12. oktober 2018

Maleren Otto Frello

“Jeg er optaget af publikum – det er malere ellers ikke, de er optaget af, hvad de selv føler. Det er jeg ikke. Jeg er optaget af, hvordan man kan få folk til at komme og kigge og helst også dagen efter.”

Ordene er Otto Frellos, og de understreger, at vi har at gøre med en uortodoks maler, der går sine egne veje. Af samme grund er han endnu at betragte som en outsider i den danske kunstverden, selvom hans malerier får et stadig større publikum.

Biografi

Otto Frello er født i 1924 i Outrup lidt nord for Varde. Efter skolegangen lærte Otto Frello malerfaget, og fra 1943-47 arbejdede han som malersvend i Esbjerg. I 1948 rejste han til København, hvor han, efter at have taget studentereksamen, læste kunsthistorie. Sideløbende hermed uddannede han sig i tegning og maling på flere københavnske kunstskoler. Sidst på “Akademiet for Fri og Merkantil Kunst”, hvor han snart avancerede fra elev til lærer og siden blev forstander. Sideløbende med lærergerningen arbejdede han også som illustrationsmaler og opøvede en enestående færdighed i naturtro gengivelser af alle slags motiver. Fra 1967 tegnede han bl.a. for Politikens Forlag, hvilket medførte en række udgivelser med Otto Frellos illustrationer. Serien tæller blandt andet illustrationer af ædelsten, klædedragter, stilarternes historie og balloner og luftskibe.

Produktion

Otto Frello afsøger det umuliges grænser i sine malerier. Således rummer hans produktion en række billeder, der udfordrer vores forestillinger om, hvordan malerier skal være. Gentagne gange er eksempelvis billedramme og motiv integreret, så rammen indgår på lige fod med selve maleriet. Han har sat elektrisk strøm til et af sine billeder, fordi sommerfuglene skulle bevæge sig (To kvinder). Han har i sin jagt på den mest overbevisende perspektiviske illusion arbejdet med et rumligt eller 3-dimensionalt maleri (De skæve rum, Domhuset, Det sidste menneske), ja han har sågar i et af sine mest ambitiøse malerier (Københavnerbilledet) forsøgt at male den 4. dimension – tiden. Hvis det er umuligt, må det forsøges – synes devisen næsten at være.

En dialog med publikum

Altid spiller publikum en hovedrolle i hans billeder og har undervejs resulteret i overraskende malerier som eksempelvis Den blå kugle. Otto Frello ønsker med sine malerier at komme i dialog med publikum. Malerierne inviterer beskueren til selv at bruge fantasien og med udgangspunkt i motivet fortælle billedets historier. Denne interaktion mellem maler, maleri og beskuer er for mange mennesker dybt fascinerende.

Indlæggets forfatter