Med kun fire eksemplarer var dagens vogn langt fra noget almindeligt syn hos DSB. Til gengæld havde vognen et interessant ophav. Det samme kan siges om modellen fra Hobby Trade, der nok er et nærmere studie værd med sit interessante valg af materiale og teknik.
Forbilledet for dagens emne startede tilværelsen som privat vogn hos margarinefabrikken Otto Mønsted A/S i Aarhus. Margarineproduktion i Danmark er et ret interessant emne, men jeg synes vi gemmer det til den dag, der kommer en rigtig margarinevogn fra Hobby Trade. Her skal det blot konstateres, at det overordnet set gik særdeles godt for margarinefabrikkerne i Danmark i tiden op til 1. verdenskrig, så fint at en del dem altså anskaffede sig egne private vogne.
En del af margarinefabrikkernes vogne blev bygget over samme læst hos vognfabrikken Scandia i Randers. Disse vogne havde en tara på 10,5 tons og kunne laste 13 tons på 16,1 m² bundflade. Der var således ikke tale om specielt store vogne. Beskedne 8,24 meters længde og en akselafstand på 4,5 m kunne det blive til. Vognen havde imidlertid iskasser med 600 kg kapacitet, så den letfordærvelige margarine kunne nedkøles.
I tiden op til 2. Verdenskrig var DSB som tidligere beskrevet i artiklerne om åbne vogne af litra PE, litra PT og litra PU på jagt efter ledigt jernbanemateriel, der kunne opkøbes. DSB overtog således de fire vogne fra Otto Mønsted allerede i 1939. Vognene blev omlitreret fra litra ZM til litra IM og blev først indsat som mælkevogne. Det blev markeret med stor skrift på vognkasserne. Desværre blev denne påskrift fjernet allerede omkring 1950 d.v.s. før det, som jeg normalt betragter som Sundborgtiden. Jeg kunne ellers godt have lyst til at have sådan en mælkevogn i drift.
Oprindeligt havde vognene vakuumbremser og højtplaceret bremsehus. Trykluftbremse blev installeret under krigen og bremsehuset blev erstattet af en rangerskruebremse på lav platform i 1946. Da de særlige mælketransporter ophørte blev litra IM i stedet mærket “kølevogn” med mindre skrift og overført til almindelig tjeneste. I de sidste år kørte de fire litra IM således med alle mulige typer fødevare. Fra 1957 begyndte vognene at blive udrangeret.
Modellerne af litra IM og dens søstervogne af litra ZA, ZB og ZM blev annonceret af Hobby Trade helt tilbage i foråret 2013, men kom først på markedet i 2017. Modellerne er en del af en ny generation af vogne fra denne producent, idet Hobby Trade er gået nye veje m.h.t. materialevalg og tekniske løsninger. Serien af lukkede godsvogne kan siges følge linjen fra personvognen af litra FC, der tidligere er omtalt her på bloggen.
Starter vi nedefra er vognen opbygget på en ganske fint detaljeret undervogn støbt i plast. Vognen har en god vægt og et lavt tyngdepunkt. Fjedrende metalpuffere og påsatte håndbøjler i metal bidrager til det fint detaljerede indtryk. Gelænderet på bremseplatformen er i plast. Håndhjul og fjeder er meget nydelige.
Som hos litra FC er vognkasse beklædt med træfiner, og endnu en gang har man fornøjelsen af at have rigtigt træ og ikke plastik mellem fingrene. I modsætning til litra FC er litra IM imidlertid bemalet. Så hvordan virker det så? Som man kan se af nærbillederne i denne artikel så ses porerne i træværket ret tydeligt. Ser man imidlertid vognen lidt på afstand så er virkningen ret livagtig. Det ser næsten ud som om, at malingen er ved at skalle af. Det er en effekt, jeg faktisk meget godt kan lide.
Det er ikke alle mj’ere, der har været lige begejstrede for IM-vognen og dens søstre. Jeg har hørt vognen betegnet som “legetøjsagtig” og det er der måske noget om. Det er særligt partiet omkring dørene, der kan virker overdrevene og/eller klodsede. Hvor “legetøjskritikken” i hvert fald ikke er rigtig er i forhold til bestræbelserne på at indfange forbilledet. Der er tydeligvis gået lige så seriøst til litra IM som til alle andre Hobby Trade-produkter. Jeg kan godt lide vognen.
