Se statsministerfruens første dansetrin

Så fik statsministerfruen sin dansetrins- debut på tv, og det bliver spændende at se, om hun kan danse sig ud af statsminister Anders Fogh Rasmussens skygge.

Anne-Mette siger selv: "Det er først nu, jeg kan have at gøre med mine fødder igen".

Men trods ømme fødder og hvad mere, så mener dansepartneren Thomas Evers, at hun er en fantastisk elev, og han er meget imponeret over hende.

Han har kun gode ord at sige om statsministerfruen: "Hun er den gode pige i klassen, hører altid efter".

Anne-Mette selv synes, det har været rigtig sjovt og har ikke fortrudt et eneste sekund: "Det bliver bare sjovere dag for dag", sagde hun i dag til pressemødet.

For nogle måneder siden sagde hun: "Jeg glæder mig meget til at møde alle deltagerne og være sammen med dem omkring noget meget positivt - nemlig at danse. Den største udfordring bliver at lære alle trinene rigtigt, og jeg vil gøre mit bedste, så min dansepartner bliver tilfreds".

Hun tilføjede: "Da den første begejstring havde lagt sig, begyndte jeg at overveje min medvirken mere alvorligt, men da hele familien bakkede op, sagde jeg ja tak. I vores familie danser vi meget, og jeg vil gerne deltage i et program, som har medvirket til, at danseskoler rundt omkring i landet nærmest

Første optakt til dansetimerne af femte sæson af "Vild med dans" ruller hen over skærmen på fredag kl. 20.00, så husk at se med.

Statsministerfrue og pædagog Anne-Mette Rasmussen er nok bedst kendt som hustru til Anders Fogh Rasmussen. Hun har aldrig rigtig haft de store ambitioner om at være i rampelyset, men danselysten fik overtaget, da hun blev spurgt, om hun ville medvirke i dette års "Vild med Dans".

Familien har altid danset meget, og den betyder også rigtig meget for Anne-Mette. Hun og Anders har gået til pardans i et par måneder for at kunne klare sig til fester. Også parrets tre børn er tidligere konkurrencedansere.

Det er den tidligere "Vild med dans"-vinder Thomas Evers Poulsen, som skal danse sammen med statsministerfruen. Thomas vandt den første omgang "Vild med dans" sammen med Mia Lyhne. I de efterfølgende sæsoner har han deltaget sammen med Annette Heick og Lisbeth Østergaard.