Gå til sidens indhold
  1. Del link

Julehilsen: Børnenes jul

Sendes af: Formandens Departement

Årets julekort fra formanden for Naalakkersuisut er udkommet. Kunstnerens navn er den 38-årige Kristian Christiansen med kunstnernavnet KETO.

- Jeg bliver altid betaget af Kristians specielle stil. Det kan man blandt andet se i hans malerier i årets julekort. Jeg håber, at I også får glæde af at kikke på hans farvevalg, udtaler Múte Bourup Egede.

Kunstneren har opkaldt sit maleri for “Bygdens juletræ”.

- Julekortet viser tvillingerne, en pige og en dreng, som giver hjemmelavede gaver til hinanden. De sidder tæt på bygdens juletræ. Den ene gave er indpakket, mens den anden ikke er pakket, dette for at vise, at det er ubetydeligt om en gave er indpakket eller ej. Lyset der bæres af pigen symboliserer håb om fremtiden, siger Kristian Christiansen.

Formanden for Naalakkersuisut er glad for, at man har brugt børn som udgangspunkt i maleriet.

- Det er børnenes jul. Hvis børnene skal have det godt, må vi voksne træde til. Man bliver lykkelig, når man ser glade børn, derfor ønsker jeg for jer voksne, at I holder julen trygt og varmt for børnene. Jeg ønsker jer alle en glædelig jul, udtaler Múte Bourup Egede.

KETO kommer fra Kangersuatsiaq ved Upernavik. Han arbejder som elektriker i Nukissiorfiits afdeling i Nuuk.

- Interessen for at male opstod da jeg flyttede til Nuuk for at studere i 2010. Jeg begyndte at lære mig selv at male, da det blev nemt at fremskaffe lærred og maling og jeg nyder stadig at male. Jeg ønsker jer alle en god vintersolhvervsdag samt en glædelig jul samt et godt nytår, siger Kristian Christiansen.