Bedre helbred trods rygerlunger

Patienter med rygerlunger kan få et bedre helbred, hvis deres praktise-rende læge kommer på et kort kursus, så de bliver dygtigere til at ordinere den korrekte medicin.

Samtidig får lægerne større succes med at få patienterne til at holde op med at ryge og ændre kost- og motions-vaner, viser en ny dansk undersøgelse.

Cirka 200.000 danskere lider af KOL - også kaldet rygerlunger - og eksperter skønner, at lige så mange går rundt med sygdommen uden at vide det.

En tidlig indsats kan betyde, at sygdommen bremses og patienternes tilstand forbedres. Samtidig kan en tidlig opsporing være med til at sænke de samfundsøkonomiske udgifter, der beløber sig til omkring tre milliarder kroner årligt.

Undersøgelsen er foretaget blandt 154 praktiserende læger og 2500 patienter.