Den færøske hest kaldes føroyska rossið på færøsk. I mere end tusind år har den strejfet omkring i de vindblæste landskaber på øerne.

Oprindelse
Hvornår den færøske hesterace er opstået er ikke helt klart. Nogle mener at den færøske hest er kommet med de første irske munke til Færøerne omkring år 726, altså før heste kom til Island. Andre mener at landnamsfolket, de norske bosættere, bragte dem med sig, fra Skandinavien og de Britiske Øer, da de koloniserede Færøerne i tiden fra omkring år 870. Færøernes geografiske isolation i Nordatlanten tvang Færøhesten til at tilpasse sig til omgivelserne. Det var kun de heste, der kunne modstå klimaet, der overlevede, dermed blev Færøerne hjemsted for en egen bestand af stærke hårdføre og adrætte heste.

Racebeskrivelse
Den færøske hest er lille, den er i gennemsnit 122 cm i stangmål. Den er derfor teknisk set en pony, men da pony er et forholdsvis nyt ord (fra midten af 1600-tallet), og færingerne har levet isoleret med deres sprog, så bruger de ordet ”Ross”, som betyder hest, om den færøske hest. Den ses i farverne sort, brun, mørkebrun, rød og broget. På grund af at det regner meget på Færøerne, har hestene en meget tæt pels med højt fedtindhold, der beskytter den godt mod regnen. Sommerpelsen er kort og blank, og vinterpelsen er stor med lange dækhår. Den færøske hest har et velformet og udtryksfuldt hoved med en overvejende kort og typisk lavt ansat hals. Den har en stærk overlinje, muskuløst og velformet, ofte et lidt kort kryds og god lårmuskulatur. Dens knæ og haseled er velmarkerede, og hesten har særdeles gode hove med god hornkvalitet. Den færøske hest kendetegnes ved dens tålmodighed og milde temperament, men den kan også have tilbøjelighed til at være egenrådig. I forhold til deres lille størrelse er de utroligt stærke, udholdende og sikre på benene. Mange af de færøske heste viser gode travegenskaber.

I 2003 fik dr. Sofia Mikko, fra landbrugsuniversitetet i Uppsala, Sverige, lavet en avanceret DNA-analyse af de færøske heste, analysen bekræftede at den færøske hest er tættest i slægtskab med den islandske hest, og dernæst med shetlandsponyen. Der florerer fortællinger om at nogle færøske heste har evnen til tølt, men i 2020 fik avlsforeningen “Felagið Føroysk Ross” testet DNA prøver hos landbrugsuniversitetet i Sverige, hvor resultatet var, at ingen af disse DNA prøver fra de nulevende færøske heste viste at de havde genet for tølt.

En arbejdshest
Den færøske hest var oprindeligt en arbejdshest og blev brugt til at bære tunge læs på Færøerne. Den færøske natur er generelt ret kupereret og ujævn, og da der dengang ikke var veje, så var det ikke muligt at bruge hestevogne. Alt der skulle flyttes, tørv, gødning, hø, sten eller varer, blev derfor lagt på ryggen af hesten, som derefter blev håndtrukket. Den blev kun i mindre grad brugt til ridning, men når fine folk skulle transporteres fra en landsby til en anden, så blev hestene taget i brug. Når hestene ikke var i brug gik de og passede sig selv, uden behov for tilskud af foder. De vandrede omkring i flokke på øerne, både sommer og vinter. I årene fra 1880 til 1935 blev der solgt mange færøske heste til Storbritannien, da englænderne på grund af den færøske hests størrelse og udholdenhed fandt den ideel til at trække vognene i de britiske kulminer. Det var en god indtjening, så i mange af de færøske bygder solgte bønderne alle deres heste. Senere da brugen af plov og vogn vandt indpas i de færøske landbrug, og ridesporten blev populær, valgte folk andre hesteracer. Derfor begyndte man at importere heste fra andre lande. De kom til at vandre sammen med de færøske heste, hvilket medførte at næsten alle hestene blev blandet, og i 1950’erne troede de fleste derfor at den færøske hest var helt uddød.

Bevarelse af den færøske hest
I 1960’erne besluttede nogle privatfolk på Færøerne sig for, at de ville forsøge at redde den færøske hesterace. De fandt frem til 4 individer, som folk kendte til og mente var renracede, og fra disse individer var 1 hingst og 4 hopper (de eneste levende færøske heste mellem 1965 og 1969), som de avlede videre på. I 1978 blev avlsforeningen “Felagið Føroysk Ross” dannet, og samme år sendte foreningen 13 blodprøver fra efterkommere af de 4 individer til landbrugsuniversitetet i Sverige, som analyserede sig frem til at den daværende bestand var “uden fremmed blod” og samtidig blev den færøske hest anerkendt som en egen hesterace. Siden har foreningen drevet stambogsført avl, og sørger for at alle registrerede dyr bliver blodtestet for at sikre, at de er racerene. I dag bruges de mest til avl og ridning, og på grund af deres milde temperament anses de for meget velegnede til børn. Selv om populationen i dag er meget lille, bærer ingen af hestene tegn på indavl eller degeneration. For nuværende (juni 2021) er der 94 registrerede færøske heste, hvoraf ca. 50 er avlsheste, racen skal helst komme op på 200 avlsheste for at være nogenlunde tryg.

Tak til Felagið Føroysk Ross for at dele deres viden og store hjælp i forbindelse med dette indlæg.

Hvor kan du se den færøske hest
De få færøske heste som findes i dag, findes på Færøerne. På Grønne fjelde, Klipper & Hav rideferien vil du med stor sandsynlighed møde den færøske hest i landskaberne, måske endda flere gange, når du enten udforsker Streymoy på hesteryg (på islandske heste) eller er på sightseeingtur. Vælger du at forlænge ferien før- eller efter rideferien, kan vi højst sandsynligt arrangere et besøg hos en ejer af Færøske heste.