Bladtegneren Poul Holck er død få dage før han ville være fyldt 63 år.
Vennen og kollegaen Ebbe Mørks nekrolog: Det slår hårdt at miste i et venskab, der også har været et langt fælles arbejdsliv. Sorgen har sin gradbøjning. For de nære er den størst, men når Politikens læsere får at vide, at tegneren Poul Holck er død, vil der også opstå en sorg over, at et så markant træk i avisen som Holcks streg forsvinder.
Det bliver et stort savn for os alle, for Poul gav bladet sig selv i al sin kompleksitet. Han var gladest, når han var morsomst. Det var vi andre også, for vi kendte godt kanterne på mennesket og det originale talent, der kunne spille rollen som pindsvin, men børsterne lagde sig altid, for der var en stor bunden varme i hans sind.
40 år på Politiken
Poul Holck blev knap 63 år, og af dem tilbragte han de mere end 40 på Politiken. Det var hans professionelle hjem. Han tegnede fra første færd til avispapiret og kendte dets modtagelighed og magi, både i den sorte streg og i den elegante farveskala, han kunne udfolde med vandfarver. Det lykkedes så overdådigt, fordi Poul også var en ordkunstner.
Den verbale skævhed var altid et godt udgangspunkt for ham, og her var han fra sin tidligste ungdom blevet stimuleret af den berømte Habakuk, der i 1950'erne og 60'erne bragte At Tænke Sig op på højeste niveau. Habakuk, alias Jørgen Hartmann-Petersen, ånden i Politikens tegnestue, hvor de unge tegnedrenge Peder Nymann, Jørgen Saabye og Poul Holck boltrede sig med baggrund i Kunsthåndværkerskolen. Paul Hammerich var en anden oplagt stimulans for juniorerne, der fulgte i hælene på de ældre som Arne Ungermann, Hans Bendix, Kamma Svensson og Bo Bojesen. De tegnede sig ind i Danmarks bedste traditioner for artistisk avisfremstilling.
Bidsk kommentar
Den bidske kommentar lå fra begyndelsen i Pouls streg. Han debuterede i Studenterbladet, som Hans Hertel redigerede sammen med Pouls fætter, juristen Asger Tylstrup. Anledningen var, at urskovshumanisten Albert Schweitzer modtog Sonningprisen i en overeksalteret virak. Poul tegnede et monument, hvor fundamentet var med 'løvefødder og geschweitzninger', så stort, at vi kun så fødderne af helgenen, og så løftede Studenterbladets lille hund - Rif, hed den - bagben ved en af løvefødderne.
Det var en debut, der gav genlyd af forargelse over den unge mands respektløshed. Det var netop den, Politikens chefredaktør Hakon Steffensen blev så begejstret for, at han inviterede Poul indenfor på Rådhuspladsen.
Politiken - den mest tegnede avis
Politiken har altid været den mest tegnede avis i Danmark, og her var tegnerne altid redaktionelle medspillere med rækkevidde langt ud over det illustrative. De tegnede bladets mening, sommetider med en enkel streg, der satte tingene mere præcist på plads end en leder. Det passede Pouls gemyt, for han elskede at drille og provokere, men netop i det provokerende viste han et mådehold, der i effekt kunne overgå de andres mod.
Han var aldrig grov eller uforskammet i sin udlevering af dumhed og dårskab, men præcis som en syl. Han var fræk med sødme, når han gik over den for længst udraderede grænse for seksuel anstændighed. Kvindelig ynde, gerne svulmende, betog ham mere end maskulin vælde.
Hos Poul var Tarzan altid til grin. Politik interesserede ham ikke så meget som politikere. Dem så han lukt igennem fra Margaret Thatcher til Pia Kjærsgaard, fra Reagan til Nyrup. Kongehuset omgav han med næsten elskværdig malice. Hvem husker ikke Margrethe ved staffeliet med rødt på tåneglene som en rigtig barfods-kunstner? Jo, vi husker så mange af Pouls mest prægnante træffere nu, da der ikke kommer flere. Netop kombinationen af streg og ord fik han til at funkle med en tegning til den kalender for hjerneåret, som han skabte sammen med Benny Andersen. Her sidder en mand og skriver brev, teksten er: »Det er da k.o. at være ordblind«.
Med på Hov-hov-holdet
Lykkeligvis kom Poul til at udfolde sig i mange andre sammenhænge end den redaktionelle. Da de første begavede tv satirer 'Uha-uha' og 'Hov-hov' forlystede nationen på lørdagsaftener, var Poul med på holdet, og hans finurlige tegninger var lige så vittige som teksterne. Han tegnede plakat for Tivoli, et frimærke-, bog- og pladeomslag samt Politikens neonreklamegavl på Hans Knudsens Plads, og i 25 år leverede han nogle af de bedste tegninger, der nogensinde har været i Blæksprutten. Poul var hædret med en lang række både internationale og danske tegnerpriser. Alle så inderligt fortjente. Vi vil savne ham lige så inderligt i livet og i avisen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
