unger har menneske-babyer også brug for at være i nærkontakt med en forælder og få mælk mange gange i døgnet. 
• Man kan f.eks. bruge en strækvikle eller slyngevugge for at opfylde babyens behov for kontakt og samme beroligende, vuggende fornemmelse som i livmoderen. 
• At ville til brystet ofte er ikke i sig selv et tegn på for lidt mælk – eller behov for supplering. 
• Der findes ikke modermælk med ‘for lidt næring’, og babyen søger brystet af mange andre årsager end sult.  

OM SOVENDE BØRN

Sovende Børn er et online univers for forældre og fagpersoner der søger vejledning og information om babyer og børns søvn og søvnproblemer. 

Formålet er at opkvalificere forældre og fagpersoner til at træffe informerede valg der passer til det enkelte barns søvnsituation.  

På hjemmesiden og deres sociale medier, finder man opdateret og valid information om den tilgængelige forskning samt webinars, workshops, kurser mm.