Det er ikke efterår endnu, men det er tæt på
Kalenderen siger, efteråret begynder 1. september, men meteorologien beretter, at vi skal vente et par dage endnu.
De fleste associerer efteråret med en kølig blæst, som efterhånden gør træerne mere og mere nøgne. Sådan er vejret og naturen bestemt ikke endnu.
Det er stadig lunt, vinden rører ikke meget på sig, og solen dominerer på himlen. Derfor er der mange, der kalder den periode, vi oplever nu, for sensommer eller "Indian Summer".
På TV 2 vejret har vi opfundet udtrykket løvfaldsommer for en periode på mindst tre dage i træk efter jævndøgn, hvor termometrene kommer op over 20 grader. Det kan vi endnu ikke kalde vejret, for efterårsjævndøgn falder først på tirsdag.
Meteorologisk kalender lader efteråret begynde 20. september
På DMI har man fremstillet en meteorologisk kalender, som er baseret på nattemperaturerne, og som bygger på 30 års data. Ifølge denne kalender er det efterår, når nattemperaturen i gennemsnit for hele landet falder til mellem 0 og 10 grader. Beregningerne viser, efteråret går fra 20. september til 30. november.
Efteråret begynder med andre ord tæt på jævndøgn, og slutter på samme dato som den almindelige kalender.
Astronomien skyder vinterhalvåret i gang 22. september
Efterårsjævndøgn falder 22. september, og her står solen lodret over Ækvator - dag og nat er lige lange.
Jordens akse roterer som bekendt rundt om sig selv, men aksen er ikke vinkelret på solen. Aksen hælder 23 grader, og det er årsagen til årstiderne. Fra på søndag vender den nordlige halvkugle væk fra solen. Derfor begynder vinterhalvåret på nordlig halvkugle og sommerhalvåret på sydlig halvkugle.
Sommerhalvåret er længere end vinterhalvåret
Hvis man regner efter, vil man opdage, at sommerhalvåret er en uge længere end vinteren. Det skyldes, at jordens bane omkring solen er en smule oval. Der er derfor noget at glæde sig over, hvis man er ked af, at vi går mod mørkere tider.
