Håkan Nyblom tabte i semifinalen

Semifinalen blev endestation for den danske bryder Håkan Nyblom ved VM i brydning, der finder sted i Herning.

Danskeren tabte til den tredobbelte verdensmester Soryan Reihanpour fra Iran, der særligt i anden periode af kampen i 55 kilo-klassen var overlegen.

"Jeg slår min skulder i anden periode. Men det er ikke det, der gør ondt. Det at være ude er meget værre. Han straffede enhver fejl, jeg lavede," sagde Håkan Nyblom efter kampen.

Senere fredag venter en bronzekamp.