Litra IM er som nævnt en del af en familie af flere Scandia-vogne og det er jo godt set af Hobby Trade, at vælge en grundmodel der kan laves i adskillige varianter. I kataloget er der i skrivende stund også vogne i udførelser fra Carlsberg, Tuborg og DDSF (der skimtes på billedet herover). Det er måske lidt bagvendt at starte gennemgangen af disse vogne med DSB litra IM, når nu litraet hverken var den første eller største inkarnation af Scandias vogne. Hobby Trade har imidlertid endnu ikke udgivet vognen i en af de oprindelige margarinevarianter, så vi må lidt tage til takke med, hvad der findes. Af de ”rigtige” margarinevogne er det faktisk også kun ZM 99 499 fra Alfa A/S i Vejen og fire vogne fra FDB’s Fabrikker, der passer lige til min tidsperiode, så udvalget af rigtige margarineforbilleder er ikke så stort. Når/hvis disse vogne kommer, skal jeg nu nok være der. Udover de oprindelige margarineudførelser, blev en af vognene solgt til De Forenede Isværker og brugt til transport af “ice creame” og mon ikke også denne vogn kommer på et tidspunkt.
Men tilbage til kritikken af vognens legetøjspræg, som jeg som sagt tror for en stor del skyldes dørpartierne. Det var i hvertfald hvad jeg konkluderede, efter at have haft modellen fremme i forbindelse med den nylige renovering af den gamle Liliputmodel af FDB-margarinevognen HHJ 404.
Efter at have overvejet situationen besluttede jeg at forsøge at nedtone den meget tydelige åbning rundt om dørkarmen og hængslerne. Det skete ved at dække sprækkerne til med maling. Der skulle flere forsøg til før jeg ramte en nogenlunde tone. Overgangen mellem den oprindelige farve og den nye blev sløret med patinering.
Udover at fylde sprækkerne omkring døren tilføjede jeg lidt sort til håndtaget på lukketøjet. Denne detalje er ret tydelig på fotos af forbilledet. Jeg malede også de sort felter på vognkassen op. De er trykt på modellen og farven er ikke trængt ned i riller og årer, hvilket ser lidt forkert ud. Endelig fik vognen den sædvanlige patinering med bremsestøv på undervognen og skidt fra sod og regnvand på taget. Selve vognkassen fik, udover dørpartierne, kun en let omgang med patineringspulver.
Jeg synes som sagt i udgangspunktet godt om vognkassen træbeklædning, der giver modellen et mere levende udtryk, end kold plastik. Men jeg synes også det er tydeligt at det hjælper med et patineret tag og ditto undervogn. Og det hjalp vel også omkring dørene? Her er en lille film om patineringsprocessen.
På Sundborg modeljernbane er der nok kun plads til denne ene litra IM, deres ringe antal hos DSB taget i betragtning. Når jeg nu er færdig med at græde over den spildte mælke-mulighed, så skal der jo findes en rolle for vognen. Egentlig er det jo ikke så svært, for som kølevogn vil det være oplagt at vognen køre med letfordærvelige fødevare, f.eks. kød fra slagteriet eller fisk fra havnen i Sundborg.
Mere om emnet kan findes i “faglitteraturen”. Steffen Dresler skrev om de ”Hvidmalede vogne hos DSB”, heriblandt litra IM, i Lokomotivet nr. 47: http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=1997&nr=47 .Hobby Trades modeller af litra IM m.fl. blev anmeldt i Lokomotivet nr. 127: http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2017&nr=127.
Mere om “Margarinevogne” kan læses i Lokomotivet nr. 104: http://www.signalposten.dk/lokomotivet.php?aar=2011&nr=104.
Lidt ældre stof kan findes i Signalposten 1976 nr. 3. Her kan man læse Jens Bruun-Petersens artikel om ”Nogle ZM-vogne i virkelighed og i model”: http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1976&nr=3
Kølevogne hos DSB er tidligere berørt i artiklerne om litra IKI samt litra IKG og IKT.
Læs også mere om transport af mælk pr. jernbane i artiklen om mælkejunger.
Man kan også se en lille film på min YouTube-kanal om udpakningen af Hobby Trade modellen af litra IM:
Artiklen her blev udgivet første gang den 28. august 2018. Den 6. juni 2021 blev artiklen opdateret med video og fotos af den patinerede vogn.
Skriv en kommentar