Det var de menneskelige kvalifikationer borgmester, Flemming Eskildsen blev kvitteret for i fredags i kantinen på Skive Rådhus. 25 år som kommunalbestyrelsesmedlem er mange, men var jeg fortsat som lærer, ville jeg ha’ haft 40 års jubilæum, sagde borgmesteren bl.a. i sin tale. Det er mange år, men føles slet ikke som mange år.
De mange talere var stort set enige om, uanset politisk tilhørsforhold iøvrigt, at borgmesteren er „et rigtigt menneske“ med begge ben på jorden. En mand som søger samarbejdet og helst undgår unødvendige konflikter. En udpræget holdspiller.
Fotograf: Karen Juul
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.