Det danske postbud i 1950’erne, var om muligt en endnu større institution end den danske jernbanemand. Der var utvivlsomt meget selvbevidsthed forbundet med at være ansat i “væsnet” og P&T fremelskede, som DSB, en stærk korpsånd blandt de ansatte.
Forbilledet, postvæsnet, havde så at sige blåt blod i årene. Det blev grundlagt af ingen ringere end Christian IV juleaftensdag 1624. Driften bestod i begyndelsen af ugentlige hestetrukken postvogne fra København til forskellige destinationer ud over landet og så postbesørgelse pr. skib, naturligvis.
Netværket blev gradvist udbygget og det første danske frimærke kom i 1851. Da det gik bedst var der postomdeling i København tre gange om dagen. Det var i øvrigt af hensyn til postomdelingen at der indførtes husnumre i Danmark. Før hed adresserne f.eks. ”tredje hus fra hjørnet”, eller ”over for vandposten på torvet”. Husnumrene kom til København i 1859, men det var først så sent som i 1967, at der var indført vejnavne og husnumre overalt i Danmark. Og så er vi jo pludselig oppe i Sundborgtiden.
Alt dette føles næsten som forsvunden historie. Først blev etaten i år 2000 omdannet til en virksomhed med staten som eneejer af aktierne. Så blev der solgt ud af aktierne og i dag er det rød/gule postvæsen blevet til det blå Post Nord. Det med farverne er ikke helt ligegyldigt, for ikke så lidt af korpsånden i Postetaten havde med den varme gule farve og de røde frakker at gøre. Farverne stammede fra den Oldenburgske kongeslægts våbenfarver og var med til at gøre postvæsnet “fint”.
Det høre dog også med til historien, at det kun var postbude i byerne, der i gamle dage havde røde jakker. Landpostbude måtte nøjes med mørkeblå jakker og de blev endda først indført i 1893 og kun til fastansatte. Afløsere havde bare et armbind. I 1979 blev det hele demokratiseret og også landpostbude fik røde jakker.
Modellerne er denne gang fra Preiser. Der er tale om forskellige uniformerede typer, der er malet i de karakteristiske danske farver. På nogle af figurerne var det nødvendigt at tilpasse kasketterne, så de fik mindre puld og dermed fremstod mere danske og mindre tyske. På filmen her, man ser hvordan:
På Sundborg modeljernbane bliver der rimeligvis brug for en del postarbejdere. Både i by og på land. Som det er fremgået af tidligere artikler om planerne for anlægget så vil posttransporterne naturligt indgå som et væsentligt element i trafikafviklingen. Både forbindelserne ud langs sidebanen til Købing og på hovedlinjen vil der køre posttog og på stationerne vil postarbejderne stå klar til at ekspedere forsendelserne.
Mere om emnet P&T’s historie kan dyrkes via museet: http://www.ptt-museum.dk
Hvis man vil svælge lidt i tidernes forfald i anledning af overgangen fra det røde postbud til det blå Post Nord er der lidt at græde over her: https://www.b.dk/nationalt/postbudet-ringer-ikke-laengere-to-gange
Hvis man er interesseret i livet som landpostbud i epoke III fortæller Kurt Jensen her om sit liv. Han blev postbud i 1966. Var cykelbud, telegrafbud, reservepostbud, postbud inden han tilsidst blev overpostbud. Og så var han interesseret i ”elektrisk tog”: https://horsensleksikon.dk/borgerne_fortaeller_kurt_jensen_1950/
Postsække til både spor H0, spor 0 og 1 fås gennem dette link. Ved ikke om det kan fås hos Epokemodeller mere til H0 og I:
https://www.paulo.de/epages/15352356.sf/de_DE/?ObjectPath=/Shops/15352356/Categories/%22Spur%20H0%20%281%3A87%29%22/Ladegut
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
LikeLiked by 1 person
Tak for link. Det ser ud til at være de samme postsække som dem jeg har. Det er på en måde imponerende at det kan lade sig gøre at lave sække i samme (?) materiale, som forbilledet. Med posthorn og det hele. Jeg tænker dog stadig, om vi ikke her har at gøre med et af de tilfælde, hvor materialet i lille skala holder op med at ligne sig selv. Lidt som rigtigt vand, der efter min mening ikke ligner vand længere, når det bruges på H0-anlæg. Jeg vil tro at Paulo-sækkene ser meget bedre ud i skala 0 eller Spor 1.
LikeLike
Dejligt stemningsfuldt klip med de røde postbude…
LikeLike
Glad for at du synes om P&T-medarbejderne.
LikeLike
Tak for dine sædvanlige gode indlæg …….
LikeLiked by 2 people
Selv tak. Med så støttende læsere er det en fornøjelse!
LikeLike
Tak for de gode indlæg, de ha været savnet i “pausen”, dejligt at du har tid igen at oplyse os om disse ting igennem dine fine artikler her på siden.
LikeLike
Tak for opmuntringen. Glad for at du synes om blogartiklerne.
LikeLike