Hvad hedder denne blomst, og hvorfor skifter den farve?

Spørger Henrik Rønler

Jeg har for fire år siden samlet nogle frø op i Spanien fra en rød blomst. Jeg såede dem herhjemme, og der kom kun gule blomster, men nu for første gang er der kommet flerfarvede blomster på. Jeg ved ikke, hvad planten hedder, og der kommer både gule og, som I kan se, flerfarvede blomster på den samme stamme. Hvordan kan det lade sig gøre?

Det er en vidunderblomst, du har hjembragt fra Spanien. Det er rent faktisk dens danske navn, dens videnskabelige navn er Mirabilis jalapa. Mirabilis betyder vidunderlig, og jalapa er sandsynligvis et stednavn fra Sydamerika eller Mexico. Den har sikkert fået sit navn netop fordi den samme blomst kan skifte farve, og fordi den samme plante kan have blomster med flere forskellige farver.

Gule blomster skifter med tiden farve til lyserød, og hvide kan blive blålige. Der findes også mange former med brogede blomster, og man kan finde et hav af varieteter på planteskolernes frøhylder.

Holder man ikke øje med den, kan dens frø hurtigt sprede sig til nye voksesteder i haven. Den danner også en stor knold, som bedst klarer en dansk overvintring, hvis den får lidt læ og dække. Vidunderblomsten er blevet indført til mange lande og har f.eks. spredt sig til store del af USA, og den er også en invasiv art, som er på vej ind i Himalaya sydfra. Her kan den trække på de tilpasninger, der oprindelig gav den mulighed for at overleve i f.eks. Perus højland. Det er en sydamerikansk art, og i følge nogle kilder er den indført fra Peru til Europa omkring 1540, mens andre mener, den stammer fra Mexico og kom til Spanien i 1596.

De fleste planter har blomster med iøjnefaldende kronblade, men hos vidunderblomsten er de stærkt farvede dele af blomsten i stedet dannet af udvækster fra bægerbladene. Nogle helt nye undersøgelser viser, at den kan bruge bægerbladene til at indsamle kemiske forbindelser med nitrogen (kvælstof), opløst i luftbårne vanddråber. Kvælstof er et livsvigtigt grundstof for alt levende, og det ser ud til, at en del af den indsamlede nitrogen ender i frøene.

I begyndelsen af 1900-tallet blev planten brugt til nogle af de tidlige studier af genetisk arv. Man påviste bl.a., at brogede blade ikke blev nedarvet ud fra sammensætningen af arvematerialet i cellekernen, men i stedet blev bestemt af forhold, der var knyttet til cellevæsken. I dag kender man en række af den slags faktorer, f.eks. visse virus, der giver spraglede tulipanblomster deres farver.

Blomsterne springer ud sidst på eftermiddagen (på engelsk kaldes den four o´clock flower), og de har en kraftig lugt, som man især bemærker hen på aftenen og om natten. I naturen bestøves de af større arter af natsommerfugle, især aftensværmere med sugesnabler, som kan nå ind i den dybe, tragtformede blomster. Mon ikke et dansk bed med vidunderblomster skulle kunne tiltrække arter som dueurtsværmer og humlebisværmer. Skulle det mislykkes at tiltrække en bestøver, kan den let selvbestøve og sætte frø.

I følge folkemedicinen skulle vidunderblomsten have en god virkning på sårheling, og nyere undersøgelser tyder på, at der er noget om snakken. Udtræk af dens blade har f.eks. vist sig at virke hæmmende på både visse virus og selve betændelsesreaktionen. Det er virkelig en plante med mange vidunderlige egenskaber.